10. april 2018

Da Liberal Alliance lørdag holdt landsmøde og tiårsjubilæum i København, benyttede vi lejligheden til at drille partiet lidt i dagens ‘Kære læser’-tekst. Politiken følger op med en artikel, som giver et overblik over de mange indgreb i danskernes grundlæggende frihedsrettigheder, som er blevet indført i de seneste år – til trods for at Danmark er ledet af en regering med to liberale partier. Det er da bemærkelsesværdigt.

”Den violación. Der findes ikke nok sider i verden til at beskrive, hvad det gjorde ved mig. Hele kloden kunne være mit blækhus, men det ville stadig ikke være nok. Det lort brækkede planeten mig i to dele og sendte mig fuldstændig ud af kredsløb, ud i de lysløse regioner i rummet, hvor liv ikke er muligt. Jeg kan sige det klart: que casi me destruyó. Ikke kun voldtægterne, men også følgesygdommene: vreden, bitterheden, selvbebrejdelsen, afskyen, det desperate behov for at holde det skjult og ikke sige noget. Det fuckede min barndom op. Det fuckede mine ungdomsår op. Det fuckede hele mit liv op.” I The New Yorker fortæller den dominikansk-amerikanske forfatter noget, han aldrig har sagt til nogen.

En spøjs og hurtigt læst historie: I 1980’erne var flyselskabet American Airlines rigtig på spanden, og for at skaffe likvide midler begyndte de at sælge livstidsflybilletter til 1. klasse for 250.000 dollars. ”Tanken var, at firmaer ville begynde at købe dem til deres dygtigste folk,” fortæller American Airlines’ daværende direktør til The Hustle. ”Men som altid er offentligheden meget kvikkere end nogen virksomhed. Folk regnede straks ud, at vi havde begået en fejltagelse med prissætningen.” Inden tilbuddet blev taget af plakaten, havde 28 personer købt en livstidsbillet, og det har siden kostet flyselskabet millioner af dollars om året. En investeringsbankmand ved navn Steve Rothstein fortæller for eksempel, at han har fløjet på den gode side af 10.000 gange, siden han købte billeten.

Hvordan er det lille endt med at se ud, som det ør på tryk? I et studie på Johns Hopkins-universitetet i Baltimore nåede forskere frem til, at de færreste er opmærksomme på, hvordan ‘et ser ud, selv om de læser det hele tiden. I et lille konitivt eksperiment var kun én ud af 38 personer i stand til at gengive et i hånden. I denne artikel får vi simpelthen et indblik i ‘ets kuriøse historie – det er noet med nole munke o renæssancen, og Gutenber er oså inde over.

Den snart 51-årige skuespiller Claes Bang, som vi holdt meget af i Cannes-palme-vinderen The Square, laver musik under navnet This is Not America. Han har lige udgivet en video med en sang. Vi ved ikke rigtig… døm selv.