12. september 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Hvem slukkede lyset i Ikast-Brande Kommune?

”Brigitte Bardot!” Der er et helt forrygende interview med beatlen Paul McCartney i det nye nummer af GQ. Han er blevet 76, har netop udgivet et glimrende album (vi har hørt det) og virker frisk som en havørn – og på en eller anden måde er det lykkedes journalisten at få ham til at fortælle […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Nationalbanken: Udenlandsk arbejdskraft afgørende for opsving. Uden adgangen til udenlandsk arbejdskraft ville det nuværende opsving i den danske økonomi ”formentlig være kørt af sporet,” udtaler Nationalbanken i en opsigsvækkende udmelding. Beskæftigelsen er således steget med lidt over 200.000 personer, siden opsvinget tog fart i begyndelsen af 2013. Af den samlede fremgang er cirka en tredjedel udenlandsk arbejdskraft.

3

EU vil indsætte 10.000 grænsevagter på Europas ydre grænser. Formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, siger i sin State of the European Union-tale, at der skal etableres en bevæbnet EU-grænsepatrulje. ”EU’s ydre grænser skal sikres bedre,” siger han. ”Derfor foreslår vi, at antallet af grænsebetjente frem til 2020 skal op på 10.000. Vi skal kunne forsvare vores indbyggere mod interne og eksterne trusler.” Ideen er, at grænsepatruljen, skal mindske strømmen af migranter mod Europa. Patruljen skal sågar kunne operere i tredjelande, hvis den får tilladelse til det.

4

Putin har fundet de mistænkte bag giftangreb i Storbritannien. Han afviser til gengæld, at de skulle have noget med efterretningstjenesten GRU at gøre eller for den sags skyld være de skyldige. ”Vi ved, hvem de er. Vi har fundet dem. Jeg håber, at de vil komme frem selv og præsentere dem selv,” siger præsidenten i en pressemeddelse. ”Der er intet særligt eller endda kriminelt ved dem. Det forsikrer jeg jer. Det vil vi få at se snart.” Ifølge den britiske anklagemyndighed ankom de to mænd til London 2. marts. Her boede de, indtil de tog til den britiske by Salisbury 4. marts, hvor den russiske eksspion Sergej Skripal og hans datter, Julia, senere blev fundet på en bænk i byen samme dag.

5

Johannes Riis stopper som litterær direktør hos Gyldendal efter 24 år. Han fortsætter dog hos Gyldendal som forlægger for sin forfatterportefølje. Det oplyser forlaget i en pressemeddelelse: ”Alting har sin tid; det har været mit privilegium at være litterær direktør på Gyldendal i 24 år. Nu sættes der nye mål, og for at nå dem skal der nye og andre kræfter i spil. Jeg ønsker dem alverdens held og lykke og ser frem til at få mere tid til at arbejde med ”mine” forfattere og deres manuskripter, forhåbentlig til gavn og glæde for både forfatterne, Gyldendal og læserne,” udtaler Johannes Riis.

Nyhedsanalyse

Svensk regeringskaos er en ny normal

Tre dage efter valget ved endnu ingen, hvem der bliver Sveriges næste statsminister. Dramaet er kun lige begyndt og minder dermed om den kaotiske situation i flere andre EU-lande – og kan ses som et varsel om, hvad der også vil ske i Danmark efter næste folketingsvalg.

STOCKHOLM 20180909 Alliansens partiledare från vänster Ebba Busch Thor (KD), Ulf Kristersson (M), Annie Lööf (C) och Jan Björklund (L) på SVT:s valvaka. Foto: Stina Stjernkvist / TT / kod 11610. (Foto: 11610 Stina Stjernkvist/TT/Ritzau Scanpix)

Af Lars Trier Mogensen
Man har en statsminister, indtil man får en ny. Og det kan tage tid. Overraskende lang tid. Selv efter et valg. Nordirland har i dag rekorden med flest dage uden en nyformet regering: I dag er det således 604 dage siden, at regeringen blev opløst, men endnu er ingen ny regering blevet dannet i Belfast. […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Sådan stemte svenskerne

Sådan stemte svenskerne

Det politiske landskab i Sverige er på mange – og lange – strækninger helt afgørende forskelligt fra billedet i Danmark. Søndagens valg viste, at de største byer er dominerede af borgerlige vælgere, mens befolkningen på de tyndest befolkede egne stemmer på Socialdemokratiet. Og tankevækkende nok står Sverigedemokraterna kun for alvor stærkt i de dele af Skåne, som er mest påvirket af dansk tv- og populærkultur. Oppe nordpå – helt deroppe i det fjällhöga nord, du tysta, du glädjerika sköna – hvor man kan køre gennem klipper og dybe skove i timevis, er der ingen, som stemmer på Sverigedemokraterna. Til gengæld står sosserne stadig stolte. Sveriges Radio har lavet en fascinerende interaktiv grafik, der gør det muligt at gå på opdagelse i en nær, men fremmed verden.

Nyt håb for verdenshavene (og kloden)

Nyt håb for verdenshavene (og kloden)

Det såkaldte The Ocean Cleanup System 001, er det nye håb for at fjerne de mange tusind tons (88.000 tons!) plastik, der ligger og flyder i verdenshavene. Systemet har været undervejs i fem år, og i weekenden blev den endelig søsat for første gang. Det fungerer sådan, at en 600 meter lang flydende kæde med et tre meter langt net hængende under sig lægges ud i vandet og indsamler plastikstykkerne. Det tekniske forklares mere detaljeret i denne explainer-video, men man forventer altså på sigt, at systemet kan reducere de tonsvis af mængder plastik med ca. 50 pct. hvert femte år. Wauw. Det ville da være fantastisk, hvis det blev en realitet.

A worker processes slaughtered cattle at the Ecocarne Meat Plant slaughterhouse in San Fernando, Argentina, June 26, 2017. Picture taken June 26, 2017. REUTERS/Marcos Brindicci

Sagen er ikke bøf

Sagen er ikke bøf

Her kommer et solidt bud på den dummeste kur vi nogensinde har hørt om: Oksekød, salt og vand. Som i at du kun må indtage oksekød, salt og vand. Den kontroversielle psykolog Jordan Peterson er åbenbart fortaler for den (ingen overraskelser der), og kuren skulle eftersigende både medføre vægttab, give forbedret hukommelse og kurere gigt. The Guardians Adam Gabbatt gik gonzo, og udsatte sig i seks dage for den bloddryppende diæt. Det er der kommet denne underholdende forfaldshistorie ud af. Velbekomme.

Livet efter Taliban og krig i Afghanistan

Livet efter Taliban og krig i Afghanistan

Denne smukke billedserie, Afghan Stories: Waiting For Hope, viser livet på trods i Afghanistan, hvor den afghanske befolkning stadig kæmper for at få en hverdag til at fungere. Landet har været plaget af krig og Taliban-styre særligt siden terrorangrebet på World Trade Center for 17 år siden. Den franske fotograf Sandra Calligaro har rejst rundt i ni afghanske regioner og portrætteret mennesker og liv, som de ser ud i dag.

Musician Prince (L) performs for members of the news media in Miami Beach, Florida February 1, 2007. U.S. pop star Prince, the 57-year-old whose hits included "Purple Rain" and "Kiss, " was found unresponsive on Thursday at his Minnesota home and was later declared dead, U.S. media reports said. REUTERS/Brian Snyder/Files

Musikalsk genvej til 80’erne

Musikalsk genvej til 80’erne

Ærligt talt kan internetlister over alletiders bedste bands, film, bøger, biler, bamser og borrelia-infektioner godt blive en anelse … enerverende. Men nu er det så også sjældent, at de er lige så gennemførte som denne fra musikmediet Pitchfork. Ved at samle stemmer fra mere end 50 ansatte, har Pitchfork kreeret en ekstremt grundig top-200 liste over de bedste albums fra 80’erne. Princes Purple Rain er på førstepladsen. Vi er ikke sikre på, at vi er enige, men omvendt er det svært at finde noget mere firseragtigt end denne gamle traver.

Et sidste ord

Har du spist frokost? Eller er du bange for at åbne madkassen og finde en daggammel ostemad? Se frygten i øjnene: Mød de rigtige sandwich-monstre.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12