4. april 2018

Krigen, der aldrig stopper

Den humanitære katastrofe er fordoblet siden sidste år. Mere end 13 millioner mennesker i Den Demokratiske Republik Congo har desperat brug for nødhjælp, og næsten otte millioner congolesere mangler basale fødevarer. Ifølge FN forværres en allerede kritisk situation måned for måned. Men opmærksomheden er vendt andre steder – fra vestlige medier. Geografisk mere overskuelige og forsimplede religiøse konflikter i andre brændpunkter er lettere at beskrive. Men så meget desto vigtigere er journalisten Jason Burkes reportage fra det enorme land i midten af Afrika. Lige nu sker nogle af de største tragedier ikke længere på Middelhavet, men på flugten over Lake Albert – væk fra Congo med liv og lemmer på spil.

Oprøret ulmer hos sosserne

Officielt har Socialdemokratiet ikke lagt afstand til den sidste regeringsperiode. Den nye formand Mette Frederiksen har stort set valgt at videreføre linjen fra Corydon & co. Særligt her i forbindelse med den varslede storkonflikt, hvor S-topfolkene gør sig store anstrengelser for ikke at udtrykke solidaritet med de offentligt ansatte. Til gengæld ulmer vreden lidt længere nede i geledderne. Folketingskandidat for Socialdemokratiet på Fyn, den tidligere DSU-formand Alexander Grandt Petersen har et skabt indlæg i Politiken, hvor han opfordrer til at lukke Moderniseringsstyrelsen og ”aflive Corydon-doktrinen”.

Den nyreligiøse ateisme

Gospel uden Gud: Mod nord har 90.000 nordmænd allerede fundet frelse uden om himmeriget – gennem det såkaldte Human-Etisk Forbund. Og de er bestemt ikke alene. Den voksende bevægelse af ikke-religiøse, der søger fællesskab omkring ceremonier, der til forveksling ligner religiøse ceremonier, spreder sig i disse år fra land til land. Magasinet Atlas har besøgt ‘Sunday Assembly’ i London, der beskriver sig selv som ”en sekulær menighed, der fejrer livet”. En påfaldende Jesus-lignende mand forklarer opstemt: ”De første skoler var religiøse indtil vi fandt ud af, at vi bare kunne have skoler og de første hospitaler var religiøse indtil vi fandt ud af, at vi bare kunne have hospitaler. Sådan er det også med menigheder”. Hele gudstjenesten kan tilsyneladende begynde forfra, nu bare uden forkyndelse og teologi. Læs og vurdér selv. For minder det ikke om demonstrationsoptog uden slagord? Eller fodboldkampe uden bolde? Hvorfor ikke bare lave noget helt andet end lige præcis gudstjenester?

Spiondrama i Bangkoks gyder

Den 21-årige hviderusser Anastasia Vashukevich, også kendt som Nastya Rybka, kan være på vej til at skabe et storpolitisk drama – fra en fængselscelle i Thailand. Her hævder hun at gemme på sprængfarlige hemmeligheder, der må få enhver krimiforfatter til at overveje at dreje nøgle om. For virkelighedens mere og mere surrealistiske verden overgår hver dag fiktionen: Anastasia Vashukevich, der indtil for nylig arbejdede som både blogger og escortpige for russiske rigmænd, hævder, at hun har håndfaste beviser for, at Putin-regimet blandede sig i det amerikanske præsidentvalg. Og nu forsøger hun at afpresse sig til sikkerhed ved at tilbyde FBI dokumentation for, at Putin rent faktisk fik Trump valgt. Det er i sandhed en bizar historie, som New York Times ruller ud.

Den oplagte, men umulige karikatur

Han er en gave til alverdens karikaturtegnere. Ingen statsleder har nogensinde været så ømskindet selvoptaget og så storskrydende nærtagende – og er alene derfor et oplagt mål for bidende satire: 71-årige Donald John Trump har tilmed en orange, paryk-lignende hårpragt, et fedladent ansigt indsmurt i selvbruner og en chauvinistisk jargon, der provokerer alt og alle. Men alle disse fortræffeligheder til trods har det vist sig overraskende svært for netop karikaturtegnerne at finde ikoniske fællesnævnere. Det amerikanske magasin The Atlantic er gået på jagt efter stregen af Trump: Hvorfor er han så djævelsk svær at fange på papir?