Nyhedsanalysen
Venstre er tilbage som kirsebærvin-partiet
Ministerrokaden viser, at Venstre har udviklet sin helt egen form for cirkulær økonomi: Hele den forvandlingsproces, som det gamle bondeparti har været igennem siden slutningen af 1980’erne, er nu bragt tilbage til udgangspunktet: Venstre lykkedes aldrig med at blive et moderne parti, der appellerer lige så stærkt til vælgerne i byerne som på landet. Lars Trier Mogensen analyser i føljetonen ‘Bal i den borgerlige’, hvordan Venstre med udnævnelsen af Esben Lunde Larsen som ny ‘miljø’- og fødevareminister er tilbage i rollen som det smalle landbrugsparti.
Den lollandske kirsebæravler Harald Krabbe, der sammen med bl.a. kokken Jan Friis Mikkelsen og Morten Brinck laver en ny, forædlet udgave af dansk kirsebærvin.
Erobringstogtet mod byerne er slået fejl. Glem al snak om interne fløjkampe mellem et dannet højskole-Venstre og et mere merkantilt handelshøjskole-Venstre. De seneste ugers tumultscener har udstillet, at Venstre er og bliver et landbrugsparti med stort L – som med fødderne solidt plantet i den udpinte muld repræsenterer tunge, gamle og gældsplagede erhvervsinteresser og dermed står i skarp opposition til universitetsbyernes nye, cirkulære og virtuelle vidensøkonomi.
Kirsebærvinen er tilbage på bordet i Venstre. Hele den forvandlingsproces, som det gamle bondeparti har været igennem siden slutningen af 1980’erne, er nu bragt tilbage til udgangspunktet: Trods ihærdige bestræbelser lykkedes det aldrig for Venstre at blive et moderne parti, der appellerer lige så stærkt til vælgerne i byerne som på landet. Med udnævnelsen af Esben Lunde Larsen som ny ‘miljø’- og fødevareminister – som erstatning for den skandaliserede Eva Kjer Hansen – er Venstre igen tilbage i rollen som landbrugspartiet, der hellere vil varetage agro-industriens særinteresser end at appellere til det store vælgerflertal, som bor i uddannelsesbyer og omkringliggende forstæder.
Bag persondramaet gemmer sig en fortælling om et Venstre, der er på vej i en overraskende udvikling – på vej væk fra det voksende flertal, der ikke mærker nogen som helst fordele ved øget vækst i landbrugsproduktionen, i retning mod den lille, svindende vælgergruppe, der hverken er kendetegnede ved højskoledannelse eller businesstalent, men alene ved at drikke mere kirsebærvin end andre.
Håbløst umoderne
Tilbage i 1986 gjorde Venstre-toppen en skelsættende erkendelse: En Gallup-undersøgelse viste, at Venstre-vælgere dobbelt så ofte drak kirsebærvin som gennemsnittet i resten af befolkningen. I sig selv en kuriøs detalje, men ikke desto mindre det symbol, som formanden Uffe Ellemann-Jensen og den daværende partisekretær Claus Hjort Frederiksen brugte indadtil:
»Ikke et ondt ord om kirsebærvin, men moderne danskere i 80’erne, som partiet gerne ville tiltrække, kunne man på ingen måde forbinde drikken med. Kirsebærvinsforbruget blev derfor brugt flittigt på de plancher og materialer, som den nye ledelse tog med ud i partiforeningerne, når der skulle argumenteres for fornyelse,« som journalisten Hans Mortensen skriver i sin bog ‘Tid til forvandling’: »Selv om tallene langt fra antydede et egentlig misbrug – faktisk drak Venstrefolkene generelt mindre alkohol end gennemsnittet – dokumenterede undersøgelsen et alvorligt problem: Venstre var et håbløst umoderne parti med et vælgerkorps, der stille og roligt ville uddø«.
Netop her står Venstre nu igen. Gårsdagens ministerrokade viser, at Venstre i bedste fald har genopfundet begrebet ‘genbrug’ og nu har udviklet sin egen form for cirkulær økonomi, hvor ministre med skandaler i bagagerummet blot byttes rundt i et lukket kredsløb. Her de tre bipersoner i Løkkes forvandlingsspil:
Esben Lunde Larsen
Den nye minister for landbruget har bekendt kulør på forhånd : Esben Lunde Larsen ligger til højre for Eva Kjer Hansen i debatten om, hvordan miljøhensyn og agro-produktion skal balanceres. I valget mellem hensyn til videnskabeligt dokumenterede miljøødelæggelser og øget indtjening for den enkelte landmand synes den nye minister ikke at vakle. I valgkampen i 2011 udtalte han således stolt til vælgerne i Vestjylland: »Jeg vil skabe færre regler og mindre bureaukrati, så man igen – som landmand – kan føle sig fri og velset. Det er en af min mærkesager, hvis jeg bliver valgt til Folketinget«.
Og dét blev han: Den 37-årige Esben Lunde Larsen, der er valgt i Ringkøbingkredsen, har netop proklameret, at hans mission vil blive at tage »et opgør med det miljøtyranni, som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj.« Endnu mere opsigtsvækkende har han flere gange stillet spørgsmålstegn ved landbrugets ansvar for spredningen af den multiresistente stafylokok-bakterie, MRSA:
»Landbruget får tit på puklen for antibiotikaforbruget, men det viser sig, at landmændene i den grad har evnet at holde sig på måtten. Hvis et svin bliver sygt, så skal det behandles. Derfor er jeg ikke fanatiker, hvad angår nedbringelsen af antibiotika og MRSA-udbredelsen generelt,« skrev Esben Lunde Larsen i Weekendavisen på et tidspunkt, hvor ingen ville beskylde ham for at skrive af eller plagiere. For i netop landbrugsdebatten er han en original og en klar yderfløjsstemme, der ikke behøver slet skjult inspiration fra organisationen ‘Bæredygtigt Landbrug’.
Ulla Tørnæs
Hendes fortid på området gjorde det umuligt at udnævne hende til den ledige ministerpost. Ulla Tørnæs mand, Jørgen L. Tørnæs, sætter nemlig ansigt på et andet kontroversielt fænomen i dansk landbrug: brugen af billig, ulovlig udenlandsk arbejdskraft.
Tilbage i 2005 blev familieforetagendet Skindbjerg Grise således idømt en større bøde for ulovligt at have beskæftiget to lettiske og en ukrainsk medarbejder. Landbrugsmedhjælperne havde ganske enkelt ikke arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Dengang skrev hun som daværende undervisningsminister: »Jeg er blevet forsikret om, at forholdene vil blive bragt i orden, og at sådan en situation ikke vil kunne opstå igen.« Umiddelbart efter blev det imidlertid afsløret, at hun selv havde haft en illegal husassistent fra Letland ansat i en årrække.
Ulla Tørnæs synes samtidig at ville fortsætte sin forgængers bibeltro linje i forskningspolitikken. Dengang hun sad som undervisningsminister i 00’erne, kaldte hun det for totalitært at ville holde den kristne skabelsesberetning ude af biologitimerne i gymnasiet. Ja, Ulla Tørnæs mente som udgangspunkt, at røverhistorierne om Adam og Ava kunne være relevante i biologi-undervisningen. På de kæmpefarme i Østeuropa, som familien Tørnæs ejer, og hvor myndighederne har påpeget store problemer med gylleudledning, synes de højere kræfter dog ikke at kunne få algesuppen til at forsvinde. Ulla Tørnæs ligger således endnu et hak til højre i landbrugspolitikken, og så langt ude at hun åbenbart ikke selv kunne overtage ministeriet.
Eva Kjer Hansen
Fyringen er en gentagelse. Eva Kjer Hansen er blevet afskediget som miljø- og fødevareminister før, sågar af Lars Løkke Rasmussen. Tilbage i 2009 førte hun an i et større internt opgør med De Konservative i den daværende VK-regering om netop kvælstofudledning. Året efter blev hun ofret i en ministerrokade. Spændingerne opstod, da Eva Kjer Hansen nægtede at give en redegørelse til Folketingets Europaudvalg om, hvordan hun ville sikre, at oppløjning af tidligere braklagte marker ikke ville føre til naturødelæggelser, herunder øget udledning af kvælstof i vandløbene. Både konfliktlinjerne og substansen var således nøjagtig den samme som nu. Dengang fik hun dog også sat sindene i kog med udtalelsen om, at ulighed er godt.
Eva Kjer Hansen, der er blevet kronet med titlen »det konventionelle landbrugs førstedame«, vil ikke blive glemt i Venstre for at have fået stemt landbrugspakken igennem i Folketinget, trods den konservative palaver. Hun er eksemplet på, at selv en tradition for seriel obstruktion af Folketingets arbejde ikke diskvalificerer som ministeremne – i hvert fald ikke hvis det er landbrugets særinteresser, der bliver tilgodeset.
Meldingerne fra partitoppen om, at Eva Kjer Hansen fortsat har fremtiden foran sig i Venstre, vidner om, at retro-forvandlingen er fuldført: Venstre er tilbage som partiet for dem, der drikker kirsebærvin. Den konventionelle industri-aftapning, vel at mærke.
Foto: Christian Als / Scanpix. Kirsebæravl på Lolland