14. december 2016

Næste udgave 03:20:08

Demonstration foran den russiske ambassade i København lørdag d. 29. oktober 2016 i protest mod Ruslands bidrag til rædslerne i Aleppo. Den danske læge, debattør, aktivist og forfatter med syrisk baggrund Haifaa Awad taler.(Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)

Kære læser

Stemme for de tavse

I det seneste døgn er titusindvis af folk strømmet ud på gaderne i London og Istanbul – i spontan protest mod det Rusland-styrede folkedrab, der lige nu udspiller sig i det østlige Aleppo i Syrien. I aften bliver også lille, fjerne Danmark scene for lignende demonstrationer. Et nødråb imod den dødelige passivitet, som de vestlige […]

Læs mere

Det du bør vide i dag

2

Cannabis kan måske hjælpe børn med epilepsi. Et stort engelsk-amerikansk forskningsprojekt viser, at den del af planten, som ikke er euforiserende, har en effekt på nogle typer af epilepsi. En overlæge på et dansk epilepsihospital kalder det ”banebrydende”.

Det bedste vi har læst

Cyber-verdenskrigen

Måske er vi lidt bagud på denne her, men vi befinder os midt i en verdenskrig. I en cyberkrig. År efter år eksploderer cyber-angrebene til et omfang, der får eksperter til at tale om en global krigførelse. Og med det amerikanske valg blev det endnu engang tydeligt, at den også føres mellem stater. Det er ikke længere en bare en guerillakrig mellem partisaner, det er et nationalt anliggende.

Kunstig intelligens kaster nyt lys på gammel litteratur

Se lige det her essay (på engelsk) hos Aeon – måske vil det interessere dig. ”Hvor kommer hekse fra, og hvad har de steder til fælles? Det besluttede folkloristen Timothy Tangherlini og hans kollega Peter Broadwell, begge fra University of California i Los Angeles, sig for at finde ud af, da de kiggede en stor samling  traditionelle danske folkehistorier igennem. Bevæbnet med et index på over 30.000 fortællinger udviklede de WitchHunter, et interaktivt ‘geo-semantisk’ kort over Danmark, som highlighter hotspots for heksekraft.” Artiklen handler simpelthen om, hvad der sker, når man sætter robotter til at læse bøger. Og som der står i indledningen: ”Kunstig intelligens kaster nyt lys over klassiske tekster. Litterære teoretikere, som ikke tager det til sig, bliver ligegyldige.”

George Orwell var der for 70 år siden

Det har været almindelig fornuft at erklære den politiske debat for død efter det amerikanske valg, og der har været en lang række af gode forklaringer på, hvordan det dog kom så vidt. Lad det være sagt med det samme og uden skindhandsker – det er længe siden, vi har læst et interessant, klogt eller nyt greb på den debat. Men så ramlede vi alligevel ind i en interessant fremlægning på det dybe internet en sen nattetime: Chefredaktøren fra det satiriske magasin Private Eye, der lige gør opmærksom på, at gode gamle sagde præcis det samme, 70 år før Trump blev politiker:

”Vi drukner i snavs. Når jeg taler med nogen eller læser nogen, der har noget at sige, føler jeg oprigtigt talt, at den intellektuelle ærlighed og det balancerede syn på verden er forsvundet fra jordens overflade. Alles synspunkter er ledende, alle synes at forfladige modstanderens synspunkt, og endnu mere bekymrende synes alle at lide under en ekstrem ufølsomhed over for andre end sig selv og sine egne.”

Konspirations-elskere

Hvad gør man, hvis man er konspirationsteoretiker, men egentlig også gerne vil online-date lidt. Man går ind på et online-dating-bureau for konspirationsteoretikere for eksempel. Det kan være lidt vanskeligt, eftersom de fleste konspirationsteoretikere tror, de bliver overvåget og derfor nødig chatter, men det kan der til gengæld komme en herlig uprætentiøs artikel ud af.

Det bedste vi har hørt

Den lidt bedre søster

Der er mange, der har haft travlt med at udråbe Beyoncés vanvittigt vellydende Lemonade til et af årets album, og var det ikke, fordi hun havde haft lillesøster Solange, var vi tilbøjelig til at give dem ret. Men Solanges album A seat at the Table er altså lige den tand bedre end søsterens og tilsvarende mere overset. Lyt engang og oplev den overlegne video til ‘Cranes in the Sky’.

Og et sidste ord

det sidste

Kan I huske den lille afghanske femårige Messi-fan, der havde lavet en spillertrøje af plastikposer for at ligne sit idol? I går gik ønsket så i opfyldelse og Murtaza Ahmadi, som den lille fyr hedder, fik lov at møde Lionel Messi og følge ham på banen for Barcelona. Og så giver man altså ikke lige slip igen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12