1. september 2017

Vi er nået til den anden og sidste kvinde blandt de ti københavnere, året udgave af festivalen Golden Days tager afsæt i. Men hvilken kvinde! ”Ta’ og kys dem alle fra mig!” sang hun for eksempel i 1932. Ordene kilder stadig, når teaterdirektør Jakob Steen Olsen bevæger sig rundt i København. Her har han fundet hende frem i den kollektive hukommelse: Liva Weel.

Billederne som Saudi, USA og Storbritannien ikke vil have dig til at se

Nogle gange er det bedste, vi har set, også det værste, vi har set. I Yemen er den helt, helt gal. Et barn dør hvert femte minut, og to ud af tre borgere ved ikke, hvor de skal få deres næste måltid fra. Yemenitterne dør af bomber og sult som følge af den borgerkrig, der har splittet landet de seneste år. Landets internationalt anerkendte styre får støtte af nabolandet Saudi-Arabien, og med hjælp fra både USA og Storbritannien sender saudierne kontinuerligt en bomberegn ned over Yemen for at få borgerkrigens oprørere til at overgive sig. Det går blandt andet ud over uskyldige børn, og det viser New York Times i den her billedserie. Av, det er stærke sager.

Fluernes frue?

En gruppe drenge strander på en øde ø under en atomkrig. De forsøger at organisere sig med love og regler og den slags. Men den går ikke, og de ender med at bekrige hinanden, flere bliver slået ihjel. Ja, du genkender måske plottet fra William Goldings roman fra 1954, Fluernes herre. Men hvordan havde det set ud, hvis det var en gruppe piger? Det finder vi ud af, for nu er der planer om en genindspilning, hvor alle drengerollerne byttes ud med piger. Instruktørerne Scott McGehee og David Siegel står i spidsen, men internettet forholder sig skeptisk. Plottet i den bog kunne aldrig udfolde sig i en pigegruppe, lyder kritikken, det er selve kernen, at det handler om vold i en maskulinitetskultur. Ja ja, vi får se.

Grundstoffer og haiku

Kender du det, hvis du skal lære noget udenad, og du så laver en remse for at hjælpe dig selv? Det hjælper både på tysk akkusativ og kongerækken. Science Mag har taget det skridtet videre og samlet haikudigte til hvert eneste grundstof i det periodiske system. Der er mange gode imellem, blandt andet oxygen, der lyder sådan her: ”Oxygen. Most of me is you. I strive for independence, fail with every breath.” Poetisk.

Father Russias fede feriebolig

Vladimir Putin er en levemand. Uanset om det handler om at gå topløs på jagt i Sibirien, kramme med isbjørne eller dykke ned på bunden af verdens dybeste ferskvandssø, så kan vi regne med den russiske supermand. Men det er hård kost både at skulle opretholde et image som macho man extraordinaire og samtidig skulle annektere fremmede territorier og fifle med amerikanske valg. Efter sådan en omgang har man brug for ferie. Så er det godt, at Putin kan trække sig tilbage til sit helt eget ferieresort tæt ved den russiske grænse. Angiveligt skulle den russiske præsident have sin egen ø tæt ved den finske grænse. Øen er sandsynligvis fedtet godt og grundigt ind i Putins korruptionsordninger, men et dejligt sted, det er det da.

Har vi da intet lært af finanskrisen?

Det er ok at fejle, man skal bare huske at lære af det. Det er sådan noget mødre siger til deres børn, og det er et godt råd. Man kunne dog ønske, at mødrene til alverdens bankfolk havde skåret den livslektion lidt mere ud i pap. De lader i hvert fald til ikke helt af have fanget den. En af de primære årsager til, at økonomien krakkede omkring år 2007, var de såkaldte syntetiske CDO’er, og nu er finanskrisens helt store synder ved at gøre comeback på markedet. CDO’erne stod næsten alene for den 2,6 milliarder dollars store indtægtsvækst, som 12 af verdens største investeringsbanker oplevede i første kvartal af 2017. Om bankverden husker som en guldfisk eller penge gør blind, det er svært at sige, men det lader ikke til, at Wall Street har lært noget af finanskrisen.