Torsdag den 8. januar

Næste udgave 03:20:08

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kære læser

Bek på dybt vand

Det har været nemt at misse midt i ugens øvrige Venezuela-virvar og Grønlands-galskab, men mandag kl. 19 offentliggjorde Kristeligt Dagblad altså et interview (betalingsmur) med beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S), som vi gerne vil dvæle lidt ved. Med tanke på ministerens stående rolle som Socialdemokratiets “stærkeste ideolog” (partifællen Peter Hummelgaards ord, ikke vores), er det […]

Læs mere

Spisesedlen

USA udtræder af 66 organisationer, konventioner og traktater, herunder FN’s klimakonvention (UNFCCC) og klimapanel (IPCC).

EU og Jordan holder for første gang topmøde, der bl.a. skal handle om handel og migration.

USA’s udenrigsminister Marco Rubio sagde på et pressemøde onsdag, at han skal mødes med Danmark i næste uge, og den grønlandske regering bekræfter, at Grønland skal deltage på mødet.

Saudi-Arabien anklager de Forenede Arabiske Emirater for at smugle Aidarus al-Zoubaidi, som er leder af separatistbevægelsen Det Sydlige Overgangsråd (STC) i Yemen, ud af landet.

100 personer blev dræbt under USA’s angreb på Venezuela, meddeler landets indenrigsminister Diosdado Cabello.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) underskriver en partnerskabsaftale med den indiske delstat Kerala, der skal skaffe flere sosu’er til Danmark, som står til at mangle op mod 23.800 sosu-medarbejdere i 2035.

ICE-betjent har skuddræbt en 37-årig kvinde i Minneapolis, en by i delstaten Minnesota.

Nærsynet

Analysen

De fleste af ugens overskrifter om Venezuela handler om USA – helt efter Trumps ønske om at gøre international politik til et realityshow med ham som hovedkarakter. Ugens begivenheder vidner dog også om et øget spændingsforhold mellem amerikanerne og deres geopolitiske rivaler i Kina.

Det bedste vi har set

Trump-administrationen har – som vi også vendte onsdag – via en nylig udtalelse fra udenrigsminister Marco Rubio understreget, at USA gerne vil købe Grønland. Men kan Danmark overhovedet sælge? Nej, lyder det korte og kontante svar fra faktatjekmediet TjekDet, som har talt med en række juridiske eksperter om problemstillingen. Herunder Miriam Cullen, lektor på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet: “Man kan ikke sælge Grønland, hvor folk bor og lever og har selvstyre. Selvstyreloven gør det meget klart, at en beslutning om Grønlands uafhængighed skal træffes af Grønlands folk.”

Bare rolig: Hvis du efterhånden er lidt træt af at høre om en mulig amerikansk overtagelse af Grønland, er der faktisk mange andre potentielle dystopiske scenarier at se frem til i 2026. Endda scenarier, som slet ikke har noget med Trump at gøre. Politico Magazine står klar med krystalkuglen og spår med hjælp fra diverse fremtidsforskere og politiske analytikere om alt fra KI-forårsagede finansnedsmeltninger til en ny syrisk borgerkrig eller det totale kollaps af vores fælles virkelighed. Sikke et år det kan blive!

“Ligesom Dante, Shakespeare og Joyce har Kafka holdt forskere beskæftigede og velernærede i generationer. Han er blevet en afdeling, et bureau i sig selv. Hans værker er blevet undersøgt, udgravet og fortolket i en sådan grad, at forholdet mellem ord skrevet af Kafka og ord skrevet om Kafka nu anslås at være omkring 1:10.000.000. En symbolsk straf for en mand, der selv hævdede at være ‘skabt af litteratur’.” Sjov Kafka-tekst i tidsskriftet Liberties af forfatter Jared Marcel Pollen, som selv bor i det på alle måder Kafka-prægede Prag.

Et sidste ord

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12