22. februar 2017

Det meste af sidste forår var særligt Tinderbox, men også flere andre store festivaler omdrejningspunkt for en voldsom kønsdebat. Festivalerne havde nemlig foruden musikken det tilfælles, at de nærmest udelukkende havde booket mandlige kunstnere til programmet. I dagens Føljeton undersøger Renna Rose Agger, hvordan landskabet ser ud i år, og kigger nærmere på en helt ny festival, der blev grundlagt midt i kampens hede.

Aleppo dukker jævnligt op i vores nyhedsbrev, men den syriske by, hvor der var voldsomme kampe mellem regeringsstyrker og anti-Assad-militser, er ikke lige et sted, man kan lægge bag sig. AFP’s korrespondent, Karam al-Masri, beretter gribende om de sidste dages helvede i den belejrede by, og nyhedsbureauets souschef i Beirut, Rana Moussaoui, fortæller, hvordan det var at have den daglige kontakt med ham uden rigtig at kunne hjælpe ham. Han slap gudskelov ud med livet i behold: ”At forlade Aleppo var som den dag, jeg blev ramt i benet af en snigskytte i 2014. De første ti sekunder følte jeg ingenting. Jeg blev ved med at gå på benet, fordi jeg skulle slippe væk fra skytten (…) Men så begyndte blødningen – og også smerten.”

Det siges, at vi lever i det postfaktuelle samfund, hvor følelser har lige så stor sandhedsværdi som fakta. Fanges verdens mægtigste mand i en løgn, så er det ikke et problem, for løgnen er blot alternativ fakta. Fornuften er forduftet, og følelser truer den demokratiske samtale.

Accepterer man denne analyse, kan en del af forklaringen findes i den menneskelige psykologi. Utallige psykologiske studier viser, at vi påvirkes mere af vores følelser, end vi vil stå ved. Vi er ikke ”rational choice”-mennesker med fuld information, der træffer rene fornuftsbaserede valg. Som mennesker kendetegnes vores tænkning af en række fornuftsbegrænsninger eller bias. Disse begrænsninger kan true den demokratiske samtale, mener forskere. Det eneste, vi kan gøre for at blive immune over for vores fornuftsbegrænsninger, er at være bevidste om, at vi har dem.

Kender du Craig Venter, den amerikanske biokemiker, som var det første menneske på jorden, der fik kortlagt sit dna? Han fik op gennem 90’erne sat skub i hele dna-cirkusset, så så godt som enhver kan få tjekket sit dna. Og som Forbes skriver i den her artikel, så er han tilbage med sit mest ambitiøse projekt siden det historiske gennembrud. Han har rejst 300 millioner dollars til sit nye firma, Human Longevity, som forsøger at bruge dna-oplysningerne til at finde ud af, hvordan man kan udsætte døden, om ikke for altid så i hvert fald i årtier. Rimelig interessant.