Nyhedsanalysen

Hvad er Trumps politik egentlig?

Republican U.S. presidential candidate Donald Trump speaks at a campaign rally at Valdosta State University in Valdosta, Georgia February 29, 2016. REUTERS/ Philip Sears

Både for amerikanere og Europæere kan det være svært at forstå, hvad det egentlig er for en politik Donald Trump, står for. Han er en del af det republikanske parti, men efter det seneste halve års underholdende primærvalgkamp står det klart, at Trump skyder på en hel del flere end politiske modstandere af partiet.

Internetmagasinet Vox har samlet alt, hvad Donald Trump har sagt i de politiske debatter og forsøgt at kategorisere det for så at sætte det sammen til et politisk program.

Det viser sig, at Trumps politiske pointer har en særlig skabelon, når man nærlæser hans argumenter, som han bygger op af tre dele: Problem, fortælling og løsning – først etablerer han et problem, så kommer han med fortællingen om, hvad problemet består af (som regel indvandring og det politiske etablissement) og til sidst præsenterer han så løsningen på problemet.

Den skabelon giver ham rollen som den frie fugl, der ærligt og redeligt fortæller amerikanerne den skinbarlige sandhed om, hvordan verden i virkeligheden hænger sammen. En slags jeg-siger-det-som-det-er-rolle. Som regel ser den sådan ud:

1) Problemet: USA vinder ikke mere. USA er i problemer.

2) Fortællingen: Det er indvandringens skyld, et svagt militær, Obamas regering eller at USA bliver skubbet rundt af andre lande.

3) Løsningen: Donald Trump. Han bruger rigtig meget tid på at fortælle om alt det, han er god til.

Donald Trump er ikke den eneste, der bygger sine pointer op på den måde, men fordi han gør det på sin egen uortodokse og brutale måde, får han rollen som ham, der ”bare siger det, som det er”, og det giver dig som modtager muligheden for at følem at du også har gennemskuet problemerne i den amerikanske politik.

Problemet og faren ved denne metode er naturligvis ’fortællingen’, der for Trumps vedkommende ofte er enten stærkt manipuleret og forsimplet eller slet og ret usand. Men for Trump og hans tilhængere er det mindre vigtigt. Her er hans hovedpointer på forskellige politiske områder:

ezgif.com-optimize kopi

Trump om indvandring

Problem:

Vi har en masse dårlige mennesker i dette land, som kommer udefra – bander over det hele. De er alle sammen illegale indvandrere. Min første dag som præsident er de væk.

Fortælling

– Det er takket være mig, at vi taler om illegal indvandring.

– Obama lader illegale indvandrere smadre dette land.

– Illegale indvandrere koster os 200 milliarder dollars om året.

– Mexicanske ledere er udspekulerede. De sender os ‘de dårlige’, så de ikke selv skal betale for dem.

– Vi kan ikke give dem statsborgerskab, for vi er et land af love.

– Dwight D. Eisenhower flyttede 1,5 millioner flygtninge ud af dette land. Men han var en flink fyr.

Løsning

– Vi bliver nødt til at bygge en 1.600 kilometer lang mur på grænsen til Mexico, fordi vi har naturlige barrierer. Vi vil lade folk slippe lovligt ind. Kald det visum, kald det tilladelser. Den skal have en stor, fed, smuk dør lige i midten.

– Mure virker. Spørg Israel! Jeg ved, hvordan man bygger en, tro mig.

– Vi burde deportere dem. De bedste af dem vil komme lovligt tilbage til USA. Hvis de har en plettet straffeattest, kommer de ikke ind.

– Hvis vi vil have et land, bliver vi nødt til at assimilere. Vi bliver nødt til at tale engelsk, ikke spansk.

– Juridiske eksperter siger, at vi ikke burde tage os af babyer født af kvinder, som søger illegalt ind i landet, når de er gravide i niende måned.

ezgif.com-optimize

Trump om sikkerhed

Problem

– Jeg føler mig ikke tryg. Det er ikke frygt og terror. Det er virkelighed. Vi har brug for sikkerhed.

Fortælling

– Vi har et problem med muslimer. Ingen andre har lyst til at nævne det.

– Politisk korrekthed er en af grundene til, at vi ikke kan beskytte dette land.

– Hvorfor var folk rundt om San Bernardino-bombemændene ikke mere på vagt? Det vil jeg finde ud af.

– Der er noget præsidenten ikke har gjort. Hvis han gik ind i Syrien og gjorde ‘noget’ mod Assad med magt, ville vi ikke have millioner af fordrevne folk.

– De syriske flygtninge kunne være som Den Trojanske Hest.

Løsning

– Der sker noget, der ikke er godt. Jeg vil have et midlertidigt forbud mod, at muslimer kommer ind i landet.

– Jeg går ind for for den anden tillægsregel. San Bernardino- og Paris-angrebene ville ikke have været så slemme, hvis good guys havde våben.

– Jeg vil genindføre waterboarding og ting, der er værre end waterboarding. For vi har studeret middelalderen.

200

Trump om Isis, Syrien og Rusland

Problem

– Vi er ikke længere frygtede. Vi bliver udnyttet. Vi kan ikke blive ved med at være det dumme land.

Fortælling

– Obama og folk i Washington er inkompetente, fordi de hjælper med at gøre Iran stor med Iran-aftalen. Det er amatøragtigt, fordi Obama ikke er rigtig god til at indgå aftaler.

– Rigtige aftalemagere som mig »tager fat i dem, krammer dem, kysser dem« og får landet en ordentlig aftale.

– Vi har ingenting efter at have brugt to billioner i Mellemøsten. Jeg ville ønske, at vi havde brugt dem på amerikanere.

– Vi kan ikke slås med alle på en gang. Vi bliver nødt til at slippe af med ISIS. Men vi kan ikke kæmpe mod Assad, selv om han er en af de onde, fordi så slås vi mod Rusland, og Rusland bekæmper ISIS.

– Vi giver penge til syriske oprørere. Men vi aner ikke, hvem de er. De er muligvis værre end Assad.

Løsning

– Mit fokus er at opbygge vores militær, styrke og grænser. Så er der ikke længere nogen, der roder med os.

– Jeg er meget militaristisk. Jeg ved, hvornår man skal bruge magt. Irak i 2003 var ikke det rette tidspunkt.

– Lad ISIS og Syrien bekæmpe hinanden, så samler vi resterne op.

– Vi bliver nødt til at stoppe bøller fra at melde sig hos ISIS ved at lade vores superkloge hjerner stoppe dem fra at bruge internettet.

– ISIS får sine penge fra bankverdenen og olie. Jeg kender bankerne bedre end nogen anden. Vi bliver nødt til at stoppe det.

200-2

Trump om Kina

Problem

– Kina er et problem. De er ved at blive en stor kraft. De udnytter os og tager vores jobs.

Fortælling

– Det er deres skyld, at vi har mistet fire til syv millioner jobs.

– Det Trans Pacific Partnerskab var en »frygtelig« aftale. Den er så kompleks, at ingen vil læse den. Ligesom Obamacare. Den er designet til, at Kina kan gå ind ad bagdøren og udnytte alle.

– De løser med vilje ikke Nordkorea-problemet for at håne os. Og Nordkorea bliver ledt af en galning med atomvåben.

Løsning

– Vi burde lade folk som Carl Icahn forhandle med Kina – ikke de udtjente politiske muldyr, vi har nu.

– Vi burde få Kina til at tage sig af Nordkorea.

giphy-1

Trump om Obamacare

Problem

– Obamacare er en katastrofe – it is a complete disaster.

Fortælling

– Vi kan alle sammen være enige om, at vi ikke vil lade folk dø på gaden. Det behøver vi ikke et politisk system til.

Løsning

– Vi kommer til at trække Obamacare tilbage og erstatte den med noget megete bedre: Frit marked.

200-4

Trump om Økonomi

Problem

– De store firmaer forlader os, fordi demokratene og republikanerne ikke kan blive enige.

Fortælling

– USA skylder 19.000.000.000.000 dollars.

– Firmaer flytter arbejdet til udlandet på grund af vores høje virksomhedsskat. Vi taber 2.500.000.000.000 dollars om året på det.

– Vi er det land i verden med det højeste skattetryk.

Løsning

– Jeg vil sænke skatterne for middelklassen. Hedge-fond-fyrene skal betale mere. Jeg kender dem alle sammen. Vi har haft en graduerert skattesystem i årevis, og det er ikke socialistisk. Larry Kudlow elsker min skatteplan.

– Jeg vil sænke virksomhedsskatten med 15 procent. Det vil flytte job tilbage fra Kina, Japan og Mexico.

– Jeg har en plan for, hvordan vi får Kina til at lade være med at devaluere vores valuta – det er ikke kompliceret.

– Jeg vil ikke hæve mindstelønnen

– Vi kommer til at spare på ‘Social Security’ og ‘Medicare’.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12