28. december 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Bufferzonen mellem jul og nytår

Her lige præcis midtvejs mellem jul og nytår har vi tænkt os at gå lidt gelinde frem. Vi befinder os i en bufferzone, et følelsesmæssigt ingenmandsland. I landets kulturkristne hjem er der ikke flere rester fra juleaften; snapsene, Linie Aquavitterne og mors fine portvin er drukket, og folk, der har forædt sig, er for længst […]

Læs mere

Døgneren

1

Børn i krigszoner bruges i højere grad som våben i krig. 2017 var et brutalt år for børn fanget i krig. De rekrutteres som soldater og bliver brugt som selvmordsbombere og menneskelige skjolde,  lyder det fra Unicef, verdens største hjælpeorganisation for børn. Hovedproblemet er, at konflikternes parter åbenlyst ignorerer internationalt vedtagne humanitære konventioner.

2

Mindst 40 dræbt af selvmordsbombe i Kabul. Dusinvis af mennesker, heraf mange studerende, er blevet dræbt ved et selvmordsangreb en afghansk nyhedsstation. Det er det seneste af en række angreb på nyhedsorganisationer i Afghanistans hovedstad.

3

Folk på overførselsindkomst flytter fra København og Aarhus. I 2016 flyttede 6.000 personer på offentlige ydelser som kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge fra København og Aarhus, viser tal, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i. Lollands borgmester frygter, at der om tyve år ikke bor personer på sociale overførsler i København. ”Så bor der kun folk i København med arbejde og høje uddannelser,” siger Holger Schou Rasmussen (S) til Ritzau.

4

Putin melder sig på banen til genvalg. Onsdag meldte Vladimir Putin sig officielt klar til at tage en fjerde periode som præsident. Det skete blot få dage efter, at rigsadvokaten i Moskva forbød hans eneste seriøse rival, oppositionsaktivisten Alexej Navalnij, at stille op på grund af en bedragerisag fra februar. Navalnij opfordrer sine landsmænd til at deltage i en stor protestdemonstration 28. januar.

5

Irans parlament anerkender Jerusalem som staten Palæstinas hovedstad. Som et symbolsk svar på præsident Trumps anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad før jul stemte 207 ud af 290 iranske parlamentsmedlemmer onsdag for en lov, der anerkender byen som palæstinensernes hovedstad. I sidste uge afviste FN’s Sikkerhedsråd at godtage USA’s anerkendelse af Jerusalem. Og i går skrev Irans religiøse leder Ayatollah Ali Khamenei på Twitter, at Ronald Reagan var en klogere præsident end Donald Trump.

6

Nyt stort penis-vægmaleri i New York malet over. Et fire etager højt maleri af en penis, som juleaftensdag dukkede op på en gavl på Broome Street på Manhattan, er blevet malet over af bygningens ejer. ”Jeg maler normalt vaginaer, kusser og fisser,” sagde street artist’en bag værket, svenske Carolina Falkholt, forleden til The Guardian, ”og eftersom jeg netop havde færdiggjort en på siden af en fem etager høj bygning, følte jeg, at der var brug for en pik. Muren på Broome passede perfekt til den.”

Folk i 2018

”Efter at jeg er begyndt at udnytte mænd, har jeg fået det meget bedre. Jeg føler mig så satans stærk”

2018 kan blive et år, hvor kvindelig hiphopstjerner rydder bordet. Både megastjernen Nicki Minaj og det nye stjerneskud Cardi B sender nye albums på gaden. Lasse Lavrsen ser nærmere på den 25-årige tidligere stripper Cardi B fra New York-forstaden Bronx .

Hip-hop artist Cardi B attends the Stream TIDAL X: Brooklyn Benefit Concert at Barclays Center of Brooklyn on October 17, 2017 in New York. / AFP PHOTO / ANGELA WEISS

Af Lasse Lavrsen
Cardi B fik sig hen over sidste sommer et giganthit med nummeret ‘Bodak Yellow’, der har næsten 400 millioner visninger på Youtube og strøg til tops på det amerikanske billboard. Det er første gang siden Lauryn Hill i 1998, at en kvindelig solorapper har haft et nummer 1-hit, og hun er den første kvindelige kunstner […]
Læs mere

Det bedste fra 2017

Fodboldspillere fra Danmark og Tysklands EM-trupper fra 1992 mødes i dag d. 7. juli 2012 på Østerbro Stadion i København for at fejre 20 året for Danmarks sejr ved EM i i Sverige 1992. Her er Danmarks Morten Bruun gået i græsset med bolden. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2012)

28.12. Stjerne det ene sted, vandbærer det andet

Uden ellers at sætte nævneværdig pris på nyere dansk knoldesparkeri nærer vi en vis respekt for den tidligere Silkeborg-fodboldspiller Morten Bruun. Det skyldes nok, at han virker ret intelligent uden at gøre et stort nummer ud af det, og at han har en god iagttagelsesevne. Begge dele kommer til udtryk i hans bog På banen – 11 år med dansk topfodbold, som vi for øvrigt anmeldte i Information i 1999. I 1992 lå Morten Bruun nummer 1 i hierarkiet hos Silkeborg IF, men da han blev udtaget til EM-truppen  på et yderligt mandat, var han som reserve helt nede i bunden langt under Schmeichel og Laudrup. Hvordan det oplevedes, kan man bl.a. høre ham fortælle om i tredje afsnit af podcasten Vandbærerne, som Radio24syv bragte i juni. Morten Bruun er en rigtig pragmatiker, men der er også en velgørende snert af bitterhed i hans stemme. Det er god radio. (Foto: Claus Bech/Scanpix)

(28.12) Årets største svin i årets største fald

Bevægelsen #MeToo væltede store konger på sociale medier i årets sidste måneder og har forhåbentlig for altid ændret vores syn på magt, tilnærmelser og film-matadoren Harvey Weinstein. Weinstein lyder som et i særklasse dumt svin og havde det ikke været for The New Yorkers ufatteligt gode og grundige dækning af sagen havde vi måske aldrig forstået omfanget. Det er formidabelt og skræmmende.

28.12.17 I love Dick

Den amerikanske filminstruktør og forfatter Chris Kraus’ autofiktive roman med den fængende titel I love Dick handler kort fortalt om Chris, som forelsker sig i sin mands kollega, Dick, og over en længere perioden dyrker forelskelsen i en række selvudleverende breve til ham. Den levede et relativt stille liv, da den blev udgivet for første gang i 1997, men her 20 år efter blussede interessen for bogen pludselig op, især i feministiske kredse, hvor den blev betragtet som et hovedværk (især på grund af den overraskende, mavepinefremkaldende slutning – læs!). Den blev oversat til dansk, og aktivist-feminist Emma Holten skrev efterord og interviewede den karismatiske forfatter i forbindelse med Louisiana Literature i august. Det er en rigtig fin samtale mellem to kloge, karismatiske kvinder, som man godt gider hænge ud med sådan en dag i december.

(28.12) Historien om Mads Holger

I september bragte Euroman en fortælling om den afdøde excentriker Mads Holger. Det er magasinets egen journalist Jonas Langvad Nilsson, der står bag, og det må være et af årets bedste danske portrætter. Fortællingen, der er skabt ud fra samtaler med mennesker tæt på Mads Holger, har fine passager, der får hårene til at rejse sig en smule, når man tænker på hovedpersonens skæbne. Som for eksempel da moren fortæller om tiden med sin nyfødte søn: ”Jeg sagde til ham: ’Ved du hvad, du er simpelthen så heldig. Du er havnet i verdens sikreste havn.’ Jeg var en robust, ung kvinde. Jeg var rimelig kvik, syntes jeg selv, og med masser af energi og gå-på-mod. Selv om der ikke var nogen mand i huset, havde jeg en ukuelig tro på, at det nok skulle gå.”

(29.12) En generation fuld af narcissister 

I august udgav livsstilsmagasinet Kinfolk deres udgave #25, hvor den her artikel stammer fra. Den sætter fokus på selfiegenerationen – unge, der er født efter 1980 – og undersøger spændet mellem selvværd og selvbesættelse. Det er vanvittigt spændende. For hvad betyder narcissisme for selvstændiggørelse? I Kina kaldes millennial-generationen i øvrigt for ken lao zu. Det betyder ‘generationen der spiser de gamle’. God appetit.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12