Angela Merkels skæbneuge

Er verdens mest magtfulde kvinde ved at tabe sit livs kamp? Det er i disse dage, at slaget mellem Merkel og resten af Europa står, og i disse dage det vil vise sig, om Merkel kan sætte sig igennem over for sine europæiske kolleger.

‘Enden på Merkels æra‘, skriver New York Times, mens medierne spekulerer i Angela Merkels potentielle fald fra tinderne. Mutti er da også for alvor i modvind. Det højrenationale parti Alternative für Deutschland (AfD) truer med at vælte ind over spærregrænsen med 12 procent ved det potentielt skæbnesvangre delstatsvalg i næste måned.

Som om det ikke var nok, skal Merkel modstå kritik fra egne rækker, der med underskriftsindsamlinger og kritiske udmeldinger i pressen tager afstand fra hendes gentagne »Wir schaffen das«.

I dag og i morgen forfølger vi  nederlagsspekulationerne og deres svagheder. I dagens indlæg får du politik og eksperter. I morgen mareridt og opera.

Personlig krise

Forfatter og lektor emeritus i tysk Karl Christian Lammers er en af dem, der forudser Merkel træde tilbage før næste kanslervalg i 2017: »Merkels problem er, at hun så personligt har bundet sig til en europæisk løsning på flygtningekrisen. Hun kan simpelthen ikke anerkende, at der skal være en øvre grænse for, hvad Tyskland kan optage. Det ville være et enormt politisk nederlag.«

Og måske får han ret: Fredsforhandlingerne i Syrien er skrøbelige, og mens Europas åbne grænser vælter som et dominospil, tager Merkel som den ensomme leder til Tyrkiet og laver studehandler med Erdoğan, der er mere interesseret i at bekæmpe kurdere i sit eget land end egentlig at stoppe den flygtningekrise, der lige nu tvinger de vestlige ledere til at invitere ham ind i varmen igen.

Fra krise til krise

Judy Dempsey er – ud over seniorforsker i tænketanken Carnegie Europe – forfatter til bogen ‘Merkelfænomenet’. Og trods Ukraine- og eurokrisen mener Judy Dempsey ligesom mange andre, at flygtningesituationen er den værste krise, som Merkel har måtte tackle i sine mere end 10 år som kansler. Alligevel vurderer Dempsey, at vi ikke kommer til at se Merkel kaste håndklædet i ringen:

»Hun vender ikke en krise ryggen. Men AfD er på vej til at blive et hjem til højre for CDU for alle dem, der virkelig er imod den åbne dørs politik. Det er yderst vanskeligt for Merkel, for hendes forskellige forsøg på at løse flygtningekrisen virker ikke,« siger Judy Dempsey, og påpeger, at meget afhænger af de vigtige delstatsvalg i marts i Rheinland-Pfalz, Baden-Württemberg og det østtyske Sachsen-Anhalt.

Lavet af teflon

Men man skal ikke undervurdere Merkels magt- og jagtinstinkt. Ifølge Tysklandsekspert og udlandsredaktør for Kristeligt Dagblad Kerrin Linde skal der nemlig mere til at ryste kansleren end svingende popularitet:

»Hun har tidligere bevidst i de magtkampe, der førte hende til tops til at starte med for 15 år siden, at hun har rygrad. Man skal ikke undervurdere hendes råstyrke. Hun er ikke en person, der går i panik eller handler ud fra følelser. Det var første gang, vi så det i september, da hun åbnede grænsen. Ja, jorden ryster under hende, men jeg tror ikke stolen vælter, i hvert fald ikke lige med det første,« siger Kerrin Linde og tilføjer, at selv om Merkel har fået skrammer, rykker det ikke nødvendigvis ved selve partiets magt:

»Merkel er faldet drastisk i popularitetsmålingerne, men fra et meget højt niveau. Og CDU er også gået tilbage, men sidder med omkring 32-35 procents opbakning i meningsmålingerne stadig meget tungt på magten. Presset på Merkel kan dog vokse dramatisk, hvis hendes parti taber de tre delstatsvalg til marts. Men så længe der ikke er en seriøs rival, der kan udfordre hende, og så længe der ikke er et flertal imod hende i Forbundsdagen, bliver hun næppe tvunget til at træde tilbage«.

Intet alternativ

Også Judy Dempsey er klar i mælet. Merkel sidder tungere i stolen end de fleste. For selv om der spekuleres i mulige efterfølgere til Merkel, er der reelt ingen alternativer lige nu. Oven i det er socialdemokraterne svage, og de tyske vælgere er ifølge Dempsey ikke primært skuffede over Merkel. De er skuffede over resten af EU. »Manglen på solidaritet har været en enorm skuffelse for tyskerne. De fleste tyskere støttede Merkels politik frem til for et par måneder siden, men de ser nu Europa lukke sig om sig selv i Danmark, Ungarn og Storbritannien med begrænsninger og en erosion af Schengen-samarbejdet,« vurderer hun.

Godt nok mener et stort flertal af tyskerne efter Köln, at Merkel har fejlhåndteret flygtningekrisen, og hendes popularitet er dalet dramatisk. Men SPD er langt bagud, og ifølge Judy Dempsey er Merkel derfor fortsat den ‘Mutti’, der må bære korset. Når New York Times kalder udviklingen ‘The end of the Merkel era’, er det med andre ord ikke ensbetydende med, at det er enden på Merkel.

Det er stadig hende, der må stå i spidsen for den fællesnævner, landene ender med at blive enige om, når de mødes til topmøde i Bruxelles 18. februar. Ifølge New York Times bliver mødet Merkels sidste chance for at overbevise resten af regeringscheferne om, at den eneste løsning er en europæisk løsning.

Fald fra højt sted

Det samme mener EU-professor Marlene Wind, der ikke har meget tilovers for kommentariatets placering af skyld, fejl og dommedag på Merkels skuldre: »Hvis det skulle ende med, at hun ikke kan fortsætte som kansler, er det de andre regeringschefer, der har slået sømmet i ligkisten. Det virker grotesk, at så mange har travlt med at sige, hvor meget hun har fejlet, mens man selv har stukket halen mellem benene. Det er, som om det er hende alene, der bærer ansvaret. Alle andre har intet ansvar, de kan bare lukke grænserne eller lave asylstramninger. Men Merkel skal levere noget helt ekstraordinært,« siger hun.

Merkels målinger er ifølge tyske medier faldet med 12 procentpoint til nu at ligge på 46 procent. Alt imens kunne Altinget i januar berette, at kun hver fjerde vælger foretrækker Lars Løkke Rasmussen som statsminister – en tilslutning på 23 procent.

Hvem vil ha’ jobbet?

Ifølge Judy Dempsey er det også tydeligt, at ingen andre står klar med lysten til at tage teten. »Helt ærligt. Hvem vil ellers have jobbet med 1,1 millioner flygtninge, der skal have mad, integreres og arbejde? Hvem vil det? Det er faldet på Merkel. Desværre flankeret af nogle meget inkompetente politikere i nogle af delstaterne i forhold til at tackle krisen,« påpeger hun.

Marlene Wind peger i tilgift på, at selv om nogle måske sidder og næsten håber på et nederlag til Merkel, skal man samtidig se på, hvordan de seks oprindelige lande bag EU-projektet – Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien og Luxemburg – netop har meldt ud, at de for alvor er klar til at rykke tættere sammen i en »ever closer Union«, som det lyder i EUobserver:

»Vi er måske lidt tilbøjelige til at sige, at fordi vi tænker anderledes i Nordeuropa, er der en generel miskreditering af hendes lederskab. Det mener jeg er forkert,« vurderer Wind. »Spørgsmålet er jo i sidste ende, om hendes autoritet virkelig er undermineret. Man kan godt være kritiseret og få sin politik diskuteret, uden at man nødvendigvis mister al troværdighed. Merkel har stået som et ikon, hvor man aldrig diskuterede de ting, hun gjorde. Det gør man nu. Men er det så virkelig et udtryk for, at hun nu står til det store fald?«