Mandag den 24. marts

Canadas premierminister Mark Carney udskriver valg til afholdelse den 28. april.

Aarhus er værtsby for åbningen af det danske EU-formandskab den 1. juli.

For fjerde år i træk er der overskud på de offentlige finanser, viser tal fra Danmarks Statistik. Denne gang med et trecifret milliardbeløb.

Paris stemmer for at gøre 500 af byens gader til fodgængerzoner. Deltagelsen ved folkeafstemningen var på blot 4 pct.

Han Duck-soo er genindsat som fungerende præsident i Sydkorea efter afvist rigsretssag.

Danske betjente er rejst til Grønland for at være til stede under besøget fra Mike Waltz og Usha Vance senere på ugen.

Et får i Storbritannien er blevet smittet med H5N1-fugleinfluenza.

Føljeton har talt med historiker Agnes Arnold-Forster om følelsen, der engang var en sygdom.

“Mit navn er Mahmoud Khalil, og jeg er politisk fange. Jeg skriver til dig fra et fængsel i Louisiana, hvor jeg vågner op til kolde morgener og tilbringer lange dage med at være vidne til de stille uretfærdigheder, der begås mod mange mennesker, der er udelukket fra lovens beskyttelse. Hvem har ret til at have rettigheder? Det er bestemt ikke de mennesker, der er stuvet sammen i cellerne her.” Sådan begynder et brev fra Mahmoud Khalil, den 30-årige tidligere studerende på Columbia University, som Trump-regeringen har fløjet til et fængsel langt væk fra New York – hjulpet på vej af universitetsledelsen: “Columbia gik målrettet efter mig på grund af min aktivisme”.

“Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst til debatten. Og det er ikke fordi jeg ville være bedre stillet, hvis jeg havde fået fem eller seks stjerner alle steder. Men den der meget personlige anklagende stemme, som optræder igen, ligesom den også gjorde på bagkant af min første bog, tror jeg, at alle der har stået i min position … kender oplevelsen af.” Maj My Humaidan oplever, at hun har mødt en hånende og latterliggørende hetz af anmelderne i flere store dagblade efter sin udgivelse af bogen Blødt, efterfølgeren til Ærømanifestet. Maya Tekeli spørger Humaidan, om man både kan udgive en debatbog og håbe på at blive pakket ind i vat.

Mangel på drikkevand og en by, der samtidig forsvinder under fødderne. Man kunne næsten ikke forestille sig en værre kombination, men det er nu engang virkeligheden i Mexico City. Oplysende billedreportage om hvordan det hele hænger sammen: “Grundvandet, der er udtømt efter årtiers overudnyttelse, kan sammen med den bløde jord, der tidligere var søbund, ikke længere bære megalopolen. De dele af byen, der er bygget oven på de tidligere søer, synker bogstaveligt talt under deres egen vægt. Det at byen synker forårsager også store vandlækager og udslip, når underjordiske rørledninger brister. Seismisk aktivitet, som er normalt i Mexico City, forværrer situationen. Forskning fra Mexicos National Autonomous University viser, at 40 pct. af Mexico Citys vand går tabt på grund af de her udslip.”

Som en kvik Insta-bruger også bemærker, har det her potentialet til at blive et suverænt albumcover.

Ses i morgen!