3. august 2018

Næste udgave 03:20:08

Zimbabwe's President Emmerson Mnangagwa leaves after voting in the general election at Sherwood Park Primary School in Kwekwe, Zimbabwe July 30, 2018. REUTERS/Philimon Bulawayo

Kære læser

Viljens magt og magtens vilje

Tilhængere af Zimbabwes regerende parti Zanu-PF fremstod kry grænsende til det kålhøgne forud for parlaments- og præsidentvalget mandag. I hvert fald da BBC’s mand i Harare spurgte til den siddende præsident Emmerson Mnangagwas chancer for at vinde valget: ”Det bliver en fuldstændig rungende sejr til Emmerson Mnangagwa,” sagde Stanley Bote, en ung forretningsmand fra hovedstaden. […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Danske Banks bestyrelse kendte til hvidvask allerede i 2014. Da en whistleblower i slutningen af 2013 slog alarm hos Danske Bank endte oplysningerne hos bankens bestyrelse. Det fremgår af bankens igangværende undersøgelse om virksomhedens ansvar i hvidvasksagen, skriver Finans. Danske Banks formand ønsker ikke at forholde sig til, hvorfor der ikke blev handlet, men siger, at det vil blive afdækket i bankens egen undersøgelse.

3

Regeringen vil give politiet adgang til flypassagerers oplysninger. Politiet skal fremover have adgang til alle oplysninger om, hvem du flyver med, hvilket kreditkort der blev betalt med, og hvor du rejser hen, hvis det står til regeringen. ”Formålet er at kunne efterforske alvorlig kriminalitet,” forklarer Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen.

4

Hemmelige filmoptagelser på offentlige steder udløser masseprotest i Seoul. ”Du ved aldrig, om der er et skjult kamera gemt på toilettet, som filmer dig, mens du tisser,” siger den 21-årige sydkoreanske studerende Claire Lee, der deltager i lørdagens masseprotest i Seoul. Siden maj har der været månedlige demonstrationer i den sydkoreanske hovedstad, og protesten i morgen mod epidemien af hemmelige filmoptagelser af kvinder på offentlige steder forventes at samle op mod 55.000 kvinder.

Nyhedsanalysen

Nedskydningen af en ung mand med downs i Stockholm sparker til debatten om vold og indvandring

Her godt en måned før det svenske valg den 9. september handler den politiske debat stadig ikke om andet end kriminalitet og indvandrere. Det hjælper det svenske politis nedskydning af en 20-årig mands med downs ikke på. Det hjælper til gengæld nok engang Sverigedemokraterna.

RB plus. Svensk politi skød direkte mod stenkastere. En anholdelse i den indvandrertunge bydel Rinkeby ved Stockholm blev forstyrret af stenkastere. Politiet følte sig så truet, at det skød direkte mod uromagerne. A police car is seen as several cars were set on fire during a riot, according to local media, in Rinkeby suburb, outside Stockholm, Sweden February 20, 2017. Picture taken February 20, 2017. TT News Agency/Christine Olsson/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. FOR EDITORIAL USE ONLY. SWEDEN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SWEDEN.

Af Lasse Lavrsen
I går nat blev en 20-årig mand med downssyndrom og autisme skudt ned af Stockholms politi. “Ikke én, ikke to, men tre politibetjente skød ham direkte i maven,” fortalte mandens knuste mor svensk tv her til morgen. Den unge mands liv stod ikke til at redde, og han omkom få minutter efter skuddene løstes. Nu […]
Læs mere

Saudi-born militant Osama bin Laden speaks at a news conference in Afghanistan in this May 26, 1998 file photo. Arab satellite television Al Jazeera said on October 29, 2004, it would broadcast a video tape from Osama bin Laden addressing the American people, four days before the U.S. Presidential election. REUTERS/Stringer/Files

Min søn Osama

Min søn Osama

Efter angrebene på World Trade Centers tvillingetårne i 2001 blev Osama bin Laden og hans terrororganisation al-Qaeda vestens fjende nummer et. Først i 2011 lykkedes det amerikanske specialstyrker af få ram på ham. Men hvem var han? The Guardian har interviewet hans mor og og brødre, og de fortæller om, hvordan han både var en notorisk terrorist og et familiemedlem, de elskede.

Demonstration imod tildækningsforbuddet ved Den Sorte Plads i København, onsdag den 1. august 2018. Tildækningsforbuddet - i folkemunde kaldet burkaforbuddet - træder i kraft 1. august. Alle beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, bliver forbudt på offentlige steder. Det kan være burka, niqab, elefanthue, huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter og kunstige skæg.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

En sløret historie

En sløret historie

Vi forstår godt, hvis du allerede synes, du har læst nok argumenter for eller imod tildækningsforbuddet, der trådte i kraft onsdag. Men hvis du alligevel mangler lidt ekstra klarsyn, så er den her ældre sag tilbage fra oktober sidste år nu et kig værd. Idéhistorikeren Louise Rognlien spørger, hvorfor netop kvinders tildækning bliver ved med at skabe så meget postyr. Fokus er godt nok på hijabben, men en række nedslag i tidligere for- og påbud virker nu ret tankevækkende. Da Iran i 1937 indførte et forbud mod kvinders tildækning, blev resultatet fx, at ”[t]ildækkede kvinder blev diskrimineret og krænket i det offentlige rum på grund af det slør, som tidligere havde givet dem adgang til denne sfære.” Bum bum.

FILE PHOTO: Hungarian Prime Minister Viktor Orban talks to the media after a meeting with German Chancellor Angela Merkel in Berlin, Germany, July 5, 2018. REUTERS/Axel Schmidt/File Photo

Orbáns store plan

Orbáns store plan

Højrepopulisten Viktor Orbán har allerede sejret ad helvede til i Ungarn. Som premierminister (fra 1998-2002 og 2010 til i dag) har han slået hårdt ned på immigranter, men nu vil han også udbrede den højrepopulistiske ånd til resten af Europa. I en tale tidligere på ugen opfordrede han andre højreorienterede kræfter til at koncentrere deres kræfter om det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2019. Han sagde desuden, at Europa skulle ”vinke farvel til det liberale demokrati” og i stedet blive et såkaldt ”kristent demokrati”. Steve Bannon, Donald Trumps tidligere rådgiver, har også været ude og sige, at han vil koncentrere sig om at gøre Europa mere konservativt, og dermed er en uhellig alliance mellem de to ved at forme sig, skriver The Washington Post.

Måneformørkelse d. 15. juni 2011 set fra Søndre Strandvej i Dragør.

Hvem ejer egentlig Månen?

Hvem ejer egentlig Månen?

Børn og deres forældre er ikke altid enige. Tag fx spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedet. Spørger man, hvad barnet skal være som voksen, vil barnets svaret måske være ”astronaut”, mens de bekymrede forældre måske nærmere vil svare noget fornuftigt i stil med ”advokat”. Men nu er Føljeton klar til at kunne mægle i konflikten mellem børn og forældre. Vi har et kompromis. Man kan nemlig blive rumadvokat. Ja, altså hvor man arbejder med juridiske spørgsmål, der angår det ydre rum. Fx er spørgsmålet om, hvem der ejer Månen, ikke så simpelt, som man skulle tro. I denne artikel hos Quartz forklares det, hvorfor USA ikke bare kan kalde Månen amerikansk, selv om de har plantet et flag deroppe.

Når en komplet fremmed ødelægger dit liv

Når en komplet fremmed ødelægger dit liv

Internettet kan være et grimt sted, hvor mennesker gør grimme ting. Man skal ikke kigge længe i kommentarfelterne på de sociale medier, før man indser, at samfundets sociale normer ikke eksisterer i cyberspace. Nogle gange løber anarkiet på internettet fuldstændig løbsk. Et godt eksempel er denne fascinerende fortælling om en kvinde, der en dag åbnede sin computer og fandt ud af, at en totalt fremmed havde fabrikeret en historie om hende, der endte med at vende op og ned på hendes liv.

Et sidste ord

Det kan godt være, at reklamer basalt set kun er til for at få os til at forbruge, og at vores forbrug i sidste ende betyder, at vi er i gang med at ødelægge kloden, smadre verdenshavene med mikroplast, fucke vejret op og udslette mennesker og dyr, men vi kan nu alligevel godt lide reklamer. I hvert fald, når de er lavet så fint som Legos her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12