10. november 2017

Hvad går Emmanuel Macron og laver? Time Magazines chefredaktør og Paris-korrespondent har besøgt Frankrigs præsident i Elyséepalæet, og det er der kommet et langt interview ud af – om Nordkorea, atomaftalen med Iran, hans ægteskab og fake news og meget mere. ”Der er noget, jeg må tilstå,” siger han, ”som måske ikke virker så fornuftigt set fra jeres synspunkt. Jeg tweeter ikke selv. Og jeg følger ikke nogen. For det er ikke kompatibelt med den distance, der skal til for at regere og præsidere. Hvis man vil være præsident, må man distancere sig fra begivenheder, fra det permanente flow af nyheder og reaktioner.” Det lyder fornuftigt.

The Atlantic har en historie om, hvordan den russiske forretningsmand Jurij Milner har investeret massivt i Facebook og Twitter med midler fra to Kreml-kontrollerede banker, som nu er på USA’s sanktionsliste. ”Begge investeringer er blevet solgt fra igen, men Milners vej til Silicon Valley, hvor han stadig er en power player og bor i en bygning til 100 millioner dollars, blev asfalteret med penge fra Kreml og et gensidigt frugtbart forhold.” Sidste nyt fra Paradise Papers.

Forestil dig et ramaskrig, det ville blive, hvis DR spyttede licenspenge i videoer, hvor unge mennesker tog stoffer med fuldt overlæg. Det virker helt bizart. Ikke desto mindre sker det i Holland. Den statsstøttede Youtube-kanal ‘DrugsLab’, publicerer videoer, hvor tre unge værter tester forskellige euforiserende stoffer. For videnskabens skyld, naturligvis. De tester blandt andet ecstasy, speed og LSD, for at finde ud af, hvilken effekt stofferne har på kroppen. Kanalen har over en halv million abonnenter, og ifølge en af værterne henvender videoerne sig til ”unge mennesker, der gerne vil eksperimentere, men også til forældre, der gerne vil vide, hvad deres børn prøver”.

Berlingske har en fin lige ud ad landevejen-reportage fra et bodyslam-wrestling-arrangement i Aarhus, som vi godt vil slå et slag for: ”To ti-årige wrestlingfans står i indgangen med deres fædre. I aften er første gang, de er til live-wrestling, men de har set ‘vildt mange’ wrestlingvideoer på YouTube. ‘Det er fedt, at de slås, uden at det er rigtigt og uden at komme til skade,’ siger den ene. Den anden nikker. Han har et nyindkøbt wrestlingbælte uden på sin T-shirt og hiver utålmodigt sin ven i armen. De skal op og have en god plads foran.” Flotte billeder.

Flere tidligere Facebook-ansatte begynder at fortryde deres medvirken til, at det sociale netværk har fået så meget magt i verden. I Vanity Fair’s artikel om emnet beskriver journalisten, hvordan mange medarbejdere især fik en ”Oh my God, hvad har jeg gjort”-følelse, da det kom frem, hvordan Rusland havde brugt Facebook til at påvirke det amerikanske præsidentvalg til Trump’s fordel. De føler sig simpelthen skyldige. Den eneste, der tilsyneladende ikke føler skyld over udviklingen, er Facebook-far Mark Zuckerberg, der forholder sig ganske ubekymret til situationen: ”Faktisk har forskning bevist, at jo mere forbundet vi er, desto gladere er vi, og jo sundere er vi,” siger han. Hmm…