Løngab løber med opmærksomheden

Mandag morgen udgav det amerikanske forskningsinstitut National Bureau of Economic Research et arbejdspapir med titlen Why Women Won. Heri dokumenterer den økonomiske historiker og professor på det amerikanske Harvard University Claudia Goldin, hvordan kvinder har opnået rettigheder svarende til mænds. Meget passende vandt hun få timer senere Nobelprisen i økonomi for at have øget forståelsen af kvinders rolle på arbejdsmarkedet.

Kritiske røster vil (med rette) påpege, at prisen ikke er en rigtig Nobelpris. Den blev ikke indstiftet af Alfred Nobel i 1901, men i 1968 af Sveriges Riksbank. Ikke desto mindre er det den mest prestigefyldte pris inden for økonomisk forskning.

Årtiers forskning på fem minutter

Goldin er ikke blevet tildelt Nobelprisen for én enkelt model eller teori, men snarere for flere årtiers forskning. Som økonomen Brian Albrecht påpeger i sit nyhedsbrev, er det særligt hendes holistiske og historiske tilgang til økonomisk forskning, der sikrede hende prisen. En tilgang, der indebærer, at Goldin gennemsøger arkiver og indsamler data fra de sidste 200 år.

“Jeg har altid tænkt på mig selv som en detektiv. Detektiven tror altid på, at der er en måde at finde svaret på, og det er den måde, jeg altid har forsket på,” fortalte Goldin selv om sin metode lige efter prisuddelingen.

Med sin lup og detektivhat har Claudia Goldin fundet frem til, at p-pillen, der gav kvinder mere kropslig autonomi, også påvirkede kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. P-pillen medførte, at kvinder blev gift og fik børn senere, og fik betydning for kvinders karrierevalg, da en større andel af kvinder begyndte at studere økonomi, jura og medicin.

Goldin har ligeledes benyttet sin historiske tilgang til at undersøge udviklingen af løngabet over de seneste to århundreder. Mens løngabet historisk set har skyldtes forskelle i uddannelses- og arbejdsmæssige valg, viser Goldins forskning, at størstedelen af det nuværende løngab kan forklares af lønforskelle mellem kvinder og mænd i samme stillinger. Efter fødslen af det første barn falder kvinders løn, mens mænds løn er upåvirket.

I sin seneste bog Career and Family introducerede Goldin begrebet greedy work, som hun definerer som et job, der betaler uforholdsmæssigt meget mere på timebasis, når nogen arbejder et større antal timer eller har mindre kontrol over disse timer. Dette er ligeledes afgørende for at forstå nutidens løngab, fordi kvinder i højere grad efterspørger mere fleksible arbejdstider.

I EU ligger det gennemsnitlige løngab på 12,7 pct. og i Danmark er det oppe på 13,9 pct. Som Goldin selv formulerede det sidste år til bloggen Social Science Bites, taber alle på den måde: “Mænd giver afkald på tid med deres familie, og kvinder giver ofte afkald på deres karriere.”

Økonomiens kvindeproblem

Med uddelingen af årets Nobelpris i økonomi er priskomitéen et meget lille skridt tættere på at lukke deres eget kønsgab. Goldin er kun den tredje kvinde, der modtager prisen ud af de i alt 93 vindere gennem tiden, og samtidig den første kvinde, der vinder prisen alene.

Det er sigende for et felt, der generelt lader til at have et kønsproblem. Forskning viser, at kvindelige økonomer i både USA og Europa er underrepræsenterede i stillinger på universiteter og forskningsinstitutter. Og da foreningen American Economic Association undersøgte arbejdsforholdene for amerikanske økonomer, berettede næsten halvdelen af de adspurgte kvinder, at de havde undgået at tale ved en konference eller et seminar for at undgå chikane eller respektløs behandling.

På trods af de dårlige odds blev Goldin i 1990 den første fastansatte kvinde i Harvards økonomiafdeling. I 2018 spurgte mediet Quartz, hvilke personlighedstræk eller hvilken adfærd Goldin tilskriver sin succes, hvortil hun svarede: “Nysgerrighed. Udholdenhed. At arbejde med de bedste, og være ligeglad med, at jeg ikke er den bedste. Mest af alt, at hygge mig med min hund.” Det er en skøn opskrift på succes. /Emilie Ewald