2. maj 2018

‘Erdoğans brogede skare af modstandere har forenet sig for at slå ham’, er overskriften på denne analyse i Foreign Policy. I april forsøgte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, at tage oppositionen med bukserne nede, da han pludselig rykkede parlamentsvalget fra november 2019 til 24. juni i år. Men oppositionen har hurtigt fundet sammen og viser ”frisk energi og uventet strategisk tænkning,” og der er en lille sandsynlighed for, at præsidenten kan miste sin akkumulerede magt på demokratisk vis, mens tid er. ”Bring it on,” siger talspersonen for det Republikanske Folkeparti (CHP) i hvert fald.

I vores introtekst lørdag morgen glædede vi os over, at et flertal af EU’s medlemslande på store bededag havde stemt for en stramning af forbuddet mod sprøjtegifte fra pesticidgruppen neonikotinoider, som er til stor skade for verdens honningbier og de vigtige vilde bier. Hvad vi ikke fik nævnt var, at den danske regering i selskab med Rumænien, Ungarn og Tjekkiet stemte imod stramningen. Men det er tilsyneladende også ligegyldigt, for ifølge fagbladet Ingeniøren har Miljøstyrelsen løbende givet dispensation til brugen af sprøjtegiftene, og den praksis har de ikke tænkt sig at lave om på, og så er vi jo lige vidt.

Det er jo frygteligt – hvis man er en lyssky adjudanttype, og den person, man er håndlanger for, stiger helt til tops og bliver amerikansk præsident, så kan man ikke rigtig undgå at komme i søgelyset. Rolling Stone Magazine har set nærmere på Donald Trumps personlige advokat og ‘fikser’, Michael Cohen, og kan fortælle, at han tidligere servicerede klienter, som lavede forsikringssvindel for millioner ved at fingere bilulykker. Hvis man selv ikke er helt fin i kanten, lyder det måske ikke af alverden, men tjek eventuelt artiklen alligevel.

Politikens litteraturanmelder Mikkel Krause Frantzen er ikke alene arrogant, uklar, jeg-svag og ubehagelig, han er også en elendig anmelder og skribent. Det tillader vi os at skrive uden at kende manden og uden at have været anmeldt af ham, men efter at have læst hans tåbelige, nedladende anmeldelse af en håbefuld debutant (som vi heller ikke kender), der er kommet for skade at skrive en bog, som han med garanti både er stolt af og nervøs for at udgive. Krause Frantzen burde skamme sig, for der er ingen grund i verden til at udøve så overlegen en magt over for en debutant. Slet ikke når man selv laver mindst fem sproglige fejl i sin egen tekst (find selv flere). Vi har ikke læst debutantens bog, men Ekstra Bladet kalder den ”morsom og intelligent” og forfatteren for et ”stort sprogligt talent”. Bliv ved med at skrive, hr. debutant – vi andre skal bare købe  bogen.

Vi ved ærlig talt ikke, hvad magasinet Blazar er, men vi kender Morten Vammen, der ligesom nogle af os er ved at komme lidt op i årene, men han er altså ret ofte en sjov party-till-it-hurts-skribent. Blandt andet i denne personlige guide til sæsonens bedste festivaler, som han selv inddeler sådan her:

”Jeg orker ikke flanere rundt på en eller anden logorøvballefestival med forældrenes kiksede venner og høre lighter-sponsor-rock med varm fadøl ned ad benet, mens jeg bliver netværket ned af de samme lamme mennesker, som står i Vegas foyer. Orker heller ikke noget skilsmisse-chillout-gourmet-fis for folk i firhjulstrækkere. Det er passé, over and out. Drop vanerne, og gem de varme lande til efteråret, find de krydrede semi-niche-festivals, mød nye anderledes venner, der ikke kommer på din fredagsbar eller lokale klub.”