14. april 2023

Næste udgave 03:20:08

Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Amerikanske vennetjenester

Mistanker om, hvad ens venner mon siger bag ens ryg, kan sommetider være svære at ryste af sig. Særligt hvis man i over et år har ført en tapper forsvarskrig, som truer med at fjerne alt overskud. Vennerne kaster gladeligt gode råd og våben din vej, men undlader at gå direkte ind i kampen. Du […]

Læs mere

Døgneren

1

Grænsekontrol mod Sverige ophæves i maj. Det oplyser Justitsministeriet. Grænsekontrollen bliver ophævet d. 12. maj. Det forventes også, at regeringen vil omlægge grænsekontrollen mod Tyskland. Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) skal den tyske grænsekontrol forlænges i en ny midlertidig periode.

2

21-årig mand arresteret i sag om Pentagon-læk. Jack Texeira blev torsdag anholdt af det amerikanske forbundspoliti ved sit hjem i delstaten Massachusetts. Texeira er menig i efterretningsafdelingen i Massachusetts nationalgarde og har efter sigende taget billeder af hundredvis af strengt fortrolige dokumenter på sin mobiltelefon og delt dem over kommunikationstjenesten Discord.

3

Indien er det mest folkerige land i verden. Det sker i dag fredag, estimerer FN. Dermed overhaler Indien Kina, der har haft førstepladsen siden 1950, hvor FN begyndte sin dataindsamling. Der bor nu 1.425.775.850 mennesker i Indien. Fertilitetsraten er dog faldende, da den gennemsnitlige indiske kvinde i 1964 fik seks børn, hvor nu får hun to. Sterilisation er i dag den mest udbredte form for prævention i landet.

4

Syrien og Saudi-Arabien genoptager konsulattjenester. Det offentliggjorde de to lande torsdag under det første besøg af en syrisk udenrigsminister i Saudi-Arabien i 12 år. Siden 2011 har hele regionen fordømt den syriske regerings og præsident Bashar Assads håndtering af demonstrationerne, der medførte flere tusinde døde og titusinder af sårede. Genoptagelsen af konsulattjenester varsler derfor et optøet forhold til Syrien blandt de arabiske lande.

5

SDU forbyder TikTok. Inden den 21. april skal appen slettes fra samtlige arbejdsenheder. Det oplyser Syddansk Universitet i en pressemeddelelse. Dermed er den kinesisk-ejede app blevet forbudt på alle otte universiteter i landet. Syddansk Universitet oplyser, at de følger Center for Cybersikkerheds anbefaling om, at ansatte i staten ikke bør have TikTok installeret på tjenesteenheder.

Nyhedsanalyse

Når katten er ude

Konflikterne ulmer i det sydlige Kaukasus, efter Rusland har sat alt ind på invasionen af Ukraine. Siden krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan i 2020 har Rusland agereret fredsmægler, men når katten er ude, går musene i krig.

Et missil på en mark udenfor Stepanakert i Nagorno-Karabakh. Reuters/Artem Mikryukov

Af Astrid Plum
Der er kun én vej ind og én vej ud. I hvert fald hvis man kommer fra den armenske side. På et landkort ser det også mærkværdigt ud. På grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan er der pludselig et lille indikeret stop, der markerer bjergvejen, som fører hen til et større, aflangt område. Det ligner lidt […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Barry Christianson/Al Jazeera

Mænd, der kigger efter månen

Overskriften ‘Mænd, der kigger efter månen‘ lyder lidt som filmen The men who stare at goats. Men vi er i en helt anden boldgade. Vi skal til Cape Town, hvor en gruppe muslimske mænd, der på afrikaans kaldes maankykers, i 70 år har stået på det samme sted og holdt øje med, hvornår ramadanen begynder. Billedrig reportage hos Al Jazeera. P.S. Det er ikke de samme mænd, der har stået der alle årene.

Gadejuristen - et tiltag støttet af SATS-puljen, som Britta Nielsen stjal sine penge fra - møder blandt andet udsatte borgere foran Mændendes Hjem på Vesterbro i København.

På bunden

“I dag er det [Maria Grau-Keller] og Henriette Bonnet, der skal ud med ladcyklen. De er begge iklædt knælange, camouflage-brune dunjakker med Gadejuristens logo på ryggen. De pakker cyklens transportkasse med fire kantinestore termokander med kaffe og varm kakao. Også kopnudler, chokoladebarer og små muffins i individuel plastikindpakning skal med. Bløde kager er bedst, da stofbrugernes tandsæt ofte er ødelagte. Der kommer også vanter, vinterhuer og engangshåndvarmere med i lasten. Håndvarmerne indeholder en slags kemisk sand, der, når man tager dem ud af plastikindpakningen, opvarmer sig selv, og som man kan lægge i vanterne for ekstra varme. De virker, kan jeg konstatere.” Skribent Molly Balsby har besøgt Gadejuristen – fin reportage i magasinet Atlas.

Richard Akrom skal til at sætte sit motorvejsskilt op i 2001.

Det falske motorvejsskilt

Det er ikke til at se, om den her artikel er helt ny, men det er også ligegyldigt, den er ret interessant. I 2001 (før 11. september) lavede en amerikanske kunstner et falsk motorvejsskilt for at løse et ægte problem på en af Los Angeles’ motorveje, motorvej 110. Californiens transportafdeling havde lavet en fejl ved ikke at sætte et skilt op, der viste, at der var en vigtig snoet afkørsel længere fremme, hvis man ville mod nord ad motorvej 5. Folk, der ikke var opmærksomme på det, ville nå halvvejs til Pasadena, før de opdagede, at de havde kørt forkert. Det her er historien om Richard Akrom, der lavede en perfekt replika af et rigtigt vejskilt og havde held med at sætte det op. Det er en sjov historie, og den er godt fortalt.

+ I artiklen er der et link til en 10 minutter lang video Richard Akrom lavede om sit kunstværk. Du får videoen her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12