28. december 2017

Uden ellers at sætte nævneværdig pris på nyere dansk knoldesparkeri nærer vi en vis respekt for den tidligere Silkeborg-fodboldspiller Morten Bruun. Det skyldes nok, at han virker ret intelligent uden at gøre et stort nummer ud af det, og at han har en god iagttagelsesevne. Begge dele kommer til udtryk i hans bog På banen – 11 år med dansk topfodbold, som vi for øvrigt anmeldte i Information i 1999. I 1992 lå Morten Bruun nummer 1 i hierarkiet hos Silkeborg IF, men da han blev udtaget til EM-truppen  på et yderligt mandat, var han som reserve helt nede i bunden langt under Schmeichel og Laudrup. Hvordan det oplevedes, kan man bl.a. høre ham fortælle om i tredje afsnit af podcasten Vandbærerne, som Radio24syv bragte i juni. Morten Bruun er en rigtig pragmatiker, men der er også en velgørende snert af bitterhed i hans stemme. Det er god radio. (Foto: Claus Bech/Scanpix)

Bevægelsen #MeToo væltede store konger på sociale medier i årets sidste måneder og har forhåbentlig for altid ændret vores syn på magt, tilnærmelser og film-matadoren Harvey Weinstein. Weinstein lyder som et i særklasse dumt svin og havde det ikke været for The New Yorkers ufatteligt gode og grundige dækning af sagen havde vi måske aldrig forstået omfanget. Det er formidabelt og skræmmende.

Den amerikanske filminstruktør og forfatter Chris Kraus’ autofiktive roman med den fængende titel I love Dick handler kort fortalt om Chris, som forelsker sig i sin mands kollega, Dick, og over en længere perioden dyrker forelskelsen i en række selvudleverende breve til ham. Den levede et relativt stille liv, da den blev udgivet for første gang i 1997, men her 20 år efter blussede interessen for bogen pludselig op, især i feministiske kredse, hvor den blev betragtet som et hovedværk (især på grund af den overraskende, mavepinefremkaldende slutning – læs!). Den blev oversat til dansk, og aktivist-feminist Emma Holten skrev efterord og interviewede den karismatiske forfatter i forbindelse med Louisiana Literature i august. Det er en rigtig fin samtale mellem to kloge, karismatiske kvinder, som man godt gider hænge ud med sådan en dag i december.

I september bragte Euroman en fortælling om den afdøde excentriker Mads Holger. Det er magasinets egen journalist Jonas Langvad Nilsson, der står bag, og det må være et af årets bedste danske portrætter. Fortællingen, der er skabt ud fra samtaler med mennesker tæt på Mads Holger, har fine passager, der får hårene til at rejse sig en smule, når man tænker på hovedpersonens skæbne. Som for eksempel da moren fortæller om tiden med sin nyfødte søn: ”Jeg sagde til ham: ’Ved du hvad, du er simpelthen så heldig. Du er havnet i verdens sikreste havn.’ Jeg var en robust, ung kvinde. Jeg var rimelig kvik, syntes jeg selv, og med masser af energi og gå-på-mod. Selv om der ikke var nogen mand i huset, havde jeg en ukuelig tro på, at det nok skulle gå.”

I august udgav livsstilsmagasinet Kinfolk deres udgave #25, hvor den her artikel stammer fra. Den sætter fokus på selfiegenerationen – unge, der er født efter 1980 – og undersøger spændet mellem selvværd og selvbesættelse. Det er vanvittigt spændende. For hvad betyder narcissisme for selvstændiggørelse? I Kina kaldes millennial-generationen i øvrigt for ken lao zu. Det betyder ‘generationen der spiser de gamle’. God appetit.