11. oktober 2016

Næste udgave 03:20:08

dobbeltinterview med Søren Pind og Morten Messerschmidt

Kære læser

Sheriffens troldehær

Metoden er populær blandt klodens nye stormagter, særligt i Asien: I stadig større omfang forsøger stater at blokere, censurere og filtrere internettet for at forhindre enhver form for ‘usund’ snak på sociale medier. Politiets overvågning af chat-samtale er eksploderet. Og alle dem, der forbryder sig mod statens ensrettede retningslinjer for en opbyggelig, regime-venlig og samfundsloyal […]

Læs mere

Det du bør vide i dag

1

1,4 millioner har brug for nødhjælp i Haiti efter orkanen Matthew. Mindst 1.000 mennesker døde i orkanen, der har revet huse op af jorden, forurenet drikkevandet og ødelagt livsnødvendige afgrøder. En af de værste trusler er et udbrud af kolera, der har taget mindst 13 liv siden orkanen.

3

Hollandsk storbank vil udskifte 5.800 ansatte med maskiner. En talsperson for banken ING siger, at deres kunder forventer samme service, som de får hos Netflix, Facebook og Spotify. ”Vi er nødt til at tilpasse os. Konsekvensen er, at vi kan gøre det med færre mennesker.” Hele operationen forventes at koste cirka 13 milliarder kroner.

+ Danske Bank tilbød mandag tusindvis af ansatte, at de kan melde sig frivilligt måneden ud, hvis de er interesserede i en frivillig fratrædelse.

4

20 millioner piger og kvinder i Nigeria er omskåret. Sidste år blev omskæring af kvinder ellers forbudt i Nigeria, men ifølge en ny rapport bliver millioner af piger omskåret som helt små – 16 procent før deres første fødselsdag. For 82 procent sker det, før de bliver fem år. Omskæring af kvinder kan føre til barnløshed, død ved fødsel, infektioner og tab af seksuel nydelse. På verdensplan bliver 200 millioner kvinder omskåret.

5

PET beder byretten om at ophæve forbuddet mod den kontroversielle PET-bog. 6. oktober fik Politiets Efterretningstjeneste nedlagt et fogedforbud mod bogen Syv år med PET med begrundelsen, at den kunne indeholde oplysninger til fare for rigets sikkerhed. Men 9. oktober valgte Politiken at udgive bogen alligevel, og fordi det ikke længere er praktisk muligt at håndhæve forbuddet, ønsker PET at få det ophævet. Venstre udtaler i dag, at regeringen vil foreslå at skærpe reglerne for brud på fogedforbud. I går aftes kom det også frem, at den tidligere PET-chef Jakob Scharf, som er bogens hovedkilde, har underskrevet en tavshedserklæring, der forbyder ham at videregive oplysninger uden PET’s godkendelse. PET og anklagemyndigheden overvejer nu, om der skal rejses straffesag mod Jakob Scharf.

Det bedste vi har læst

Vi står foran en computerrevolution

Vi står foran en computerrevolution, som formentlig rammer os om 12 til 18 måneder. Google, IBM og den nye spiller Rigetti Computing halser lige nu om kap for at færdigudvikle den første rigtige kvantecomputer. Fysikeren Richard Feynman bliver ivrigt krediteret for et berømt citat, som han muligvis aldrig har sagt, men som ikke desto mindre rammer teorien om kvantecomputere: ”Hvis du tror, at du forstår kvantemekanik, så forstår du ikke kvantemekanik.” Eksperten Peter Diamandis gør dog et hæderligt forsøg på at forklare teknologien.

En almindelig computer foretager sine beregninger med bits, der kun findes i to versioner: 1 og 0. En kvantecomputer kan derimod regne med ”kvantebits”, som kan have værdierne 1, 0 samt 1 og 0 på samme tid. Det gør i princippet computeren i stand til at foretage et uendeligt antal beregninger på én gang. Det er her, vi rammer kanten af den gennemsnitlige fatteevne. Men teknologien skulle i fremtiden kunne hjælpe os med alt fra kunstig intelligens til løsning af klimakrisen. Som Peter Diamandis skriver: ”Når kvantecomputing udfoldes, bliver vi i stand til at kontrollere selve universets byggesten.”

A supporter holds up a sign that reads "Woman Power in the White House" at a campaign stop by Democratic presidential candidate U.S. Senator Hillary Clinton (D-NY) in Nashua, New Hampshire January 6, 2008. REUTERS/Brian Snyder (UNITED STATES)

Amerikanske kvinder hadede Trumps optræden

Amerikanske kvinder hadede Trumps op Ifølge en meningsmåling foretaget af CNN efter tv-duellen mellem Clinton og Trump natten til mandag mener 64% af de adspurgte kvinder, at Clinton gjorde ”det bedste job”. Det mente kun 49% af de adspurgte mænd. Forklaringen er blandt andet, at Trump optrådte mere truende, og at hans kritik af Clinton var mere personlig, skriver Quartz. Her er i øvrigt de 11 værste ting, han har sagt om kvinder.

British Pop Star David Bowie screams into the microphone as he performs on stage during his concert in Vienna February 4, 1996. REUTERS/Leonhard Foeger/File Photo

Se hele David Bowies kunstsamling på nettet

David Bowies private kunstsamling på 350 værker kan nu ses online for første gang. De er nemlig sat til salg gennem auktionshuset Sotheby’s, hvor de er vurderet til en samlet pris på cirka 80 millioner kroner. Samlingen indeholder blandt andet værker af Marcel Duchamp, Henry Moore, Frank Auerbach og Damien Hirst og tysk ekspressionisme og sydafrikansk surrealisme. Det mest værdifulde værk er Jean-Michel Basquiats ‘Air Power’, som ventes at indbringe op imod 25 millioner kroner. Det skriver The Independent om, og her finder du henvisninger til Bowies samling på Sotheby’s auktioner, der finder sted i begyndelsen af november. David Bowie døde i januar, 69 år gammel.

 

ST LOUIS, MO - OCTOBER 09: Republican presidential nominee Donald Trump takes notes during the town hall debate at Washington University on October 9, 2016 in St Louis, Missouri. This is the second of three presidential debates scheduled prior to the November 8th election. Win McNamee/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==

Donald Trumps triste, ensomme liv

David Brooks, som er en af New York Times’ populære politiske kommentatorer, forsøger at sætte sig ind i Donald Trump: ”Forestil dig, at du skulle gå gennem en hel dag uden at dele et rart øjeblik med fremmede eller venner. Forestil dig, at du skulle udholde en hel uge i en hadfyldt verden fuld af selvskabte fjender, som afskyede dig og hånede dig. Du ville blive en skør, plaget, indtørret person, og måske ville du slå fra dig og forsøge at tage en sød hævn over universet. Dette er hele Trumps liv.”

Og et sidste ord

I’ve had the time of my life

Hvis du synes, at tv-duellen mellem Hillary Clinton og Donald Trump forleden var dum eller uhyggelig (og det er der god grund til), så se med her. Næsten samme tv-billeder, men et andet og mere forsonligt lydspor, som du kender fra Dirty Dancing.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12