Torsdag 6. april 2017

Næste udgave 03:20:08

Syrians who fled the city of Aleppo due to the fighting are seen inside a vehicle as they prepare to return to their hometown under the supervision of members of the Russian Military police in the northern city of Manbij on April 5, 2017. / AFP PHOTO / George OURFALIAN

Kære læser

Syrernes ulykke er vores ulykke

Vi har ikke lyst til det, men vi skal forbi Syrien på denne plads – igen. Du har set de grufulde billeder af døde børn med tomme øjne og skum om munden og ved, hvad vi mener, men lad os alligevel lige ridse situationen op. Tirsdag morgen blev den oprørskontrollerede by Khan Sheikhoun i Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien udsat […]

Læs mere

Døgnet

2

Miljø- og fødevareminister får ‘stor næse’. Sagen om ‘kvotekongerne’, hvor Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i syv tilfælde har kritiseret Esben Lunde Larsen (V) for at lyve, tilbageholde oplysninger og give misvisende forklaringer, kommer ikke til at koste ham ministerposten. I stedet får han en ”meget skarp kritik”. ”Jeg mindes ikke, at nogen har fået så stor en næse,” siger DF’s fiskeriordfører, Ib Poulsen.

 

3

Voldsomt dyk i Coop Danmarks indtjening. Overskuddet i Danmarks største dagligvarekoncern er mere end halveret, og omsætningen er faldet med en halv milliard kroner. Driftsresultatet for 2016 landede på 254 millioner kroner, hvilket er markant mindre end i 2015’s 632 millioner kroner. Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, kalder resultatet for ”skuffende isoleret set”.

 

5

Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, benægter etnisk udrensning. Hun og hendes regering er de seneste måneder blevet kritiseret for manglende handling i forhold til at stoppe mishandling af muslimske borgere i Rakhine regionen. Soldater anklages for løbende at dræbe, voldtage og tæske civilbefolkningen. Men Aung San Suu Kyi forsvarer sig med, at etnisk udrensning er en for stærk vending.

Pressefrihed i Rusland

I rublernes spor

Ivan Golunov forlod sin gamle arbejdsplads, da hans chefer blev fyret efter en række artikler om formuerne i Vladimir Putins inderkreds. I dag arbejder han hos online-mediet Meduza, der har adresse i Letland for at undgå at komme i Kremls kløer. Men Ivan Golunov undersøger stadig korruption og suspekte pengeforhold hos den russiske magtelite – også i den russiske ortodokse kirke. Kristian Lauritzen rapporterer fra Moskva.

Ruslands præsident Vladimir Putin og patriark Kirill.

Af Oliver Stilling
  ”Korruption begynder med de små ting. Fortovet lige uden for vinduet blev bygget for fire år siden og er i fin stand. Dengang sagde bystyret, at fortovet vil holde i mange år. Men nu planlægger de at bygge et nyt fortov til milliarder. Hvorfor? Måske fordi byggefirmaerne har forbindelse til viceborgmesteren i Moskvas familie,” […]
Læs mere

Kulturudvalget

Til kamp for statsfeminismen

Først fjernede kulturminister Mette Bock (LA) biblioteksdriften, så meldte Inger Støjberg (V), at også støtten fra Integrationsministeriet ryger. Det ligner unægteligt et forsøg på at kvæle KVINFO. Under ingen omstændigheder, siger landets vrede nyfeminister og erfarne Rødstrømper. Føljeton har samlet en række af de skarpeste forsvarstaler.

Det bedste vi har set

Johan Olsen, forsanger i bandet Magtens Korridorer, biolog og forsker ved Københavns Universitet. Han spiller djævlen i en moderne genfortælling af Frankenstein i Skuespilhuset, Det Kongelige Teater.

Fyringen af Johan Olsen

Fyringen af Johan Olsen. Forsangeren i Magtens Korridorer er også proteinforsker på Det Biologiske Institut ved Københavns Universitet. Eller det var han, indtil han sidste år blev fyret sammen med 208 andre universitetsansatte. For ham er forskningen imidlertid ”lidt ligesom at trække vejret”, så han fandt en løsning, hvor han kunne fortsætte med laboratoriearbejdet for eksterne midler. Til gengæld røg undervisningsforpligtelsen. ”Jeg ved ikke, hvor god jeg er til at undervise, men jeg elsker at gøre det. Det er enormt fedt at stå ansigt til ansigt med de studerende. Når du sidder og modtager undervisning, lægger dine undervisere mere mærke til dig, end du tror. Som underviser får man virkelig indtryk af, hvad de studerendes forskellige interesser er, og hvem af dem, der særligt udmærker sig ved at være kreative eller behagelige.” Et fint og ærligt interview med en mand (der dog understreger, at der er tale om et luksusproblem i hans tilfælde).

U.S. first lady Melania Trump and Jordan's Queen Rania (L) look on as U.S. President Donald Trump meets with King Abdullah of Jordan (not pictured) at the White House in Washington, U.S., April 5, 2017. REUTERS/Kevin Lamarque TPX IMAGES OF THE DAY

Trumps krig mod pressen

Trumps krig mod pressen. Fjerde afsnit af Los Angeles Times’ Trump-serie på lederplads er tilgængelig. Det er, som om den har tabt en lille smule højde her i tredje og fjerde omgang, men værd at læse er den alligevel, og nu er vi jo i gang. I dag handler det om Trumps forhold til pressen, og det giver avisens lederkollegium anledning til at sige nogle forblommede ting om objektiv journalistik, som næsten kunne have været formuleret af Ulrik Haagerup. Til gengæld går avisen hårdt i rette med Trumps forsøg på at miskreditere enhver, der udfordrer hans version af virkeligheden. ”Det er en kynisk strategi med nogle creepy overtoner. Når Trump for eksempel kalder journalister for ”folkets fjender”, er det (hvadenten han ved det eller ej) et ekko af Josef Stalin og andre despoter.”

+ Haha. Men heldigvis kan du også bare springe på Rolling Stone Magazines kæmpetekst ‘Trump og narcissismens sygdomslære’. Meget tyder på, at Trump lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD), og spørgsmålet er så, hvad der er at gøre ved det. Som en psykolog, der har undervist på afdelingen for psykiatri på Johns Hopkins University Medical School i 28 år, udtaler, så er vicepræsidenten klart at foretrække som præsident frem for Trump: ”Selv om jeg er uenig med ham i alt, hvad han tror på, ville jeg føle mig ufatteligt lettet over at have en præsident Pence. Fordi han er konservativ. Ikke skør.”

Pepsis tonedøve aflæsning af tidsånden

Pepsis tonedøve aflæsning af tidsånden. Der er noget fascinerende ved reklamekampagner for kæmpestore multinationale virksomheder, der forsøger at læse tidsånden, men fejler totalt, fordi reklamebureauet glemmer, hvem afsenderen er. Bureauet Mensch gjorde det i 2012 med Danske Banks frygtelige ‘New Normal’-kampagne, som forsøgte at være nede med de unge og Occupy Wall Street-bevægelsen. Nu har Pepsi trukket en sindssygt kikset og tonedøv reklamefilm med realitystjernen Kendall Jenner tilbage, der pludselig ser lyset og forlader et ligegyldigt photoshoot for at gå med i en demonstration. Der er ballade i luften, men Kendall løser alle problemerne – med en dåsecola. Adweek skriver om det og har samlet nogle reaktioner fra de sociale medier. Nej, hvis vi her på Føljeton endelig skal pege på en cola-reklame, der helt skamløst tapper ind i ungdomskulturen og gør det med et vist held, så må det være ‘I’d Like to Teach the World to Sing (In Perfect Harmony)’  fra 1971.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12