Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Forestil dig, at du er en biavler. Du hygger dig dagligt med din bikoloni, nyder naturens summen og den søde idyl. Rutinerne og det langsomme tempo passer dig perfekt. En morgen bliver du så pludselig vækket af et opkald fra din mor. “Der er et bi-nødstilfælde,” får hun febrilsk fremstammet. “De har brug for alle de biavlere, de kan få fat i.”
Netop det skete for canadiske Terri Faloney og hendes biavlerkollegaer i Ontario, da trækasser fyldt med fem mio. bier onsdag faldt af en trailer i byen Burlington. På opfordring fra myndighederne stormede de til ulykkesstedet for at indsamle de løsslupne bier. Den først ankomne biavler blev stukket godt 60 gange, men i fællesskab fik man til sidst samlet trækasserne, så bierne kunne flyve hjem til deres bistader. Nogen måtte jo gøre det.
Faktisk er det at lave et finanslovsforslag vel lidt ligesom at få styr på fem mio. vildfarne bier. Det er i hvert fald en hvepserede af en anden verden. Uanset hvordan man prioriterer, vil der være folk, der er utilfredse, og som begynder at stikke til de enkelte forslag. For hvordan kan det være, at der er blevet afsat så mange millioner der, men ikke her? Var det ikke noget med, at det økonomiske råderum lige er blevet opjusteret? Burde der så ikke være penge nok?
Når vi ser på regeringens udspil til en finanslov for 2024, får vi dog også den mistanke, at regeringen består af konforme biavlere, der helt er blevet hjemme, i stedet for at reagere på et nødopkald. Én sølle mia. kr. er alt hvad man har kunnet finde til den grønne omstilling i denne omgang. Og herunder er der blevet afsat 400 mio. kr. til “en ramme til grøn omstilling til senere udmøntning”. En giftig, sviende fornemmelse begynder derfor at brede sig: Kan det virkelig passe, at regeringen end ikke har fantasi til at foreslå nok klimatiltag, der kan realiseres nu og her? Sværmer man stadig om den idé, at den grønne omstilling ikke må kunne mærkes?
En mulig politisk forklaring på lurepasseriet er vel, at finansminister Nicolai Wammen (S) og kompagni blot venter med at køre det tunge skyts i stilling, til man senere på året offentliggør den længe ventede 2030-plan. Under alle omstændigheder harmonerer den sparsommelige finanslov dog temmelig dårligt med regeringens budskab om, at den danske økonomi er “bomstærk”. Bierne er jo løs nu og her, og vi har midlerne til at fange dem. Så hvorfor lade dem vente? /David Dragsted