2. november 2017

Kan vi ikke snart lade kragerne være i fred?

Til den netop overståede halloween-højtid bliver de brugt som uhyggeligt pynt på lige fod med skeletter og bloddryppende zombier. Ifølge islam er den ét af de fem dyr, man må dræbe uden at føle skyld. På Færøerne var det engang skik, at jomfruelige kvinder skulle kaste sten og jordklumper efter dem. På markerne stiller landmænd skræmsler ud for at jage dem væk. Vi er virkelig ikke særlig søde ved dem. Så nu er det på tide at stille spørgsmålet: Kan vi ikke snart lade kragerne være i fred? Det har The Atlantic gjort, og det er virkelig fremragende, finurlig læsning.

Vejen fra Libyen til Italien – og tilbage igen 

Sidste år lykkedes det for 180.000 migranter at krydse Middelhavet i små gummibåde for at komme fra Libyen til Italien. I år er det anderledes, for nu har Italien betalt libyske kystvagter for at samle migranterne op – og sende dem tilbage til Libyen. Vice News er altså ret skarpe til at lave dokumentarer, og den her er ingen undtagelse. Vi ser, hvordan mennesker, der har betalt smuglere mange tusind euros for at komme til Europa, bliver hevet om bord og får slukket deres drømme. Mænd, kvinder, unge mennesker og små børn. Det er virkelig barske sager.

Tak for spejling, Kirsten Thorup

”Man oplever som kvinde en sproglig fremmedgjorthed over for de udtryk der findes i offentligheden,” sagde Kirsten Thorup i et interview i 1982. ”Ens erfaringsverden bliver ikke i samme grad som mændenes spejlet i offentligheden. Det giver en følelse af at være sat udenfor, som i ekstrem form godt kan ligne sindssyge.” Det er, som om denne kvindelige fremmedgjorthed har interesseret Thorup alle årene. Lige fra serien om Lille Jonna (1977) i 70’erne og 80’erne til hendes seneste roman Erindringen om kærlighed (2017), som hun fortæller om i dette fine interview fra Information. I går vandt hun så Nordisk Råds Litteraturpris.  Tillykke, siger vi bare. Velfortjent! Og på vegne af kvinder landet over: Tak for spejlingen.

En maskine, der kan spotte selvmordstanker

I USA er selvmord den andenstørste dødsårsag blandt unge mennesker. Det er en sørgelig statistik, der desværre er svær at få has med. Men nu har forskere fundet en ny teknik, der kan scanne hjernen for selvmordstanker, så man på den måde lettere kan spotte, hvem der er i risikogruppen. Forsøgsmetoden er egentlig ret simpel – en gruppe forsøgspersoner blev delt op i to halvdele: personer, der tidligere havde forsøgt selvmord, og personer, der ikke havde. Herefter blev personerne præsenteret for en række selvmordsrelaterede ord. Ved at scanne forskellige dele af hjernen imens, kunne forskerne se, hvordan hjernerne hos de to testgrupper reagerede forskelligt på ordene. Det er især ord som ‘død’, ‘skam’ og ‘problemer’, der bonger ud hos de udsatte unge. Hurra for hjernen, livet – og teknologien!

”Der var altid den samme lugt – cigaretter og snavs”

Der er efterhånden skrevet mange tusind ord, historier og meninger om #MeToo. Og det er med god grund, for det er eddervigtigt og må ikke viftes væk som en døgnflue. I sportsmediet The Players Tribute fortæller den 23-årige amerikanske basketballspiller Breanna Stewart om sin barndom med gentagne seksuelle overgreb begået af den samme mand. ”Tv’et flimrede, og alt var stille. ‘Det er okay,’ sagde han. Han rørte mig og prøvede at få mig til at røre ham. Nogle gange prøvede jeg at trække min arm væk, men jeg var ikke ret stærk, jeg var jo kun et barn. Der var altid den samme lugt – cigaretter og snavs.”