1. september 2023

I 2050 skal Europa være verdens første klimaneutrale kontinent, og jagten på nye grønne alternativer til fossile brændstoffer har ført mere eller mindre kreative løsninger med sig.

På den front har Norge længe kørt solo. Nu har de påbegyndt forberedelserne til at grave havbunden op. I november sidste år besøgte Emma Louise Stenholm Langskipsprojektet, hvor man forsøger sig med en lidt anden model: At fange CO2 og sende det ned på havbunden.

Læs eller genlæs reportagen.

Som læser har du måske bemærket, at det flyder over med klimastof i Føljeton for tiden. Alene i denne uge har vi skrevet om regeringens manglende klimahandling (igen), om bæredygtige obligationer i Gabon, om skovbrande i Grækenland og om børns ret til at sagsøge regeringer for, ja, manglende klimahandling.

Vi har dog endnu ikke fundet nøglen til den perfekte klimadækning. Vi prøver os stadig frem, og kan meget vel komme til at lave noget, der er “sometimes maybe good, sometimes maybe shit”, for nu at bruge den italienske fodboldlegende Gennaro Gattusos ord. Så lad os endelig høre, hvis du som læser har gode idéer til, hvordan man bedst dækker krisen.

Det allermest opsigtsvækkende ved klimakrisen er, at der ikke sker nok. For journalister clasher det dog også med forståelsen af, hvad der er “nyhedsværdigt”. Samtidig er det en udfordring, mediebranchen bør tage på sig med begejstring. For hvis ikke journalistikken kan tackle klimakrisen, hvad er den så værd? Måske skal den så gentænkes?

I første omgang kommer her lidt flere klimanyheder fra ugen, plus det løse. /David Dragsted, chefredaktør

“The Simpsons did it first” er en udbredt internetvisdom, for den amerikanske animationsserie har ofte haft påfaldende profetiske evner. Mest berømt forudsagde The Simpsons eksempelvis Donald Trumps præsidentskab helt tilbage i 2000. Nu er den så tilsyneladende gal igen: I afsnittet “Two Cars in Every Garage and Three Eyes on Every Fish” fra 1990 får karakteren Mr. Burns serveret en treøjet fisk fra en flod, der er blevet forurenet af hans eget atomkraftværk. Modvilligt forsøger han at spise den, for han vil så gerne bevise, at der skam ikke er noget galt med vandet. Spol frem til i dag, hvor hele fire japanske ministre – herunder premierminister Fumio Kishida – har spist sashimi i et mediestunt, der skal bortfeje frygten for spildevand fra Fukushima-atomkraftværket. (Quartz)

I Danmark raser debatten atter om hakket oksekød og spaghetti bolognese, efter en opgørelse fra den grønne tænketank Concito har vist, at oksekød står for hele 55 pct. af den CO2-udledning, der kommer fra danskernes fødevarer. En lignende diskussion har man også haft i Norge, men her er løsningen bare ret strudse-agtig: Regeringen har stukket hovedet i sandet og besluttet, at de nye norske kostråd kun skal forholde sig til sundhedshensyn – og altså ikke klimaet. (Altinget)

De amerikanske forbrugere kan heller ikke få nok oksekød. Faktisk står fastfoodgiganten Burger King over for et såkaldt “class action” søgsmål, da det i reklamer er blevet overdrevet, hvor stor bøffen er i deres Whopper-burgere. Den går ikke på de carnivores vagt. (USA Today)

Vi bliver lige kort i køkkenet: I en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Chemical Senses har en gruppe forskere opdaget, at katte elsker tun, fordi det er proppet med umami. (Science)

Forrige vinter prøvede et unavngiven medlem af Føljetons redaktion for første gang at være på skiferie. På de norske løjper opdagede redaktionsmedlemmet dog uheldigvis også, at vedkommende virkelig ikke kunne lide at stå på ski. Der var ligesom bare noget ved farten og højderne, der fremkaldte en primal dødsangst, som selv ikke den bedste skiinstruktør kunne få bugt med. Men snart er det så ikke længere et problem: De europæiske vintersportssteder er nemlig så pressede af klimaforandringerne, at antallet af dage, hvor folk kan stå på ski, allerede er drastisk faldende (meget ligesom Føljeton-medlemmet i Hafjell). Ifølge en undersøgelse udgivet i Nature Climate Change står hele 53 pct. af Europas vintersportssteder faktisk til at mangle sne, hvis den globale opvarmning kommer over to grader. (Carbon Brief)

Skal det ikke være skiferie, har flere rejseselskaber et noget alternativt bud på en charterdestination: Den kinesiske Xinjiang-provins, hvor mere end én mio. uigurer menes at være blevet indsat i koncentrationslejre – og hvor den kinesiske regering generelt ikke skyer nogle midler for at undertrykke de etniske minoriteter. I en ny rapport kritiserer den forskningsbaserede interesseorganisation Uyghur Human Rights Project hele syv “vestlige” rejseselskaber for at tilbyde pakkerejser, hvor turen bl.a. går til Xinjiang. (Uyghur Human Rights Project)

Set fra et klimaperspektiv sker der dog også opløftende ting i Kina. Senest har den kinesiske oliegigant Sinopec meget overraskende meddelt, at efterspørgslen på benzin vil toppe to år end tidligere end forventet, da elbilssalget stormer frem. (Bloomberg)

I samme boldgade viser en ny analyse fra energitænketanken Ember, at EU’s produktion af fossile brændstoffer faldt med hele 17 pct. i første halvdel af 2023. I maj stod kul – for første gang nogensinde – for mindre end 10 pct. af EU’s samlede elproduktion, mens solkraft er steget med hele 13 pct. (Ember)

Fortsætter den udvikling, kan selv verdens største olieselskab Aramcos dage forhåbentlig snart være talte. Den saudiske gigant har da også sit at se til, efter FN er begyndt at efterforske Aramco for mulige brud på menneskerettighederne i forbindelse med klimakrisen. (ClientEarth)

Hver måned inviterer Føljeton en gæst ind for at give dig det bedste til weekenden. I dag er det ekspert i kvindefodbold, radio- og podcastvært Amalie Bremer, som kommer med gode råd og anbefalinger til ting, der optager hende for tiden. 

Det bedste man kan gøre for sig selv som voksen er at – gerne sammen med andre. Jeg elsker at nørde ting og har gjort det hele mit liv med alt fra Magic-kort over bordfodbold til “rigtig” fodbold. Hjernen får en tiltrængt pause, OG man får plejet sine sociale relationer. Forrygende!

Jeg føler ikke, at nok mennesker har set den suveræne serie på AppleTV+. Den er som Black Mirror, bare med arbejdsmarkedet, og det er pissehamrende uhyggeligt. Castet er derudover vidunderligt. Jeg kan slet ikke vente på sæson 2.

Jeg har været fodboldfan hele mit liv, men fodbolden er i min optik på vej væk fra os fans, folket, qua sportswashing, overkommercialisering og den slags dårskab. Sådan er det ikke i , der stadig har en nærhed og en autenticitet, som jeg nyder helt enormt i de her år.

Euromans podcast Arbejdstitel er dejligt snobbet, og de to værter bruger uforholdsmæssigt meget tid på selv de mindste ting. Sådan noget elsker jeg. Det er fedt at have en vildt lang samtale om, hvordan ens parmesan skal rives, alt efter hvilken type pasta man spiser. Mere sans for detaljen i hverdagen, tak.

Jeg er virkelig overdrevet ringe til at få læst, men Penge på lommen, første bind i Asta Olivia Nordenhofs syvbindsværk Scandinavian Star, var fænomenal og uafrystelig, synes jeg. Nu kommer anden del, , og den skal jeg læse, lige så snart jeg kan få fingrene i den.