Weekend den 4. april

Ungarn trækker sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Folketinget afsætter 206 millioner kroner til at opkøbe landbrugsjord, der skal friholdes for gødning og sprøjtning.

Socialdemokratiet omfordeler ordførerskaberne i folketingsgruppen.

Den norske fodboldpræsident Lisa Klaveness er valgt ind i UEFA’s bestyrelse – hun havde ingen modkandidater.

TikTok får bøde på 500 mio. euro for at sende europæiske brugeres data til Kina.

Det Jødiske Samfund registrerede 71 pct. flere “antisemitiske hændelser” sidste år end det forrige.

Sydkoreas forfatningsdomstol har officielt afsat præsident Yoon Suk-yeol.

I de sidste par år har linjerne været trukket op mellem to positioner på venstrefløjen, som hver har deres bud på ansvar og løsninger i klimakrisen. Men forskellene er slet ikke så store, mener ny bog. Føljeton er taget til debatmøde.

“Lige nu minder europæerne mig om den del af det ukrainske samfund, der dengang ignorerede krigen, fordi man troede, at det bare var et lokalt problem,” siger den ukrainske menneskerettighedsadvokat Oleksandra Matvijtjuk, der i 2022 modtog Nobels fredspris. Hun mener kort sagt, at resten af Europa ikke har forstået, at kontinentet kun er i sikkerhed på grund af de ukrainere, der “fortsat kæmper” i krigen. “Jeg er ked af at sige det: Man kan ikke bare slukke for krigen på tv og tro, at man bare kan fortsætte med at leve sit liv som før. Rusland er også jeres problem”. Det er i Dagbladet Information.

Er du Fætter Højben-typen, som alting på forunderlig vis lykkes for? Og har du omvendt en ven, som altid er uheldig? Sociologen Holly Davis er klart det sidste: Gennem livet er hun blevet ramt af det ene uheld efter det andet på en sådan måde, at det trodser al sund fornuft. Så måske var det faktisk skæbnen, at hun skulle blive kæreste med en (relativt) tålmodig filosof, som har brugt hele sin karriere på at forske i heldets natur? Sjov langlæser i The Intelligencer: “Heldet ligger dybt i vores fortællelystne, mønstersøgende hjerner, i vores evne til at flytte rundt på variablerne, til at lave en Rashomon og fortælle historien på en anden måde.”

Musikmediet Pitchfork findes stadig, omend det fremstår stadig mere amputeret sammenlignet med de kontrære indie-velmagtsdage tilbage i 00’erne. Nogle af de gode gamle nøkker kan dog stadig spores i listen her, der opremser de foreløbigt bedste albums fra i år. Eksempelvis anbefales Lady Gagas nye plade MAYHEM, hvis man altså “havde en formativ Andy Warhol-fase som teenager”, og desuden kan lide “maksimalisme; analoge synths; idéen om at lipsynce for livet.” Udvalget er faktisk også okay.

For nogle uger siden delte OpenAI-direktør Sam Altman en KI-genereret novelle på X. Ifølge Altman var det “første gang, jeg virkelig er blevet ramt af noget, som er skrevet af KI”. Men hvis det er sandt, må vi vist bare konkludere, at KI-mogulen har skide dårlig smag. Som The Drift dissekerer, er novellen nemlig noget makværk: “Det er flydende nok læsning ved første øjekast. Men ligesom med de skøre sjette fingre og mærkelige ører på folk, der er genereret med DALL-E eller Midjourney, er prosaen krydret med mærkværdigheder. Et hjerte ‘i hvile’ ville ikke have en ‘ængstelig’ puls. Enhver forfatter, der beskriver torsdag som en ‘grænsedag, der smager af næsten-fredag’, bør dømmes til samfundstjeneste.”

“Kommentatorer burde vide bedre end at lade som om, det chok, Trump nu leverer, både er ‘uden fortilfælde’ og dømt til at mislykkes som alle ‘hensynsløse’ angreb på den herskende orden. Nixon-chokket var mere ødelæggende end det, der leveres i dag, især for europæerne. Og netop på grund af de økonomiske ødelæggelser opnåede arkitekterne deres vigtigste langsigtede mål: at sikre, at den amerikanske hegemoni voksede sammen med USA’s dobbelte (handels- og statsbudget)underskud. Nixon-chokkets succes garanterer på ingen måde succes for Trumps version, men det minder os om, at det, der er godt for USA’s magthavere, ikke nødvendigvis er godt for de fleste amerikanere eller for den sags skyld for verden.” Yanis Varoufakis kan stadig.

“Fra august 2024 og flere måneder frem [blev der] registreret minimum 193 dokumenter i Klimaministeriets computersystemer om netop Energinets forsinkelser og kommunikationen om dem,” skriver Zetland, der har hjulpet med at grave i klimaminister Lars Aagaards hukommelse, efter han har glemt at informere Folketinget om omfattende forsinkelser i udbygningen af elnettet. “Dokumenternes titler viser, at størstedelen tilsyneladende blev udarbejdet med henblik på at drøfte sagen med en stribe af regeringens topministre … Med andre ord kan en række af landets mest magtfulde ministre have kendt til de omfattende forsinkelser, som Folketinget aldrig fik noget at vide om. Samtidig viser oplysninger, at Lars Aagaards ministerium har taget forsinkelserne så alvorligt, at de i månedsvis har siddet og forberedt regeringssager om dem. Og at ordførerne tilsyneladende heller ikke fik det fulde billede, da Lars Aagaard på mødet i sidste uge gav dem en fortrolig redegørelse.”

Turister må lære at holde nallerne for sig selv.

Rigtig god weekend!