Klokken seks i morges trådte den amerikanske præsident Donald Trumps nye toldsatser på stål og aluminium fra Europa i kraft, og cirka samtidig svarede Europa igen med en længe forberedt liste over, hvad Europa til gengæld ville lægge ekstra told på fra USA. Listen er lang, men de fleste ting er inden for de samme varegrupper: Jeans (Levi’s), peanutbutter, motorcykler (Harley-Davidson) og bourbon (Jack Daniels) – dvs. stort set hele rockbandet Guns N’ Roses og alt, hvad der kom ud af 80’erne. Det er, som om det med sådan en liste bliver tydeligt, at USA som kulturel hegemonisk stormagt ligger nogle år tilbage.
Da det meste af denne redaktion voksede op og blev unge, var det med USA som stort set eneste kulturramme. Blandt andet med rockbandet Guns N’ Roses, der med Axl Rose gjorde det cool at køre på Harley, mens man bunder en udrikkelig whisky og havde man Levi’s på var man “Original” som sloganet foreskrev.
Det var i 80’erne og 90’erne, og alt, hvad vi spiste, dansede til, så på tv og i biografen og blev forelskede og voksne til, kom med USA som baggrundstapet. I mellemtiden åbnede verden sig, grænserne åbnede, og frihandlen blomstrede. Verden blev mindre, og det samme kunne man sige om USA.
Den frihandel, som vi har vænnet os til de seneste 20-30 år, ramte mange amerikanere hårdt. Mens den løftede hundreder af millioner mennesker i fattige lande ud af fattigdom og skabt bizarre rigdomme for nogle i Vesten, har den også betydet, at helt almindelige mennesker med helt almindelige lønninger i vores del af verden er blevet ringere stillet. Mange af dem stemte på Trump.
Derfor er det naturligvis også en logisk, omend håbløs og skadelig symbolpolitik, som Trump har ført igennem, og herhjemme ryster den danske erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), da også på hovedet over Trump selvvalgte handelskrig. ”Vi ville helst ikke være endt i denne situation. Det er jo helt tåbeligt,” siger han til Ritzau. ”Det gør jo varerne dyrere, og det ødelægger de principper, vi har om frihandel og globalisering, som jo har løftet hele verden og gjort os alle sammen rigere.” Mikkelsen er ikke i tvivl om, hvem der vinder på en handelskrig mellem USA og Europa: ”Det gør Kina.”
Det samme peger de amerikanske kommentatorer på, i højere grad end den egentlige told finder de selve Trump-regeringens reaktionsmønstre farlige. Virksomhedsledere kan vænne sig til meget, blot der er tale om stabil økonomisk politik, men uforudsigelighed er gift for virksomheder, der skal træffe langsigtede beslutninger om investeringer.
”Stabilitet er en del af, hvad der udgør forskellen på rige og fattige lande. I fattige lande er det sværere for virksomheder at lave langsigtede investeringer, fordi de ikke ved, hvordan skat- og handelspolitik vil ramme dem i fremtiden. Og Trump-regeringens handelspolitik i 2018 er usammenhængende og uforudsigelig,” skriver The New York Times.
Det ville være at gå for vidt at sige, at USA er en falmende kulturel eller økonomisk stormagt, når man for eksempel ser på økonomierne i verdens største og rigeste firmaer, der næsten alle sammen ligger i Californien – Apple, Amazon, Microsoft og Google (Alphabet). Og tager man et kig ned over dagens tv-program, biografplakaterne eller tidens hitlister, vil det også være svært at føre en sag på, at den amerikanske kultur skulle være i knæ. Hverken fire eller otte år med Trump kan ødelægge de forhold, men de kan tegne et billede og skabe en kultur, som kan skade ikke bare amerikansk økonomi og kultur, men hele verdens.
”You can’t import legacy/ You can’t import original/ You can’t import cool” – som Bob Dylan siger i en nyere reklame for bilfirmaet Chrysler. Men man kan eksportere det. Det kunne måske være en måde at gøre America Great Again på. Bare et råd fra os til Trump. Tag det eller lade være. /Lasse Lavrsen