Mandag den 22. januar

Næste udgave 03:20:08

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kære læser

Giftige penge

Penge lugter ikke. Siger man. Til gengæld kan efterladenskaberne fra grådige erhvervseventyr være livsfarligt giftige. Og tilmed moralsk fordærvede. Jordskredskandalen ved Nordic Waste udstiller, hvor svagt naturen reelt er sikret her i Danmark. Hvordan hensynet til miljøet næsten altid må vige. Naturen, det billige skidt. Myndighedernes sidste desperate forsøg på at lade forureneren betale tegner […]

Læs mere

Spisesedlen

Cameroun igangsætter verdens første vaccinationsprogram mod malaria.

Dansk forretningsmand dømt for svindel med klimakompensation i Ungarn.

75.000 franskmænd demonstrerer mod ny kontroversiel immigrationslov.

Danmarks ældste runer er fundet på kniv på Fyn.

FN fordømmer Israels “hjerteskærende” drab af palæstinensere, efter antallet af døde som følge af israelske luftangreb passerer 25.000.

Storbritanniens rigeste vil “aldrig forlade landet af skatteårsager” af frygt for, at de ville “kede sig ihjel” i skattely.

Nærsynet

Det er blevet kaldt hinduismens svar på Vatikanet og har kostet over 1,5 mia. danske kroner. Mandag indledte Indiens premierminister Narendra Modi uofficielt sin valgkamp med indvielsen af et gigantisk tempel i den nordindiske by Ayodhya.

Selvom kun underdelen af bygningen i første omgang er åbnet, er begejstringen blandt landets hinduistiske befolkning stor. Templet er en hyldest til guden Ram, og op til åbningen har der været flaget med safranfarvede vimpler, skolebørn har deltaget i organiserede bønner, og slagtere har været tvunget til at holde lukket i flere stater.

Templet er bygget på resterne af en moské fra det 16. århundrede, der i 1992 blev stormet af hinduistiske ekstremister og jævnet med jorden. Flere tusinde mennesker døde under optøjerne. Færdiggørelsen af templet og Modis velvalgte åbning et par måneder før det indiske parlamentsvalg ses som en definitiv afvisning af sekularisme i Indien. Byggestenene er ikke blot blevet sendt ind fra hele landet i løbet af de sidste 40 år, men er også blevet individuelt velsignet som byggestenene til en ny hinduistisk nation.

Analysen

Kun én Trump-udfordrer står nu tilbage, efter Ron DeSantis søndag meddelte, at han trækker sig fra det republikanske primærvalg.

Det bedste vi har set

“Jeg er bange for, at vi aldrig når et punkt, hvor vi ser os om og siger: I dag er bedre end i går. Den anden frygt er at miste sproget, at jeg en morgen vågner op og ikke har noget sprog. De seneste måneder er jeg blevet mindet om begge slags frygt,” skriver den palæstinensiske forfatter Adania Shibli i Weekendavisen. Sidste år skulle hun have modtaget en pris for sin roman Minor Detail på verdens største bogmesse i Frankfurt, men ceremonien blev udskudt med meget kort varsel og henvisning til Hamas’ terrorangreb den 7. oktober. Det førte til et postyr, som Shibli nu sætter sine egne ord på.

Hvert år valfarter 1.500 fans af verdens mest berømte kaskelothval til hvalmuseet i Massachusetts for at deltage i en uforstyrret oplæsning af Herman Melvilles roman. Det tager omtrent 25 timer at læse den fra begyndelsen til slutningen. “Det er bare skønt. Det handler om at være en nørd i sin nørdeklub med alle sine nørdevenner. Jeg har ikke religion i mit liv, men jeg har Moby-Dick,” siger 37-årige Savannah Strachan til Slates udsendte journalist.

Fra 2011 til 2013 brugte Kina mere cement end USA gjorde i hele det 20. århundrede. En af hovedingredienserne i cement er sand. Den globale efterspørgsel på det grynede guld bliver ved med at stige, og der står en mafia klar til at levere. Scientific American følger sporene i sandet, og de finder både korruption og ødelagte økosystemer.

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12