Nyhedsanalysen

CPH:DOX i luften

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX åbner i aften. Det er en af verdens største og formentlig også den bedste. Ufattelige mængder film og arrangementer venter de næste 14 dage. Her er Føljetons anbefalinger – og de bedste af de andres.

Hvad er der sket?

CPH:DOX er en af verdens største festivaler for dokumentarfilm, og fra i aften og indtil 15. november vil man kunne vælte sig i film, debatter, koncerter og events i København. Føljeton er naturligvis også med, hvor det sker – både fysisk og her i spalterne – og vi vil ved hver udgivelsesdag bringe en kvalificeret anbefaling.

Hvad er reaktionerne

Føljetons reaktion er klar. Her er vores fem anbefalinger til arrangementer, du ikke må gå glip af:

  1. Intet bliver som før/ Føljeton Launch (4/11 kl. 18.30 – Bremen)
    Hvis du læser denne revy, har du formentlig allerede været til det, ellers også fik du ikke mærket mediehistoriens vingesus og set årets vigtigste dokumentarfilm.
  2. The Dream of Europe (10/11 kl. 16:45 – Cinemateket)
    Et enkelt EU-agentur hænger på at dæmme op for illegale flygtninges forsøg på at komme ind i EU. Det er Frontex, som står alene med ansvaret, og i filmen her møder vi både de desperate flygtninge og de dilemmaramte grænsebetjente. Efter filmen indbyder Lars Trier Mogensen til debat om EU’s håndtering af flygtningekrisen med bl.a. Amnesty International og EU-eksperten Martin Lemberg-Pedersen.
  3. The Swedish Theory of Love (Lør. 14/11 kl. 14:30 – Cinemateket)
    Den nordiske samfundsmodel er for mange mennesker symbol på det ideelle samfund. Men hvad er det for et samfund, vi har skabt i jagten på den ultimative frigørelse af individet? Den svenske ikonoklast Erik Gandini kaster et kærligt/kritisk/humoristisk blik på vores lille hjørne af verden fra den anden ende af kikkerten, og efter filmen vil journalist Anja Bo opføre Føljetons første artikel i en serie om kærlighed i velfærdsstaten. Hun vil interviewe Erik Gandini, filosofiprofessor Vincent Hendrix, sociolog og kønsforsker Christian Groes og vågekone Ida Nyegård Espersen, der bliver kaldt ud til døende, så de ikke skal være alene på dødslejet.
  4. F:ACT CONFERENCE – New Media, New Realities  (13/11 kl. 09:00-15:00 –TELTET i Kongens Have)
    Gennem en hel dag samler kreative på tværs af discipliner som film, medier, kommunikation, journalistik og teknologi sig for at undersøge de udfordringer og potentialer, som opstår i dokumentationen og transformeringen af verden i dagens digitale medielandskab. Det er et kig direkte ind i fremtiden. Nikolai Thyssen her fra Føljeton er vært.
  5. Demokrati set i bakspejlet (8/11 kl. 11:00 – TELTET)
    Ok, de fire første punkter var alt det, vi selv er involveret i, men hvis man gerne vil se andre mennesker end os eller bare komme lidt ud af Føljeton-klokken, så kunne man passende tage ned i TELTET og høre den en af verdens bedste demokratiforskere, Mogens Herman Hansen, i samtale med Politikens kulturredaktør, Rune Lykkeberg. Der står, at det varer en halv time. Det gør det helt sikkert ikke, men til gengæld ved vi, at tiden vil flyve afsted i de to herrers selskab. Vi er pjattede med dem begge to.

Hvad nu?

Nu vil vi gerne se lidt længere frem end os selv, for vi må jo nok indrømme, at vi i vores selvtilstrækkelighed har løbet den risiko at glemme nogle af festivalens største dokumentarperler. Heldigvis er der hjælp at finde andetsteds. Vi har samlet de mest kompetente og interessante anbefalere. Dem, vi kan lide:

Energibundtet og debattøren Emma Holten, tænketanken Justitias gavflab Jacob Mchangama, filmmagasinet EKKO, ungdomsbladet Soundvenue og det hedengangne glittermagasin for mænd M, der anbefaler sportsdokumentarer

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12