Analyse
SÅ GØR DOG NOGET
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er i den seneste tid blev udsat for et ufrivilligt virkelighedstjek: Bandekrigen kan tydeligvis ikke stoppes alene med hårde ord og forslag om nye stramninger. En ny strategi er akut nødvendig for de borgerlige partier, hvis de ikke skal risikere at fremstå handlingslammede.
Intet har virket mere umyndigt og desperat, end da USA’s præsident forleden tweetede ”DO SOMETHING!” – med store bogstaver i CAPS-LOCK. Han var mildest talt ikke tilfreds med forbundspolitiet FBI’s indsats. Men hvem er det egentlig, at verdens mægtigste mand forventer kan komme ham selv til undsætning? Rumvæsener, cowboys eller Jesus Kristus? Den ultimative magt udstråler afmagt. Impotens og rådvildhed. SÅ GØR DOG NOGET!
I sammenligning virker det pludselig ikke så umyndigt og desperat, når Danmarks justitsminister Søren Pape Poulsen slår ud med armene og erkender, at der reelt ikke er så meget mere, der kan gøres ved den løbske bandekrig i København. Selv om politiet har snurret over Nørrebro med helikopter og spionfly i ugevis, er myndighederne tydeligvis ikke i stand til at forhindre likvideringer og spontane overfald.
Bevæbnede bander hærger store dele af Nørrebro og Nordvest og har skabt en nervøs stemning om aftenen, særligt i området fra Jagtvej og udad, omkranset af Tagensvej og Nørrebrogade, kort sagt indfaldsvejene til Mjølnerparken. Selv om Københavns Politi i de senere år har fået tilført flere og flere ressourcer, ja, mere end nogen anden del af den offentlige sektor i Danmark, og reelt har en enorm og ganske avanceret kapacitet døgnet rundt, kan betjentene slet ikke følge med de unge lømler, der i tiltrækningen fra hurtige hashpenge og store biler er villige til at gøre hvad som helst.
Alle nødvendige tiltag
Den konservative justitsminister Søren Pape Poulsen – der ellers lancerede sig selv som den nye ‘tryghedsminister’ – har måttet sande, at hverken politikerne eller politiet kan overvåge og kontrollere alt, hvad der sker i den kriminelle underverden. Som han ærligt sagde til TV2 her til morgen: Der kan ikke gøres mere lige nu. Ikke flere politiske initiativer mod bander. For sådan er det jo også i andre lande.
Justitsministeren maner til besindelse, på samme måde som vicepolitiinspektør Torben Svarrer, der under pressemødet onsdag udtalte: ”Man skal passe på med at kalde det en eskalerende tendens,” efter en mand på 30 år var blevet likvideret med et angiveligt automatvåben på Tagensvej.
”Jeg synes ikke, at man kan kalde det en eskalerende tendens lige nu her, for den har faktisk været det hele efteråret. Der har været perioder, hvor det er gået stærkt med flere skyderier i løbet af en uge. Så har der været en uges tid, hvor der har været roligt eller i hvert fald ingen skyderier eller overfald, og så kommer det lidt igen,” sagde Torben Svarrer og lagde sig dermed på linje med de nye toner fra justitsministeren.
For nye toner er der vitterligt tale om fra Søren Pape Poulsen. Da bandekrigen for alvor begyndte at gå amok, udtalte justitsminister om bandelederen af LTF, Shuaib Khan: ”Der er ikke noget de fleste hellere vil end at give ham 10 tæer bagi tilbage til Pakistan.” Men nu hvor Shuaib Khan atter er blevet løsladt, og kuglerne igen flyver i kvarteret omkring bl.a. Mjølnerparken, har formanden for De Konservative altså valgt at nedtone retorikken.
Ansvarets åg tynger: ”Forfærdeligt skyderi på Nørrebro i går aftes. Politiet tager alle nødvendige tiltag, så de ansvarlige kan blive stillet til ansvar,” lyder det afdæmpet fra Søren Pape Poulsen.
Modbydeligt og brutalt
Det er en ubehagelig erkendelse, at man som samfund ikke kan stille noget effektivt op, der forhindrer, at samvittighedsløse forbrydere og/eller psykopatiske voldsmænd kan overfalde ofre på såvel tilfældige som velplanlagte tidspunkter. Livet i bandemiljøerne er, som filosoffen Thomas Hobbes beskrev allerede i 1500-tallet, ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. Der findes ingen suveræn magt, der kan beskytte samtlige små drenge, der er kommet for tæt på ilden.
Uheld, overfald og drab vil ske. Så langt er justitsminister Søren Pape Poulsen kommet i sin erkendelsesrejse. Det skaber kun falsk tryghed at foregøgle, at politiets massive tilstedeværelse på Nørrebro og Nordvest skulle være blot i nærheden af at have fjernet risikoen for skyderier, likvideringer og trusler.
Modsat situationen med Donald Trump – DO SOMETHING! – er det mere betryggende at have en justitsminister, der accepterer sin egen og politiets åbenlyse begrænsninger. Og derfor forhåbentligt satser på den mere langsigtede forebyggelse og det kriminalpræventive arbejde, der ikke viser sig lige nu og her, men som til gengæld betaler sig tilbage med renters rente i de kommende årtier, når færre unge trækkes ud i sumpen af bandekriminalitet.
Paradoksalt nok er det nu den rød-grønne opposition, som har mistet tålmodigheden: ”Vi kan jo se, at der fortsat bliver skudt i gaderne i København, hvor situationen er meget, meget alvorlig. Derfor er det nødvendigt, at der bliver taget yderligere skridt,” lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen, som også kalder justitsminister Søren Pape for ”handlingslammet”.
Pludselig er det den konservative formand, tryghedsministeren, som er havnet i rollen som den blødsødne bureaukrat, mens sosserne står på sidelinjen og råber ligesom Trump med fråde i mundvigene: SÅ GØR DOG NOGET!