En Sneakerheads bekendelser

Joachim Idestrup Friis er sidst i 30’erne og tilsyneladende forholdsvis almindelig af en københavner på hans alder at være. Men Joachim Idestrup Friis ejer mere end 100 par gummisko. Jep, 100 par – og så udgiver han desuden et magasin, der kun skriver om gummisko eller sneakers, som man retteligt kalder dem, når man beskæftiger sig med dem på mere end bare et praktisk niveau. Joachim Idestrup Friis går helt ualmindeligt meget op i sneakers og er et såkaldt sneakerhead, og selv om det umiddelbart kan lyde som en lidt speciel hobby, er gruppen af sneakerheads ikke fortrængt til obskøne messer eller dunkle sites på nettet, men tæller på verdensplan flere millioner mennesker. De kommunikerer på tusindevis af sites, i magasiner, bureauer, børser og professionelle analyseinstitutter om deres interesse, og en del af dem kan finde på at campere i dagevis foran butikkerne, når nye kollektioner frigives, ligesom nogen betaler flere hundrede tusinde kroner for den helt rigtige model.

Den nye bølge

Joachim Idestrup Friis er dog ikke at finde i butikskøerne – det er han lidt for gammel til, bedyrer han, men bortset fra det bekender han sig helt og holdent til betegnelsen sneakerhead.

»Jeg køber ikke sko til hvilken som helst pris. Jeg er en rigtig samler, og så leder man også efter den rigtige pris,« siger han. Selv samler han særligt på Nikes Air Jordan-sko (i de originale farver eller en Air Jordan 1 Royal blue) og de mere »europæiske sko« (Adidas og New Balance). Han dyrker ikke den bølge, der er kommet ind over sneaker-markedet de senere år, hvor folk som hip-hopperen Kanye West og de store modehuse er begyndt at sende sneakers på gaden, men udviklingen har ændret profilen på gruppen af sneakerheads de sidste par år, forklarer han.

»Der er for eksempel et helt segment, der kun følger Kanye West og køber alt, hvad han rører ved, og på den måde kontrollerer han faktisk et helt område af markedet,« siger Joachim Idestrup Friis.

»Lige nu er han hos Adidas, men for en måneds tid siden blev han set med et par Vans og nettet gik amok over, om man nu skulle til at gå i Vans. Og da Kanye West optrådte med et helt almindelig par masseproducerede hvide Ultra Boost fra Addidas var de i måneder efter umulige at drive op i forretningerne.«

Den del af sneaker-verdenen, mener Joachim Idestrup Friis, er holdt kunstigt oppe af en modetendens – men det har ændret synet på sneakers for altid, siger han.

»Blandt andet har det betydet, at kvinderne er blevet en del af samlerne, og dem var der ellers ikke mange af tidligere. Og så er det jo i dag ikke underligt at have sneakers på i byen eller til fest – det er næsten mere accepteret end at have laksko på. Men alt det, må man vel forvente, at der kommer en kontra på; sådan fungerer mode jo.«

På det felt spår Joachim Idestrup Friis et »Wall Street-krak,« mens de mere dybfølte sneakerheads som ham selv vil blive ved med at være der.

Hele den vestlige kultur

Men ok, vi har nu etableret, at der findes sneakerheads, og at de også er et betragteligt antal, men for os, der måske ikke lige bekender os til den betegnelse, er det stadig lidt uklart, hvad det egentlig er, der er så fascinerende ved gummisko.

»For mit eget vedkommende handler det om hele den vestlige kultur set gennem en gummisko,« begynder Joachim Idestrup Friis og forklarer historien forfra.

»Det startede med hiphop for mig. Da det kom til Danmark for alvor i slutningen af 80’erne, fulgte der også en hel uniform med, og her var sneakers et kardinalpunkt.«

Sammen med hiphoppen kom også den amerikanske urbane kultur i bredere forstand – basket, grafitti og skater-kulturen og hele streetwear’en blev mere og mere mainstream op gennem 90’erne og 00’erne frem til i dag, hvor den er en integreret del af både highbrow og lowbrow.

»For mig har det hele tiden handlet om det samme,« siger Joachim Idestrup Friis.

»Det handler om at vise, hvem jeg synes, jeg er. For ja, det er bare fodtøj, og det er bare sportssko, men det er lige præcis det, jeg synes er så interessant. Sportstøj er jo som udgangspunkt ekstremt demokratisk tøj, og det synes jeg er skønheden ved det. Det er noget alle har råd til – det burde det i hvert fald være, og derfor er det også noget alle kan kommunikere med.«

Kulturbærere

Den demokratiske dimension, er blevet udfordret af den nye tendens, medgiver Joachim Idestrup Friis, men egentlig tror han ikke, det kommer til at betyde noget på lang sigt.

»For os der virkelig bare er glade for sneakers, kommer det ikke til at betyde det store – vi kan godt se, når en sko er lavet af et modehus eller designet af Kanye West, og så hvad der er lavet til at dyrke sport i,« siger han.

»Jeg kan bare godt lide, at det er gode sko, og at jeg helt narcissistisk har dem på, så andre kan se dem. Men det, der interesserer mig er kultruren omkring dem, og som symbol på hele den vestlige kultur er den rigtig interessant lige nu. Om det er Harlem i New York eller Manchester i England, er det bare fascinerende, at man har noget, der afspejler en kultur så klart.«

Kulturen er inddelt på modeller, forklarer han, hvor de såkaldte city-series, som f.eks. de gamle ruskindssko fra Adidas, har et mere fodbold- og Manchester-agtigt, arbejder-inspireret publikum. Overfor dem står de mere urbant inspirerede, basket og hiphop-sneakers som f.eks. Nike og Air Jordan og den slags. Og så er der Chuck Taylor fra Converse, der altid vil være en punk, rock ‘n roll, indie-sko, og Vans, der hænger sammen med skateboard-universet.

»Desuden er de nye designere, der er kommet frem i disse år også rundet af den samme tradition og den samme tid, som jeg er. Det visker grænserne mere og mere ud. Raf Simons laver i øjeblikket en løbesko for Adidas, der er næsten mere Adidas-agtig end Adidas er i sig selv. Kim Jones fra Louis Vuitton har tidligere haft en linje hos Umbro, og det kan man se.«

Joachim Idestrup Friis’ magasin hedder The Seveninch Paper og udkommer til april.

Han har i øvrigt tre sko, der er hans favoritter: