Onsdag den 24. april

Næste udgave 03:20:08

Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Kinesiske Krah’nkelser

Spionhistorier har bare en særlig aura over sig. Skæg, blå briller, James Bond og hele moletjavsen; man kan nemt blive så forført af fiktionen, at man helt glemmer, hvordan virkelighedens efterretningsarbejde ofte fremstår mere grå og bureaukratisk. Tænk bare på, hvordan store dele af Europas befolkning virker relativt ligeglade med de ofte tekniske og langtrukne […]

Læs mere

Spisesedlen

Hizbollah har sendt droner mod Israel, oplyser de selv.

Kyjiv stopper konsulær hjælp til potentielt værnepligtige ukrainske mænd uden for landets grænser.

EU vedtager ecodesign-forordning, der omfatter retten til at få produkter repareret.

Lars Boje Mathiesen vil stifte nyt parti.

FN’s menneskerettighedskommissær slår alarm om massegrave ved Nasser-hospitalet i Gaza.

Danmark giver 2,85 mia. kr. i statsgaranti til grøn strøm i Ukraine.

PostNord leverer knap en tredjedel færre breve efter ny postlov.

Nærsynet

Analysen

Taylor Swift udgav i sidste uge sit nye dobbeltalbum, The Tortured Poets Department: The Anthology, der er hele 31 numre langt og har en samlet spilletid på lidt over to timer. Med andre ord er der rigeligt at diskutere for de mange Swifties, ligesom Taylor Swift uundgåeligt kommer til at dominere hitlisterne de næste mange uger. Også på Føljeton-redaktionen har der været opstand, for vores normalt musikelskende chefredaktør David Dragsted har måttet indrømme, at han aldrig har hørt et Taylor Swift-album i fuld længde. Redaktionens største Swift-fan Emilie Ewald kom derfor med en udfordring: Lyt til The Tortured Poets Department: The Anthology, og lad os tage en chat om det.

Det bedste vi har set

Vi fik en overraskelse, da vi så analysen. Vi vidste godt, at der var synergier, men vi vidste ikke, hvor stærke de var. De er ret stærke (…) Vi kan slå tre fluer med ét smæk, populært sagt. Man kan nærmest sige, at hvis vi når vores målsætninger inden for biodiversitet og vandmiljø, får vi et meget stort bidrag til at løse vores mål på klimaområdet.” Det er formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, der taler. I Politiken. Det er selvfølgelig landbruget, vi nævnte tidligere, der er problemet her.

Godt interview i New York Magazine med den britisk-amerikanske tv-vært og politiske kommentator Mehdi Hasan. “Andre mennesker har hesteridning eller basketball. Jeg argumenterer i interviews. Det er det, der holder mig kørende. Forestil dig en action-film med en debat med Jason Statham. Det ville være himmelsk for mig.” Han fik sit eget talkshow på tv-stationen MSNBC – indtil han begyndte at tale om Palæstina. Tjek også Hasans nye medieorganisation Zeteo.

At Venstres Søren Gade er blevet valgt til den fine post som formand for Folketinget, er ikke en skændsel på niveau med udnævnelsen af Pia Kjærsgaard for nogle år siden, meeen… Nu viser en gennemgang foretaget af Altinget, at han er en af otte folketingspolitikere, som har valgt ikke at offentliggøre, om de ejer virksomheder, aktier eller sidder i lønnede bestyrelser. Søren Gade kommer med nogle skriftlige forklaringer, men formanden for Transparency International, Jesper Olsen, er ikke rigtig imponeret: “Det kan godt ærgre mig, at formanden ikke sender et andet signal til kollegerne og omverden ved at gå foran og skaber reel åbenhed.”

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12