14. juli 2023

Næste udgave 03:20:08

Sommerskole

Surprise! Du skal på sommerkursus

Hvis du er erfaren Føljeton-læser, ved du, at vi normalt udkommer med en anderledes kadence over sommeren. Færre udgaver med færre nyheder.

Men plejer er død, og i år prøver vi noget nyt. For egentlig mener vi, at sommeren skal bruges på at nørde igennem.

Så vi har simpelthen lanceret

Fra mandag d. 26. juni og 5 uger frem sender vi 5 små brevkurser ud til jeres indbakker (modtager du ikke vores daglige mail, kan du justere dine indstillinger her.)

Det er én lektion om dagen. Mandag til torsdag.

Kurserne er hurtigt læst, veloplagte og med rigeligt til de små grå. Så du kan fylde de lange sommerdage med meningsfulde overspringshandlinger.


I løbet af sommeren skal vi:

Skære gennem hypen og få greb om 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion.
 Sommerlæse blød 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion.
 Undersøge, om er svaret på alle vores bønner: 1. lektion2. lektion, 3. lektion & 4. lektion
Og øve os i at se på billeder med Oliver Stilling: 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion
 Lære at gennemskue med Lars Trier Mogensen: 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion

 

Men bare rolig, du bliver ikke snydt for nyhederne. De kommer om fredagen i vores spritnye overbliksformat, som selvfølgelig også lander direkte i din indbakke.

Som altid er mailen åben, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Og ellers er det bare at sige: vel mødt på sommerskolen!

 

Sidste uge

Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix

Kære læser

10 sekunders-reglen

“En ideologi er først virkelig vellykket, når selv de kendsgerninger, der ved første øjekast synes at modsige den, begynder at fungere som argumenter i dens favør”, skriver filosof Slavoj Žižek i hovedværket Ideologiens sublime objekt. Skal man se ideologien sejre, behøver man blot se på undtagelsestilstande, hvor alt bliver tilladt i den større sags tjeneste. […]

Læs mere

Ugerevy

Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

1

Familieforøgelse. Hvis tryghed avler frihed, er der næsten ingen grænser for, hvor meget svenskerne nu kan synge “Du gamla, Du fria”. Ved det længe ventede Nato-topmøde i Vilnius droppede Tyrkiet i hvert fald den sidste modstand, hvorfor Sverige alligevel bliver en del af forsvarsalliancen. Knap så stort et gennembrud kom der for Ukraine, der dog har fået en række nye sikkerhedstilsagn fra G7-landene.

2

Mark my words. Så var der ikke mere at rutte med for den nederlandske koalitionsregering. Som følge af interne stridigheder om asylpolitikken måtte Nederlandenes premierminister Mark Rutte trække stikket og melde sin egen og regeringens afgang. For som Rutte selv udtrykte det, var forskellene mellem de fire regeringspartier simpelthen blevet “uoverstigelige”.

3

Opblomstring. Trods ivrig modstand fra landbrugslobbyen og centrum-højre-gruppen EPP (og en meget lidt imponerende dansk indsats), blev den omdiskuterede EU-naturlov onsdag godkendt af Europa-Parlamentet. Dermed er vi nu ét skridt tættere på, at 20 pct. af EU’s natur vil blive sikret genopretning i 2030. Vi krydser alle de grønne fingre, vi kan.

4

Grædefærdig. Tidligere på året blev den israelske regering mødt af voldsomme protester efter at have præsenteret et forslag om en temmelig udemokratisk reform af landets retssystem. Nu er den gal igen, da premierminister Benjamin Netanyahu – som har flere korruptionsanklager hængende over hovedet – alligevel forsøger at gennemtrumfe reformen, som det israelske parlament netop har førstebehandlet tirsdag. Som konsekvens er titusindvis af israelere atter begyndt at demonstrere.

5

Fastlåst. “Retsfølelsen” er sådan et vidunderligt diffust begreb, som retsordførere kan bruge til at affeje diverse forskning om, at strengere straffe ikke nødvendigvis virker efter hensigten. Ifølge et folketingssvar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil der kunne frigives 400 fængselspladser i gennemsnit, hvis dømte påbegynder afsoningen med en fodlænke. Men hvad så med retsfølelsen?

6

Opblæst. Rygterne om danskernes hang til vindmøllefægtning er stærkt overdrevne. Som Information i denne uge kunne fortælle (betalingsmur), bakker hele 74 pct. af danskerne nemlig op om at få flere vindmøller i deres kommune. Så glem “not in my backyard”-snakken og sig hellere god vind til nye grønne byggerier. Lad os endelig få mange flere af dem.

To do-listen

Frantisek Nesvadba / Ritzau Scanpix

 

☑ Læs Tilværelsens ulidelige lethed til minde om Milan Kundera. Han døde tirsdag, 94 år gammel.

 

☑ Hør hvorfor kaffe serveret på fly risikerer at være klam.

 

☑ Forbered dig på næste uges helt store beslutning: Barbie eller Oppenheimer?

 

☑ Mediter over dine klimafølelser sammen med altid glimrende Jia Tolentino.

 

☑ Skyl det ned med ANOHNI and the Johnsons nye klimasorgs-plade My Back Was a Bridge for You to Cross.

 

☑ Forstå hvordan beskedtjenesten Telegram er blevet et vigtigt krigsredskab.

 

☑ Undersøg Simone Weils pacifistiske filosofi.

 

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12