10. november 2016

Vox har en analyse af, hvordan Trump formåede at give sin valgkampagne næring ved at tappe ”Amerikas voldsomste kraft”, nemlig racismen, som naturligvis ikke er forsvundet, bare fordi der har været en sort præsident i otte år. Snarere tværtimod:

”I sin sejrstale tidligt onsdag morgen lovede Trump at tjene alle amerikanere. Men han har allerede gjort det klart, hvad han mener med det: at bruge sin magt til at skabe en ‘great again’ version af Amerika, hvor hvide kristne borgere ville have den dominans, som de føler sig berettiget til trods en demografi i forandring. Og hvis det betød at fornærme og trække alle andres rettigheder tilbage – med kvinder fanget i krydsilden – så måtte det være sådan.”

+ I weekenden havde vi i øvrigt vores eget interview med den amerikanske sociolog Arlie Russell Hochschild, som har skrevet bogen Strangers in their own Land – Anger and Mourning on the American Right. I den har hun set på præcis de samme mekanismer, som Vox beskriver, men uden at afskrive folk som racister. Hvis vi lige må supplere med en læseværdig anmeldelse af bogen, som New York Times bragte i september.

Noget af det ærgerlige ved det amerikanske valg er, at danske historier drukner lidt i nyhedsstrømmen. Vi var så tætte på at overse den her om kunstneren Prins Henrik, hvis nyeste kunstneriske frembringelse, ‘Abstrakt Torso’, forleden blev afsløret i Aalborg Kongres & Kultur Center. Prins Henrik har skabt sin skulptur af marmor, bronze, chamotte og sølv. Men hvor får han dog inspirationen fra? Svaret er enkelt: ”Negerkunst.”

Det er svært at greje, hvad præsident Trump egentlig vil med sin nye magt. Men han har lovet at bygge en mur. Det er så konkret og håndgribeligt, som et valgløfte kan blive. Men let bliver det ikke. Hvis det ikke lykkes ham at få Mexico til at betale for muren (og hvorfor i himlens navn skulle de det?), kommer den til at koste amerikanerne 80 milliarder kroner, vurderer Trump. Washington Post vurderer, at den vil koste 170 milliarder. Grænsen er nemlig 3.100 kilometer lang. Det er rigtig, rigtig langt. Det kan man se på en poetisk film, som består af 200.000 satellitbilleder af grænsen fra kyst til kyst. Muren skal krydse bjerge, floder, bebyggelser og sletter, og det ser helt umuligt – og enormt smukt – ud, når kameraet halser over landskabet. Filmen er syv minutter lang og hedder Best of luck with the wall.

Næsten halvdelen af amerikanerne gad ikke stemme – eller blev af den ene eller anden årsag forhindret i at gøre deres demokratiske pligt. Tjek dette stemningsbillede fra en af Las Vegas’ spillehaller på valgaftenen. Mon de mennesker nåede det?