Her op til jul har herrelivsstilsmagasinet samlet en kæmpe buket af historier om – fortalt af en masse ”nære venner”. Når vi sætter nære venner i anførselstegn, skyldes det, at det lidt ligner revl og krat, og at vi kan se, at nogle af hans allernærmeste ikke optræder med et ord. Lige meget – vi har læst det hele med tilbageholdt åndedræt. Meget er banalt; det værste er, når de her venner prøver at forklare Prince i stedet for bare at fortælle en god anekdote. En af hans tidligere medarbejdere, Gilbert Davison, fortæller, at Prince skrev hele de første to LP-sider af dobbeltalbummet Sign o’ the Times (1987) på en tre en halv time lang flyvetur mellem Minneapolis og Los Angeles. Teksterne til sangene skriver han i en notesbog. 15 minutter pr. sang, tager det. De tager direkte i studiet bagefter og er der tre-fire dage i træk. Så er musikken færdig. Havde du det hele i hovedet i flyet, spørger Davison, altså ”ikke bare teksten, ikke bare musikken, ikke bare melodierne, men hele arrangementet, alt?” Og Prince svarer: ”Yeah, du ved, jeg bliver nødt til at få det hele ud, ellers kan jeg ikke sove.”