22. september 2023

Den danske kunstner Jens Haaning tog pengene, løb, og blev i denne uge bedt om at tilbagebetale 492.549 kr. til Kunsten i Aalborg.

Men hvad var det egentlig, Haaning havde tænkt sig med værket Take the Money and Run? Det interviewede Føljetons Oliver Stilling kunstneren om tilbage i 2021. Der blev også skudt en 34 minutter lang video, hvis du er mere i humør til noget visuelt.

Læs eller genlæs reportagen

Alle medier har blinde vinkler. Eksempelvis er vi blevet gjort opmærksomme på, at klimastoffet vist ikke er det, Kristeligt Dagblad vægter højest. Først troede vi det ikke, for så gammel og hæderkronet en avis kan vel ikke ignorere tidens største krise. Ligesom Thomas Tvivleren blev vi dog gjort til skamme, da vi gik ind på KD’s hjemmeside og tastede “klima” i deres søgefelt.

Det øverste resultat viser godt nok, at Kristeligt Dagblad har skrevet et stort tema om klimaforandringer “i et globalt, lokalt og etisk perspektiv”. Men klikker man på linket får man at vide, at siden ikke findes. Søgeresultaterne nedenunder er næsten alle Ritzau-telegrammer, med mindre klimahistorierne er direkte kirkerelaterede. Man kunne måske godt bede om lidt mere.

Men okay, nu vil vi heller ikke være alt for gode til at kaste den første sten. Vi har selvfølgelig også vores blinde vinkler, som vi ikke er opmærksomme på (det er jo det, der gør dem blinde), men som vi ville have godt af at få påpeget.

Her skal du som læser endelig ikke holde dig tilbage, hvis du ser nogle mangler i vores dækning. Føljeton fungerer også som et samarbejde; vi tror gerne, at vi altid kan blive bedre. Så lad os bare spille med åbne kort. Her er, hvad vi blandt andet har skrevet om i denne uge:

• Uroen i Alternativets folketingsgruppe.
• Kim Jong-uns tur til Rusland.
• Dommen over Jens Haaning.
• PiS i Polen.
• António Guterres’ klimabekymringer.
• Den globale mangel på vejrvarslinger.
• Københavnske skolebørn på en jysk landevej.
• Ulovlig betting i Premier League.

Og nu til de øvrige nyheder. /David Dragsted, chefredaktør 

Debatten om døde forsøgsaber i Elon Musks hjerneimplantat-virksomhed Neuralink kører stadig for fuldt blus (og nej, det var ikke nogen rar sætning at skrive).

Selv insisterer Musk på, at der altså ikke er nogen aber, der er døde “som et resultat af et Neuralink-implantat”, og man desuden har brugt “terminale aber (allerede tæt på døden)”.

Men hvordan det skal gøre det bedre, at Musk åbenbart har støvsuget et hospice for syge aber, er vi ikke helt sikre på.

Samtidig modsiger dokumenter, som Wired er kommet i besiddelse af, umiddelbart Musks påstande.

In other news er Neuralink begyndt at lede efter menneskelige forsøgspersoner ramt af quadriplegi. (Wired + The Verge)

Bryllupper i Kina er en seriøs forretning: Samlet menes hele industrien at være 500 mia. dollars værd.

Færre og færre bliver dog gift i landet, hvilket gør alt fra smykkeforretninger til brudekjolebutikker nervøse. (Reuters)

Det duer altså ikke længere, at Disneys maskot er Mickey Mouse. For om noget er underholdningsgiganten vel snarere en kornfed kat, der æder al konkurrence.

Senest har Disney eksempelvis lige annonceret, at man vil næsten fordoble sine investeringer i forlystelsesparker – svarende til 60 mia. dollars henover 10 år. (Los Angeles Times)

I New York har en dom i denne uge afgjort, at fem Egon Schiele-værker skal afleveres tilbage til Grünbaum-familien.

Værkerne var oprindeligt en del af Fritz Grünbaums kunstsamling – men blev konfiskeret af nazisterne, da de arresterede den jødiske cabaretstjerne.

Samtidig er værkerne Prostitueret og Pige der tager sko på blevet frivilligt overrakt af New York City’s Museum of Modern Art. (New York Times)

Måske blev der allerede arbejdet med træ før homo sapiens kom på banen. I Zambia har arkæologer i hvert fald fundet en 476.000 år gammel træstruktur, som menneskets forfædre sandsynligvis har bygget. (Nature)

Onsdag blev aserbajdsjanske og armenske forhandlere enige om en våbenhvile, efter nye kampe var brudt ud i den omstridte region Nagorno-Karabakh. Stemningen er dog stadig anspændt. (Euronews)

Singapore ligger nu øverst på “Economic Freedom of the World Index”, og kan dermed kalde sig verdens frieste økonomi. Hong Kong har ellers toppet listen siden den blev oprettet i 1970.

Staterne bliver vurderet efter international konkurrencetilgængelighed, international handel og lempelig regulering. Men lige netop reguleringen er måske for løs: Politiet i Singapore har i denne uge arresteret 10 mistænkte fra syv forskellige lande i større en hvidvasksaktion.

Guldbarrer, smykker og ure for 1,7 mia. dollars er blevet beslaglagt. Frit og internationalt, indeed. (The Independent og CNBC)

Kan du gætte, hvor mange forskellige variationer af café latte, du kan få på Starbucks? Svaret er – hvis man skal tro Bloombergs beregninger – godt 383 mia. Ja, milliarder. Det er ikke for sjov med alle de sirupper. (Bloomberg)

Den kenyanske præsident, William Ruto erklærede onsdag, at han gerne vil lede en sikkerhedsmission i Haiti. Her kontrollerer bander størstedelen af hovedstaden Port-au-Prince.

Præsident Rutos mission skal understøtte det haitianske politi, der ikke kan følge med. Men at det netop skal være de kenyanske politistyrker der skal hjælpe, er måske ikke den bedste idé.

Forskellige menneskerettighedsorganisationer rapporterer nemlig om flere sager, hvor politiet i det vestafrikanske land har begået tortur og drab. (AP News)

Der er al mulig grund til at holde øje med den unge performance- og installationskunstner Filip Vest (f.1995). Han er også en god boganmelder. Her anmelder han Asta Olivia Nordenhofs seneste roman, Djævlebogen, og fremhæver til sidst denne ret forrygende sætning: ”sådan er verden // nu engang / skruet sammen // men deri // tager bent fejl // der er ingen // stor skrue // vi ikke // kan skrue ud // hvis vi vil og // er mange nok.”

I Egypten bliver der produceret 1,2 mio. tons mangoer om året. De er fordelt over flere end 200 forskellige slags mangoer, og mange af typerne er at finde på den årlige mango-festival. I årets udgave er mangoerne dog ikke så flotte, mange eller lækre, som de plejer at være. I et essay hos New Lines fortæller journalist Karim Zidan om en frugt der placerer sig i centrum for nostalgien, kulturen, landbruget og økonomien. Og om hvordan mangoen for ham er blevet et mål for klimaforandringer og ulighed.

“Jeg vil gribe til en nylig oversættelse af den store tyske filosof Karl Jaspers lille, men vigtige bog fra 1946 om Skyldsspørgsmålet.” Dr.scient.pol. & dr.phil. emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Gorm Harste vil have skrevet planter og dyrs rettigheder ind i grundloven asap, og det har han skrevet om glimrende kronik om i Politiken. Harste har fat i noget.

Var du en af dem, der hoppede på NFT-bølgen – altså digital Non-Fungible Token-kunst, der skulle sætte kunstnerne fri og gøre alle rigere? Der er dårligt, men forventeligt nyt: Dine digitale værker er totalt værdiløse.

I 80’erne sad amerikanske tobakgiganter på store dele af fødevareproduktionen i USA. Fx købte Phillip Morris General Foods. Og selvom tobaksfabrikanterne i 00’erne solgte madvirksomhederne, har det efterladt et stort aftryk på hele industrien. I en periode var General Foods’ produkter nemlig 80 pct. mere afhængighedsdannende end deres konkurenter. Sidenhen har andre producenter gjort cigaretsælgerne efter.