1. juni 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Guns N’ Roses-tolden

Klokken seks i morges trådte den amerikanske præsident Donald Trumps nye toldsatser på stål og aluminium fra Europa i kraft, og cirka samtidig svarede Europa igen med en længe forberedt liste over, hvad Europa til gengæld ville lægge ekstra told på fra USA. Listen er lang, men de fleste ting er inden for de samme […]

Læs mere

Døgneren

1

Lurer-Søren: Justitsminister stævnes. Foreningen Imod Ulovlig Logning har netop indgivet stævning mod justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for krænkelse af privatlivet. Målet er at tvinge ministeren til at stoppe logning af danskernes teletrafik. EU-domstolen har allerede i to sager afgjort, at teleselskabernes logning af mobiltrafik er for vidtgående i Danmark.

2

Adiós: Socialisterne tager over i Spanien. Den konservative spanske premierminister, Mariano Rajoy, er her til formiddag blevet fældet af et mistillidsvotum i parlamentet og erstattet af lederen af det socialdemokratiske parti PSOE, Pedro Sanchez. Flertallet i Spanien havde mistet tilliden til Mariano Rajoy, efter at en undersøgelse har vist, at ledende politikere fra hans parti, Partido Popular, har modtaget omfattende bestikkelse.

3

Tigerspring: Indien vokser hurtigere end Kina. Med nogle års efterslæb er verdens næststørste land begyndt at indhente verdens største – rent økonomisk: Indien har i årets første tre måneder haft en vækst på 7,7 pct. og vokser dermed nu hurtigere end Kina. Prognoserne viser samtidig, at befolkningstallet i Indien også kan løbe fra Kina hen over det næste tiår.

Nyhedsanalyse

Påske i Italien: Hvad Danmarks største politiske krise kan lære os om situationen i Italien

Så skete det endelig. Italien ser ud til at få en ny regering, efter at præsident Sergio Mattarella i aftes godkendte Femstjernebevægelsens og Legas ministerliste. Han har tidligere afvist at lade de to populistpartier danne regering af frygt for deres EU-kritiske kurs. Den beslutning rodede Italien ud i et kaos, som ikke nødvendigvis er overstået. For at forstå, hvad der er på spil, må vi små 100 år tilbage i tiden til dengang, en dansk konge begik samme fejl som den italienske præsident.

En graffitikunstner har i Roms gader illustreret det nyfundne kærlighedsforhold mellem Femstjernebevøgelsen og Lega. På Lega-leder Salvanis arm ser man et anti-EU-symbol. (Foto: Scanpix)

Af Andreas T. Kønig
Det er svært at sige, om Carlo Cottarelli selv troede på de ord, der kom ud af munden på ham, da han mandag mødte pressen efter netop at have fået mandat fra den italienske præsident, Sergio Mattarella, til midlertidigt at overtage premierministerposten og danne en teknokratisk regering. ”Den italienske økonomi vokser stadig, og de offentlige finanser er under […]
Læs mere

Det bedste vi har set

One shot capture. I watched the leopard stalking the stork, I only had time to focus at 400mm, no time to change to high speed, I watched the stork and as soon as it flapped it's wings I shot one shot. And you don’t know if it got away or not, the beauty of photography...and the Serengeti.

Kunsten at trykke på en knap (på det rigtige tidspunkt)

Lige om lidt skal der findes en vinder af National Geographics Travel Photographer of the Year-konkurrence, men det kan godt blive svært. Prøv at kigge på udvalget – det er fuldstændig forrygende. Ovenstående billede er taget af Paul Rifkin i Serengeti-nationalparken i Tanzania. God timing.

Er kontrarevolutionen på vej?

Den yderste højrefløj hjemsøges ikke længere kun af fordrukne skinheads med omvendt nazitegn tatoveret i panden. Den ekstremt reaktionære højrefløj er i stedet begyndt at fremstå pseudointellektuel og velklædt. Netmagasinet Eftertryk fortsætter sin glimrende føljeton om den såkaldt identitære bevægelse, der gør oprør mod den moderne verden. Læs om vilde nye begreber som ‘arkæofuturisme’ og ‘organisk remigration’. Tankegangen hos de nye identitære kan koges ned i et enkelt citat: ”Vi afviser egalitarismen, fordi vi ved, at naturen er skabt hierarkisk, og i den post-katastrofiske verden, når tiden bliver vores, vil aristokratiske værdier som nobelhed, stolthed, ære og hierarki igen trives.”

Microsoft's CEO Satya Nadella speaks at the Viva Tech start-up and technology summit in Paris, France, May 24, 2018. REUTERS/Charles Platiau TPX IMAGES OF THE DAY

Microsoft giver pludselig Google baghjul

Halløjsa, gamle Microsoft, grundlagt i 1975, har i løbet af det seneste år overhalet Google (Alphabet), så det nu er verdens tredjestørste virksomhed efter Amazon og Apple. 2018 kan måske blive året, hvor en techvirksomhed får en markedsværdi på en billion dollars. Giv noget! Og tjek så dette meget overskuelige slideshow fra Quartz.

Russian Foreign Minister Sergei Lavrov meets with North Korean leader Kim Jong Un in Pyongyang, North Korea in this handout picture released by North Korea's Korean Central News Agency (KCNA) on May 31, 2018. KCNA/via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. REUTERS IS UNABLE TO INDEPENDENTLY VERIFY THIS IMAGE.NO THIRD PARTY SALES. SOUTH KOREA OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SOUTH KOREA

Nordkorea-topmøde: Der arbejdes i kulisserne

Hvis du følger udviklingen på den koreanske halvø tæt – måske neglebidende – har du muligvis følt, at vi har ladet dig lidt i stikken i den seneste uges tid. Det har ikke haft førsteprioritet i Føljetons spalter. Til vores forsvar kan vi sige, at situationen nærmest ændrer sig fra dag til dag. Heldigvis har vore venner på The Atlantic dannet sig et overblik med gode links, og overskriften siger det hele: ‘Så… er topmødet med Nordkorea på programmet igen?’

Russian dissident journalist Arkady Babchenko touches his face during an interview with foreign media, with a portrait of Ukrainian President Petro Poroshenko seen in the background, in Kiev, Ukraine May 31, 2018. REUTERS/Valentyn Ogirenko TPX IMAGES OF THE DAY

Babtjenko fortæller om sin død

Vi ‘ryddede forsiden’ i går for at skrive om den russiske journalist Arkadij Babtjenkos fingerede død. BBC har her til morgen lagt et lille videointerview ud på nettet, hvor han fortæller lidt mere detaljeret om omstændighederne. Noget med griseblod og den slags.

Et sidste ord

Den japanske kunstner Shin Shinrashinge har skabt en fin lille historie om en dreng, der dagdrømmer, og lagt den ud på YouTube. Man kan komme langt med en stabel tegninger, lidt klister og en smartphone. Historien er lavet i et take og slutter med noget behind the scenes-halløj. Blæret, mand.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12