10. oktober 2023

Den danske Energiø Nordsøen, der skulle levere strøm til tre mio. husstande, blev i juni dræbt på skrivebordet af klimaminister Lars Aagaard (M). “I dets nuværende form er statens omkostninger for store og risiciene for mange,” sagde han om energiøen, der uventet løb op i 50 mia. kr.

Nu kan regeringen dog glæde sig over, at de første 277 vindmøller er blevet sat op 100 kilometer ud for Storbritanniens kyst, i det der skal blive til verdens største havvindmøllepark. For dermed er de første frø også blevet sået til energiøen BrintØ, der inden 2030 skal etableres i den danske del af sandbanken Doggerbanke.

Trods prisen på 200 mia. kr. kan netop det projekt blive en næsten gratis omgang for staten: Kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har nemlig lovet, at det kan realiseres uden statsstøtte.

+ Er tilbuddet for godt til at være sandt? Hør ledende partner i CIP-fonden Charlotte Jepsen blive modsagt i podcasten Guld og Grønne Skove af Føljetons Lars Trier Mogensen.

++ The New York Times-reportage fra det østlige England, hvor en 110 kilometer lang transmissionslinje skal sende elektricitet genereret af sol og atomkraft gennem landskabet: “Selvom beboerne i East Anglia protesterer over, at de ikke er ude i NIMBYisme eller modstand mod projekter i deres hjemegn eller imod renere energi, kan deres bekymringer forhindre Storbritannien i at opfylde sine klimamål.”

+++ Klimakrisen koster 113 mio. kr. i timen, skriver The Guardian.

Hvis du endnu ikke har set DR-dokumentaren ‘Forfulgt af politiet’, hvor en familie i Vejle systematisk bliver slået og truet af politiet, vil vi opfordre dig til at gøre det med det samme. Det er voldsomt. Magtmisbruget ser ikke ud til at være et enkeltstående tilfælde, men et mønster af chikane mod etniske minoriteter, siger juraprofessor Eva Smith. Læg også mærke til, hvordan politichefen undviger stort set alle spørgsmål.

“Præsident Clinton hævdede med rette, at søgen efter liv i rummet er lige så gammel som menneskeheden selv. Men selvom vores spørgsmål er ældgamle, er den videnskab, der søger svar, ekstraordinært ung. Vi har kun lige ridset overfladen – eller, i tilfælde af exoplanet-biosignaturer, ikke engang det. Vi har så lidt data og så mange spørgsmål,” skriver forfatter Jaime Green i Aeon. Det er nemlig svært at finde andre former for liv, når man ikke ved, hvad man leder efter.

På Svalbard ligger den lille mineby Barentsburg, der er umiskendeligt sovjetisk i udtrykket. Takket være en spøjs aftale har Barentsburg siden 1932 nemlig været ejet af Sovjetunionen – og efterfølgende Rusland. Det på trods af, at Svalbard jo sådan set er norsk territorium. Tidligere har ordningen været nogenlunde problemfri, men siden Ruslands invasion af Ukraine er stemningen omkring Barentsburg blevet temmelig kold. The Guardian beretter om stridighederne.