dobbeltinterview med Søren Pind og Morten Messerschmidt
Metoden er populær blandt klodens nye stormagter, særligt i Asien: I stadig større omfang forsøger stater at blokere, censurere og filtrere internettet for at forhindre enhver form for ‘usund’ snak på sociale medier. Politiets overvågning af chat-samtale er eksploderet. Og alle dem, der forbryder sig mod statens ensrettede retningslinjer for en opbyggelig, regime-venlig og samfundsloyal samtale, ja, de ryger lige i fængsel.
Nu er den asiatiske bølge nået til Danmark: Venstre-regeringen har allerede et flertal bag sin nye plan til øget bekæmpelse af virtuel radikalisering. Nu skal nettet strammes.
Planen fremlægges af justitsminister Søren Pind i dag og rummer konkret en opstramning af straffeloven, så udbredelse af ekstremistisk propaganda fremover bliver entydigt strafbart. Det kan lyde harmløst, men er reelt et opgør med basale retsprincipper. Ud af de 22 initiativer – som alle præsenteres neden for i en faktaboks – er mere end en håndfuld stærkt kontroversielle i forhold til de liberale frihedsidealer, der har været fundamentet under de vestlige demokratier siden den franske revolution.
Terrorfrygt skræmmer imidlertid altid enhver debat væk, og da Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Konservative på forhånd støtter udspillet, er der intet formelt behov for at diskutere initiativerne i detaljen. Men kritisk debat er der om noget brug for. For ‘Big Brother’ lurer.
I et frit og åbent samfund findes ikke entydige og almengyldige definitioner på de tre centrale begreber: ‘udbredelse’, ‘ekstremistisk’ og ‘propaganda’. Hvad der opfattes som ekstremistisk af den ene, er tågesnak for den anden. Og hvad der virker som propaganda for den tredje, er pølsesnak for den fjerde. Almindeligvis afgøres sådanne stridigheder i åben debat, hvor debattører og duellanter deler sig efter anskuelse og kæmper på ord, bl.a. ved at udbrede gak-gak-synspunkter, som man selv er dybt uenige i, blot for at diskutere dem.
At udbrede selv de mest fascistoide, antidemokratiske synspunkter kan ofte tjene et oplysende og dermed demokratisk formål – ganske enkelt så de mørkeste tanker kan komme frem og blive kvalt i lyset. Derfor strider regeringens plan mod selve demokratiets ånd. I hvert fald i den frie, antiautoritære og folkelige form, som vi møjsommeligt har opbygget i Danmark.
Rent praktisk er flere af forslagene også teknisk umulige. Eksempelvis vil regeringen etablere et såkaldt ”blokeringsfilter vedrørende terrorpropaganda”, altså et filter, der automatisk blokerer for indhold, som nogle skulle have klassificeret som terrorpropaganda. Men hvem kan dog ved deres fulde fem tro, at et sådant filter kan fungere?
Endnu har ingen regimer i verden formået at censurere internettet effektivt. Og heldigvis for det.
Selv de mest autoritære diktaturstater har mere end svært ved at forhindre udbredelse af det, som også de opfatter som ”udbredelse af ekstremistisk propaganda”. Der findes altid smutveje: ”Det tager 30 sekunder at omgå disse blokeringer, hvis du gerne vil se disse hjemmesider,” siger Jesper Lund, der er formand for IT-politisk Forening som kommentar til regeringens udspil.
Og måske har regeringens embedsmænd også erkendt, at det er en umulig mission, som de nu sender politikerne ud på. Blandt de 22 initiativer gemmer sig nemlig et forslag, der virker helt komisk i al sin afmagt. Idéen er at oprette et såkaldt ”korps af digitale fornuftsstemmer, som systematisk kan være til stede på de sociale medier og bl.a. engagere sig kritisk i relevante fora, indgå i dialog og udfordre ekstremistiske synspunkter”.
Midt i al alvoren kan dette ”korps af digitale fornuftsstemmer” vise sig at blive ganske underholdende, i hvert fald for alle os, der skal følge deres Sisyfos-bestræbelser. Regeringen vil altså slippe en troldehær af statsbetalte smagsdommere løs. Det er nørdernes hævn. Dem, som ingen normalt gider høre på, skal nu have penge for at irritere andre.
Underholdende eller ej, Søren Pinds troldehær kan også vise sig at blive det stærkeste våben mod det frie samfunds værste fjender. Troldehæren vil drive folk til vanvid. For det lyder jo som den nederste kreds i helvede – en cyber-skærsild, hvor belærende og politisk korrekte kværulanter får frit spil til at forfølge alle, de er uenige med, døgnet rundt.
Når først troldehæren kommer i gang og får adgang til at svare igen på alle platforme – sms’er, Messenger, Snapchat, Facebook – vil terrorist-sympatisørerne formentlig hurtigt bukke under. Forestil dig at skulle lytte til VU’ere og andre ungdomspolitikere 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året! Det lyder værre end waterboarding.
Regeringens 22 initiativer
1. Systematisk kortlægning af ekstremisters online aktiviteter.
2. Ny enhed under PET til identifikation og bortfjernelse af ekstremistisk propaganda på internettet.
3. Etablering af et blokeringsfilter vedrørende terrorpropaganda (svarende til ”børnepornofiltret”)
4. Lovhjemmel til at blokere udenlandske internetsider, således at danske internetudbydere ved dommerkendelse kan pålægges at blokere adgangen til bestemte udenlandske internetdomæner, der udbreder voldeligt ekstremistisk materiale.
5. Styrket retsforfølgning af spredning af ekstremistisk materiale på internettet ved ændring af straffelovens § 113 e, således at det klart fremgår, at udbredelse af propagandamateriale er omfattet af strafansvaret.
6. Trænings- og hjælpeprogram til civilsamfundsstemmer, der kan træne og hjælpe relevante civilsamfundsaktører med f.eks. at udføre kampagneaktiviteter på internettet rettet mod ekstremisme og terror.
7. Korps af digitale fornuftsstemmer, som systematisk kan være til stede på de sociale medier og bl.a. engagere sig kritisk i relevante fora, indgå i dialog og udfordre ekstremistiske synspunkter.
8. Stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere – regeringen vil undersøge muligheden for at udvide den eksisterende ordning med ydelser som f.eks. SU, førtidspension og sygedagpenge.
9. Beskyttelse af børn og unge mod hjemvendte fremmedkrigere og andre terrordømte bl.a. med udvidelse af den såkaldte børneattestordning.
10. Styrket informationsudveksling med andre lande som kendte eller formodede fremmedkrigere.
11. Konsekvent indgriben over for ekstremistiske udtalelser i forhold til mulige straffelovsovertrædelser og mulighed for rettighedsfrakendelse.
12. Målrettet og konsekvent indsats mod ”almindelig” kriminalitet i radikaliserede miljøer, herunder nedsættelse af en gruppe af særligt sikkerhedsgodkendt personale hos Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.
13. Kortlægning af sammenhængen mellem kriminelle bandemiljøer og islamistiske miljøer med nærmere undersøgelse af kriminalitetsmønstre og bandetilknytning blandt personer dømt (eller sigtet) for overtrædelse af terrorlovgivningen.
14. Ny radikaliseringsenhed og centralt kontaktpunkt i Kriminalforsorgen, der skal styrke samarbejdet og koordineringen myndighederne imellem.
15. Udarbejdelse af vejledning om udveksling af oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme samt etablering af vidensteam i Justitsministeriet.
16. Styrket IT-platform i Kriminalforsorgen, så IT-systemerne bedre kan håndtere oplysninger om tegn på radikalisering og ekstremisme.
17. Udvikling af motivationsprogrammer og handleplaner for at styrke exitindsatsen.
18. Undersøgelse af nye modeller for sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte, herunder nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal afgive en rapport med anbefalinger og forslag i forhold til mulige modeller for sektionering.
19. Styrket indsigt hos fængselspersonalet i radikaliserede og ekstremistiske miljøer.
20. Skærpet tilsyn med religiøse forkyndere i Kriminalforsorgens institutioner og screening af de religiøse forkyndere hos PET i forbindelse med ansættelsen.
21. Krav om at prædikener i Kriminalforsorgens institutioner som udgangspunkt skal foregå på dansk.
22. Exit som krav for prøveløsladelse, så reglerne om prøveløsladelse skærpes for radikaliserede indsatte, der er dømt for terror mv. (overtrædelse af straffelovens kapitel 1 eller 13).
Kilde: Oversigt over regeringens 22 initiativer mod radikalisering.