25. maj 2016

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

De sociale medier ser rødt

Man skal altid passe på med at konkludere noget som helst ud fra sit Facebook-feed, og man skal passe endnu mere på med at tro, at feed’et afspejler en folkestemning. Vi mener dog at kunne konkludere, at de to kvinder, der i lørdags optrådte i Føljeton, har sat de sociale medier i brand blot ved […]

Læs mere

Det du bør vide i dag

1

2

Ufærdige F-35-fly bliver ikke klar til indledende test. Det amerikanske forsvar meddeler ifølge Reuters, at testprogrammet skulle have været startet midt i 2017, men at det nu tidligst kommer til at ske i 2018. Det bekymrer dog ikke de danske politikere, selv om de er gamle nok til at huske IC4-togene.

3

Danske studerende sigtes af politiet for fusk med eksamensbeviser. 27 personer har tilsyneladende brugt tusindvis af kroner i forsøget på at snyde sig ind på universiteter. Politiet mener, at en 27-årig bagmand sammen med to jævnaldrende mellemmænd står bag fuskeriet. Politiet ransagede i april deres adresser.

6

En trafikforsker udtrykker skepsis over vandflyver mellem Aarhus og København. Det er DR, som bringer denne nyhed. Trafikforskeren kalder vandflyveren for ”et nicheprodukt”, fordi en enkeltbillet koster 1.800 kroner. Der er nu ikke noget i vejen med niceprodukter, melder vi her fra Føljeton.

Det bedste vi har læst

Robotter i job

Vi har skrevet det før: Robotterne kommer. Men nu er det altså så tæt på, at de helt konkret får jobs blandt høj og lav.

Verdens største pizza-kæde Pizza Hut har ansat den japanske robot Pepper i serveringen, mens danske advokatfirmaer som Plesner, Kromann Reumert og Bech-Bruun er ved at sende robotter ind i staben.

Følelser i luften

Vi kender det allerede fra sproget og litteraturen; den rene ’Luften var tung af sorg’, ’liderligheden hang i luften’ og den slags, men nu har videnskaben blandet sig.

Et tysk forskerhold har bevist, at atmosfæren rent faktisk ændrer sig sammen med stemningsskift. Måske er det alt, der kan måles og vejes.

Det bedste vi har set

Rejsen til Europa 2

Anden del af minidokumentaren The Journey from Syria ligger klar hos Fields of Vision. Det er instruktøren Matthew Cassel, der har fulgt og dokumenteret den syriske guldsmed Aboud Shalhoubs næsten 3000 kilometer lange migration.

Første afsnit blev tilgængeligt i går. Vi siger til, når det tredje er klar.

Og et sidste ord

Et Sidste Ord

Hvis du har 12 minutter på et tidspunkt (og det har du), skulle du som en gave til dig selv se dette lille mesterværk. Det er verdens første Science Fiction-film (fra 1901), og her kan du både drømme dig til månen og tilbage i tiden. Det kan der jo være brug for engang i mellem.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12