10. november 2023

Torsdag var 85-årsdagen for Krystalnatten, et af de mørkeste kapitler i Europas historie. Det blev på behørig vis markeret med et fakkeloptog i København, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) også deltog. Mindehøjtideligheden er bydende nødvendig, for på tragisk vis lever antisemitismen stadig – også i Danmark.

Som holocaust- og antisemitismeforsker ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak forklarer til Altinget, er danske jøders sikkerhed og mulighed for at leve et jødisk liv “alvorligt truet”. Torsdag aften blev overrabbiner Jair Melchior ligefrem skubbet og spyttet efter på vej til et interview med TV 2 News. Det er på alle måder forkasteligt – og dybt, dybt alvorligt.

Omkring samtidig med fakkeloptoget fandt der en pro-palæstinensisk demonstration sted på Amager, arrangeret af en række Palæstina-solidaritetsgrupper i København. Her kunne man bl.a. høre en række jødiske studerende holde en tale om Krystalnattens symbolske betydning. Pointen var, at det had og den ufattelige vold, som jøderne dengang oplevede, aldrig igen må slå rod; at ingen mennesker må frygte at blive forfulgt.

Norges regering valgte torsdag at kalde Israels krigsførelse i Gaza for et brud på folkeretten, altså en krigsforbrydelse. Det bakkes bl.a. op af professor i folkeret og tidligere retschef ved FN’s internationale krigsforbrydertribunal Frederik Harhoff, der til Politiken siger (betalingsmur), at alt “tyder på”, at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza.

Spørger man FN’s generalsekretær António Guterres, viser antallet af dræbte civile i Gaza da også, at noget “tydeligvis er galt” i måden, hvorpå Israel opererer. Kort sagt virker højlydte demonstrationer over Israels ageren både berettigede og nødvendige – hvis vi da ellers tror på vores egne demokratiske værdier.

Alligevel kunne man – som en ret skarp kontrast til den norske udmelding – torsdag læse, hvordan Mette Frederiksen nu vil have undersøgt, om Gaza-demoer opfordrer til terror. Og i Frankrig og Tyskland har der allerede været indført forbud mod og begrænsninger af pro-palæstinensiske protester.

“Det skete, derfor kan det ske igen”, lyder et af Holocaust-overleveren Primo Levis mest berømte citater. Der fortsætter: “Det kan ske, og det kan ske hvor som helst”. Had er had, og lidelse er lidelse. Forsøger man at rangordne smerten, fører det kun til et endnu større meningstab. Og hvis man kvæler de stemmer, der advarer mod forfølgelse og overgreb, er man allerede på vej ned af en mørk sti, der til sidst kun vil kunne oplyses med fakler. /David Dragsted, chefredaktør

Hvordan fragter man tre pandaer med hjemve? Åbenbart med FedEx: Onsdag blev pandaerne Mei Xiang, Tian Tian og Xiao Qi Ji fra Smithsonian’s National Zoo i Washington D.C. fløjet med fragtfirmaet til Chengdu i Kina. Deres afgang markerer noget nær enden på pandadiplomatiet – i hvert fald for USA. (DCist)

Hvis alarmberedskabet over klimaforandringerne ikke allerede var på maks, kommer her lidt at skylle weekend-Baroloen ned med: Ifølge The International Organisation of Vine and Wine står vinproduktionen i 2023 til at blive den værste siden 1961 som følge af det ekstreme vejr. (BBC)

Man kan sige mange ting om Meta, men virksomheden høster ikke ligefrem de store “synes godt om”-erklæringer for tiden. For et par uger siden valgte hele 41 amerikanske delstater at sagsøge Meta for at have gjort teenagere afhængige af sociale medier. Og tirsdag lød det så i en høring fra en tidligere Facebook-ansat, at Metas topfolk i årevis har ignoreret den skadelige indvirkning, Instagram har haft på unge mennesker. (CNN)

På søndag er der Divali, den store hinduistiske lysfest, og det betyder blandt andet en god mængde fyrværkeri i New Delhi. Af frygt for at den allerede tårnhøje luftforurening blot vil blive forværret, har den indiske hovedstad derfor meddelt, at brugen af biler i næste uge vil blive begrænset. (Reuters)

Heldigvis er kærligheden udødelig, for en hel stribe franske breve er altså først nu blevet åbnet efter at have samlet støv i mere end 250 år. De nåede nemlig aldrig frem til de sømænd, de var blevet skrevet til, da den britiske flåde konfiskerede dem under Syvårskrigen i 1700-tallet. Og hvad står der så i dem? Jo, blandt andet er der en mor, der brokker sig over, at hendes søn ikke skriver ofte nok. Klassiker. (AFP)

Fænomenet Taylor Swift bliver bare ved med at vokse. Senest har Gannett, den største aviskæde i USA, besluttet, at man ligefrem har brug for en journalist, der udelukkende dækker popstjernens gøren og laden. Så det har de nu fundet: Brian West hedder han, en 35-årig journalist og kæmpe-Swiftie fra Arizona. Det er en af den slags medienyheder, vi lige må ryste af os. (Variety)

Det tog sin tid, men torsdag kom forløsningen endelig for Spaniens premierminister Pedro Sánchez. Efter at have lavet en aftale med det catalanske separatistparti Junts står Sánchez nemlig til at kunne blive siddende på magten. Det krævede bare lidt amnesti til folk involverede i den catalanske løsrivelsesafstemning i 2017. (Politico)

. Museum Langmatt i Schweiz er i økonomiske problemer. Faktisk i så store problemer, at museet planlægger at sælge tre værker af den franske post-impressionist Paul Cézanne for at holde sig ovenvande. Det huer dog ikke organisationen International Council of Museums, der både kalder planerne kortsynede og skandaløse. (New York Times)

“Lige så meget som man går efter mennesker, går man også efter jorden. En måde at ramme en befolkning er at ramme deres forhold til deres terræn og skabe nye landskaber”. En anonym medarbejder hos det britiske forskningscenter Forensic Architecture medvirker hos podcasten The Art Persists om deres arbejde for at dokumentere ødelæggelserne i Gaza med 3D-modeller baseret på giftgasser, vindstrømme og forsvindende træer.

+ Arkitekturkollektivets direktør Eyal Weizman i London Review of Books.

Det skulle have været en uskyldig forretning. Et vognlæs med sjældne Kit Kat-smage som melon og matcha latte kom godt af sted fra Japan, men ikke alle nåede frem hos New York-virksomheden Bokksu. I stedet endte de stjålne chokolader med at afsløre omfanget af en amerikansk svindelindustri, hvor der ifølge FBI bliver stjålet for over 30 mia. dollars om året. Sweet.

Poya Pokzad i Eftertryk: “Uanset hvad man ellers kan sige om Hamas – reaktionære, fundamentalistiske, terroristiske – bringer dets implicitte de facto-anerkendelse af Israel og eksplicitte tilslutning til en tostatsløsning bevægelsen tættere på den internationale konsensuskøreplan for fred end skiftende israelske regeringer. Man skal lede længe efter anerkendelse af palæstinensernes ret til selvbestemmelse blandt de israelske magtpartier”.

‘Vi har et kæmpe ansvar’ er ikke ligefrem en overskrift, man får lyst til at trykke på (altså på internettet). Men det er nu en ret god samtale mellem Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik og Enhedslistens Pelle Dragsted. De taler om alle konflikters moder, Israel-Palæstina, og det kunne godt virke, som om den borgerlige Krasnik til at begynde med har en forventning om, at hans venstrefløjser-gæst vil komme med nogle fladpandede eller todimensionale udmeldinger, men det gør Dragsted ikke. Måske kunne de fortsætte samtalen i flere podcastafsnit? Ligger her og på Spotify og Apple.

Endnu en fin udgave af ‘Skønlitteratur’ på P1. Denne gang har vært Nanna Mogensen besøg af to digtere, som så at sige befinder sig i hver sin ende af digterskabet – den 29-årige Amina Elmi, der lige er debuteret med titlen Barbar, og gode gamle (81) Peter Laugesen, som er aktuel med Il miglior fabbro. Det betyder den store mester, og det kan Laugesen selv være.

+ “Jeg synes du skal udleve dine kinks et andet sted end min debutbog.” Amina Elmi er ikke tilfreds med anmelder Linea Maja Ernsts læsning af sin nye digtsamling i Weekendavisen.