12. oktober 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Jensens Åbenbaring

Armageddon er blevet annonceret mange gange gennem tiderne. Ragnarok venter altid lige om hjørnet. Gudernes straf bliver skånselsløs. Heldigvis synes apokalypsen dog – som altovervejende hovedregel – at blive skubbet lidt. Bare lidt. Lige én dag mere. Det er jo snart weekend. Og efterårsferie. Men ifølge Weekendavisen er det dommedag nu, dommefredag: ”Vidnesbyrdene om, at […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Rigsrevisionen har advaret om rod hos Socialstyrelsen siden 2006. Forleden kom det frem, at en ”betroet medarbejder” i Socialstyrelsen angiveligt har overført 111 mio. kroner til sig selv. Måske er det ikke nogen stor overraskelse, at det har kunnet lade sig gøre: Statens revisorer har kritiseret Socialministeriets håndtering af penge til projekter for socialt udsatte gennem ti år, skriver Altinget, der har gennemgået Rigsrevisionens beretninger siden 2002.

2

Tyrkiet: Vi har lydoptagelser fra mordet på Jamal Khashoggi. En anonym tyrkisk embedsmand, som Washington Post har tillid til, siger, at han har hørt optagelser, der beviser, at den saudiske journalist Jamal Khashoggi blev myrdet efter at være gået ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul forrige tirsdag. USA’s præsident Trump siger, at den amerikanske regering undersøger sagen, men at der ikke er planer om at aflyse en kæmpe våbenhandel med kongedømmet.

3

Mindst 31 døde efter jordskred i Uganda. Et pludseligt jordskred ned ad bjerget Elgon i det østlige Uganda har smadret huse, begravet dyr og mennesker og skabt oversvømmelser. Særligt indbyggerne i en lille by på bjergets side blev overraskede. ”De fleste blev fanget på markedspladsen. Jordskreddet skubbede store jordmasser ned i en flod, der brød sine bredder. Vandet fejede alle væk,” siger en kommissær for katastrofeberedskab til Reuters.

4

Carlsbergs kontor i Indien er blevet ransaget. De indiske myndigheder foretog torsdag en undersøgelse af tre større bryggerier, herunder Carlsberg, som led i en efterforskning af kartelvirksomhed mellem bryggerierne, angiveligt efter henvendelse fra en whistleblower. Det siger unavngivne kilder med viden om sagen til nyhedsbureauet Reuters.

5

Apartheidstyrets sidste minister, Pik Botha, er død, 86 år gammel. Det oplyser hans søn til nyhedsbureauet AP. Botha var udenrigsminister i Sydafrika fra 1977 til 1994. Journalist Peter Tygesen, der dækkede apartheids sidste tiår for Weekendavisen og Berlingske, skriver til os, at han ”lærte Botha at kende som apartheidstyrets vigtigste apologet over for omverdenen”, og at han (Botha) stod 100 pct. inde for forfølgelsen af Nelson Mandela. Men da Mandela senere blev præsident, ”forstod han (Botha) selvfølgelig som en dygtig diplomatisk vendekåbe at rose ham”.

Nyhedsanalysen

Det som Banksy lidt klodset prøver at sige

Det virker måske en smule plat, når kunstverdens største joker Banksy automatisk selvdestruerer sit kunstværk til 10 mio. i det sekund, det er blevet solgt, men det er ikke et hult og dumt trick. Det er nærmere hans bedste til dato og det mest præcise billede på kunstens økonomi her i de sene 2010’erne, der på den ene side er helt løsrevet fra enhver fornuft og markedsøkonomi, men som på den anden side er det perfekte spejl for den moderne økonomis spændte bobler.

(ARKIV) A silhouette of a woman laughing with a Banksy artwork in the background at an exhibition in Moscow, Russia, June 1, 2018. Fredag aften blev kunstværket "Girl with Baloon" af den britiske gadekunstner og provokatør Banksy solgt for 1.047.000 britiske pund eller 8, 9 millioner danske kroner hos auktionshuset Sotheby's i London. Det skriver Ritzau, lørdag den 6. oktober 2018.. (Foto: MAXIM SHEMETOV/Ritzau Scanpix)

Af Lasse Lavrsen
Det kan ikke være gået manges næse forbi, at den berygtede rockstjernekunster og kunstaktivist Banksy lykkedes med et af sine største stunts i karrieren sidste weekend. For øjnene af det vantro og velklædte auktionspublikum på Sotheby’s i London makuleredes et af hans mest ikoniske værker Girl with Balloon via en makulator hemmeligt installeret i billedrammen, i det øjeblik hammeren faldt […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Rapper Kanye West shows President Donald Trump his mobile phone during a meeting in the Oval Office at the White House in Washington, U.S., October 11, 2018. REUTERS/Kevin Lamarque

Kanye-monologerne

Vi var allerede i går inde på rapperen Kanye West og hans planlagte besøg hos Donald Trump i Det Hvide Hus. Og ja, vi vidste godt, at Kanye er blevet berygtet for at holde lange, excentriske monologer til sine koncerter. Men alligevel er der nu noget helt særligt over at se Kanye affyre en næsten ti minutters lang rant, som havde held med at lukke munden på selv Trump. Vi ved næsten ikke, hvor vi skal starte og stoppe; det skal egentlig bare ses.

Billede: Scanpix

Godot og Olsen Banden

Godot og Olsen Banden

I går fyldte Olsen Banden 50 år! Det fejrer vi med at henvise til denne fremragende analyse om slægtskabet mellem Samuel Becketts klassiker Mens vi venter på Godot og de folkekære Olsen-banden-komedier, som Atlas bragte sidste år. Og hvis man er endnu mere til den kendte tremandshær af indbrudstyve, så har Informations berømte filmanmelder (og Olsen Banden-nørd) Christian Monggaard udgivet en bog om banden, som ser rigtig fin ud.

Football - Chelsea v Burnley - Barclays Premier League - Stamford Bridge - 21/2/15 Chelsea fans with a anti racism banner before the match Action Images via Reuters / Tony O'Brien Livepic EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 45 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details.

Er du racist og fan af Chelsea? Så smut lige en tur til Auschwitz

Det er vel ikke som sådan fodboldens skyld, men ikke så få fodboldfans ude i verden er racister – og det gælder også for tilhængerne af fine fodboldklubber som londonske Chelsea. Klubbens ejer, den russiske oligark og mangemilliardær Roman Abramovich, som selv er jøde, har fundet på et nyt tiltag for at komme uvæsenet til livs: at sende Chelsea-fans, som er kommet med antisemitiske udtalelser, til koncentrationslejren Auschwitz i Polen, så de kan få syn for sagn og måske tage sig lidt sammen.

FILE PHOTO: General view of the Danske Bank building in Copenhagen, Denmark, September 27, 2018. REUTERS/Jacob Gronholt-Pedersen/File Photo/File Photo *** Local Caption *** Jacob Gronholt-Pedersen - RC1771EA59A0 - RC1F86BED720

hvidvask i europæisk perspektiv

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved Folketingets åbningsdebat i sidste uge blev spurgt til skandalesagen om hvidvask i Danske Bank, svarede han, at det bliver ”et meget tungt lod”, når regeringen næste år skal afgøre, om Danmarks banker i fremtiden bør underlægges europæisk finanstilsyn. Og det er en sprængfarlig debat, skriver Altinget, for hverken Liberal Alliance eller støttepartiet Dansk Folkeparti stemmer for dansk deltagelse i Bankunionen. Læs hele analysen her.

Making a Murderer 2

Folkene bag en af Netflix’ hidtil mest sete serier, true crime-serien Making a Murderer (2015), troede egentlig, at de havde sat et meget fint punktum, da sidste afsnit blev vist. Men de fik så mange spørgsmål bagefter, at de besluttede at lave en sæson mere – om samme sag. Det fortæller en af de to skabere, Laura Ricciardi, til Vanity Fair. I den nye sæson, som kommer senere på måneden, dykker de endnu dybere ned i, hvad der egentlig foregik i forhørslokalet. Se traileren her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12