Onsdag den 26. marts

Næste udgave 03:20:08

Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

Kære læser

Dårlige tv-billeder

Trump-doktrinen er enkel: Det handler om at skabe gode tv-billeder. Hverken mere eller mindre. USA’s præsident Donald Trump har flere gange afsløret, at hans egentlige ambitioner alene handler om at skabe virak i levende billeder. I nuet. Hvis der kan skabes gode tv-billeder, er det godt. Hvis ikke, ja, så er det ligegyldigt. Den primitive […]

Læs mere

Spisesedlen

Palæstinensere i Gaza demonstrerer mod Hamas.

Opbakningen til EU er på sit højeste siden 1983.

Den sydkoreanske stat har brudt menneskerettighederne i internationale adoptioner, fastslår den såkaldte Sandheds- og Forsoningskommission.

Luftforsvarsbasen Air Defence Wing er åbnet ved Flyvestation Skalstrup.

Regionerne fejrer, at de har nedbragt deres CO2-udslip – selvom 85 pct. af reduktionerne skyldes den nationale omstilling på energiområdet.

Jeppe Søe vil genopstille til Folketinget. Han har endnu ikke besluttet for hvilket parti.

Storbritannien vil lave større besparelser på velfærd end først planlagt for i stedet at bruge pengene på forsvar.

Nærsynet

Analysen

Det tilintetgørende uran, som de Allierede anvendte, da de bombede Hiroshima i 1945, havde allerede i årtier forinden forårsaget sygdom og død blandt minearbejdere i Belgisk Congo. Kunstneren Toshie Takeuchi kortlægger den ødelæggelse, som stoffet efterlader sig i den imperialistiske jagt på rigdom og magt.

Det bedste vi har set

“Men synlighed kan også komme med skadelige forvrængninger. Og desværre har den nuværende dækning af krisen i DRC for det meste været upræcis, dårligt kontekstualiseret, misforstået og stereotypisk på en farlig måde.” Kloge, men sikkert også trætte ord fra forsker Toussaint Nothias, der i en artikel hos Africa Is a Country giver fire “uhyggelige” nedslag fra vestlige mediers dækning af konflikten mellem DR Congo og oprørsgruppen M23. Første skridt mod bedre nyhedsdækning er ifølge Nothias, at medierne ser deres egen dovenskab i øjnene.

Skal man forstå Trump-administrationens imperialistiske ambitioner, ligger en mulig nøgle i “Technatet” – en fascistisk vision fra 1930’erne, som kort sagt gik ud på at gøre hele det nordamerikanske kontinent til én stor teknokratisk enhed. En af de største fortalere for den idé var kiropraktoren Joshua Haldeman, som også var Elon Musks morfar. Kan du se, hvor det bærer hen? TV 2 har en udmærket webfeature, der forklarer sammenhængene mellem Haldemans teknokratiske feberdrøm, Musks heilen og alt det mærkelige, der sker i USA lige nu.

Russiske netpirater har været vant til fri leg, så længe det ikke gik ud over deres nærmeste allierede. Det har verden mærket konsekvenserne af de sidste ti år, fra hackerangreb mod Storbritanniens nationale postsystem Royal Mail til ambulance-computersystemer i New York. De russiske hackere har siddet forholdsvis trygt bag deres skærme, men hvad betyder det for dem, når Washington og Moskva pludselig er mere åndsfæller end fjender? Det betyder nem udlevering af hackere. Journalist Ksenia Churmanova har talt med russiske cyberkriminelle om selv at blive hacket af den nye verdensorden og ikke længere føle sig beskyttet af daddy Putin.

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12