28. august 2023

Livet som fransk vinbonde er ikke nogen dans på druer. Først kom coronapandemien, der lukkede restauranterne og mindskede efterspørgslen på vin. Så kom energikrisen, der har gjort produktionen dyrere. Og derudover truer klimaforandringerne med at vende op og ned på dyrkningstraditioner, druevalg og selv smagen af en god Bourgogne.

Flere af de største vinregioner i Frankrig er med andre ord i problemer. Særligt slemt står det til i Bordeaux, hvor op mod hver tredje vinbonde er hårdt ramt økonomisk. Fredag tog den franske regering derfor konsekvensen og annoncerede en plan om at bruge 200 mio. euro på at ødelægge overskydende vinproduktion, så priserne kan holdes kunstigt oppe. Vin-vin?

+ Atmos fortæller om klimaforandringernes konsekvenser for vinproduktionen. Det samme gør Weekendavisen (betalingsmur).

++ France24 forklarer, hvad bønderne gør for at tilpasse sig.

+++ Har du en aspirerende sommelier i maven? Hvis ja, er podcasten Wine For Normal People et dejligt uprætentiøst sted at starte.

Den danske astronaut Andreas Mogensen blev lørdag opsendt til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor han efter planen skal opholde sig de næste seks måneder. Selvom det næppe bliver et spaophold, har livet i rummet faktisk en foryngende effekt. For som fysikprofessor Ulrik Uggerhøj fra Aarhus Universitet har udregnet for Videnskab.dk, vil Mogensen være ældet 4,5 millisekunder mindre end os andre, når han vender tilbage til Jorden. Forklaringen skal naturligvis findes i Einsteins gode, gamle relativitetsteori, som Videnskab.dk (heldigvis) også uddyber.

+ Essay i magasinet Plough: Hvad skal vi bruge tiden til?

Husker du DF? I et forsøg på at genvinde noget relevans, foreslår partiet nu at eksportere flygtninge i bytte for, at Danmark anerkender nogle kontroversielle territorier. Israel og Vestsahara næves som eksempler. I Avisen Danmark leverer idémændene Anders Vistisen og Morten Messerschmidt hits på skift: “Nej, nej, nej, man får jo ikke dansk kontanthjælp eller dansk pension og sådan noget […] flygtninge er allerede en handelsvare.” Det har taget seks måneder at udvikle idéen.

For godt 10 år siden kickstartede EU et af sine hidtil mest ambitiøse – og dyreste – forskningsprojekter: Human Brain Project (HBP), der kort sagt skulle modellere menneskehjernen i en computer. Godt 600 mio. euros og utallige videnskabelige artikler senere er det blevet tid til at evaluere. Den tørn tager Nature, og konklusionen lyder bl.a., at HBP har ført til flere neurovidenskabelige fremskridt, men det kan heller ikke siges at være en fuldfed succes.