Næste element i vores store Bøsser i Hirtshals-føljeton er et interview med den lille forblæste fiskerbys tidligere borgmester Knud Størup. Knud Størup var bykonge fra 1978 indtil kommunalreformen i 2007, hvor Hirtshals blev lagt ind under Hjørring Kommune. Det vil sige i alle de politisk ‘spændende’ år, hvor afviklingen af det ret unge klondikesamfund tog rigtig fart i takt med fiskeriets tilbagerulning. I interviewet vil Knud Størup, der i dag er 76, forklare, hvad man måske kan kalde byens særkende og indbyggernes særheder, ligesom han vil hjælpe Føljeton med at finde hoved og hale i homoseksualitetens kår i den lille by.
Det er mere eller mindre tilfældigt, at vi har kastet os over nordjyske Hirtshals. Serien kunne lige så godt have heddet ‘Homoseksuel i Hanstholm’, ‘Queer i Kerteminde’, ‘Trans i Tønder’ ‘LGBT i Esbjerg’. Vi har sat os for at tage temperaturen på et lille samfund, hvor det før i tiden nok ikke har været en dans på roser at stikke lidt ud. Men hvordan ser det så ud i dag? Det er det, vi ser på. Og så tegner vi også et portræt af en by.
Inden vi når til Knud Størup – som kan vise sig at være et point of no return for denne føljeton – præsenterer vi de foregående artikler i et opsamlingsheat. Her følger de i kronologisk rækkefølge.
Dem var der ingen af i Hirtshals dengang
Udgangspunktet for føljetonen er dette: I oktober sidste år skrev lektor, dr.phil. Hans Hauge en klumme i Berlingske med overskriften ‘Der var ingen bøsser i Hirtshals’. Den handlede om, at da Hauge var dreng i Hirtshals i 1950’erne, fandtes der ikke nogen bøsser. Det vil sige: Der var i hvert fald ikke nogen, der påberåbte sig den identitet. Hvis folk var homoseksuelle, så gik de nok og puttede lidt med det. At holde det for sig selv var nok det smarteste. Hauges klumme var i et par døgn genstand for en vis opstandelse på sociale medier, men så gik det i sig selv igen. Glemt blev den dog ikke.
Under overskriften ‘Dem var der ingen af i Hirtshals dengang’ åbnede vi føljetonen med dette lille Hans Hauge-interview.
»Fuck, det her er det værste i verden!«
To dage efter Hans Hauges klumme var der en ny klumme i Berlingske om samme emne. Den hed ‘Jeg var den første bøsse i Hirtshals’ og var skrevet af den unge studerende Ulrik Frost, som husker sin skoletid i Hirtshals som alt andet end fornøjelig. De råbte bøsse efter ham, selv om han kun var otte år, og ingen voksne blandede sig. Ham interviewede vi også.
Vejen til Hirtshals (en Google Maps Street View-drømmerejse)
Det er svært at tegne et portræt af en by, når man sidder 260 kilometer væk (i fugleflugtslinje). Føljeton gjorde sig alligevel et forsøg med hjælp fra Google Maps’ Street View-funktion. Vi tog på reportagetur gennem byen for at lede efter menneskeliv på gadeplan. Det var svært.
Han hed Pigegartneren og var fuldt ‘accepteret’
Efterhånden havde serien fået så meget vind i sejlene, at læserne begyndte at blande sig. På Facebook fortalte en læser, at der vist engang havde boet to bøsser i Hirtshals, som drev en blomsterforretning. Den ene af dem blev kaldt Pigegartneren. I dette kapitel gjorde vi status og så på læsernes foreløbige reaktioner.
Hirtshals – du er så populær
Hirtshals er med i flere romaner og film. I dette afsnit forsøgte vi at danne os et overblik over Hirtshals’ rolle i populærkulturen. Den norske forfatter Karl Ove Knausgård har for eksempel brugt et par sider på Hirtshals i bind fem af sit store selvbiografiske romanværk ‘Min kamp’.
Forfatter Mads Nygaard: »En by, hvor det er helt i orden at skeje ud«
Mads Nygaard (f.1969) er romanforfatter og medstifter af græsrodsbevægelsen Venligboerne. Han er født i Hirtshals, boede der som ung og flyttede tilbage til egnen for 12 år siden. Flere af hans romaner – bl.a. Frø fra 2015 – foregår i Hirtshals. Føljeton besøgte Mads Nygaard hans i hjem uden for Hirtshals for at bede ham tegne en karakteristik af byen. Han har aldrig mødt en bøsse i Hirtshals, siger han.
»Hvis politikerne kunne flytte Hirtshals Havn til Hjørring, så gjorde de det sgu«
Under vores ophold i Hirtshals tilbragte vi to timer på værtshuset Jye’s Bagbutik, der ligger bag slagter Winther lige midt i byen. På en eller anden måde lykkedes det at vinde stamgæsternes tillid, og en, der hedder Bornholmer, gav en øl – måske fordi han som tilflytter vidste, hvordan det er at komme udefra. Vi talte ikke så meget om bøsser, men mindre kunne også gøre det.
Forside: ‘Fiskerdrengen’, udført i 1982 af Sven Bovin. Foto: Oliver Stilling