14. juni 2017

Ai Weiwei er aktuel med en stærk installation på Kunsthal Charlottenborgs facade over for Nyhavn i København. Værket Soleil levant er meget fotogent og kan godt ligne Instagram-kunst, men hvis man ser det i virkeligheden, mærker man, at det er så meget mere end det. orienterer.

Sprang Bob over, hvor gærdet var lavest?

SparkNotes er en amerikansk bogserie, som er god for studerende, der hurtigt vil forstå et bestemt emne eller værk inden for litteratur, biologi, ja, hvad som helst. I det obligatoriske nobelprisforedrag, som Bob Dylan afleverede i sidste øjeblik, talte han om nogle bøger, der gjorde indtryk på ham i hans formative år, blandt andet Herman Melvilles mesterværk Moby-Dick. Kendere bed mærke i, at Dylan syntes at citere en ikke-eksisterende passage fra bogen. Slate har gravet lidt i det, og Bob har åbenbart brugt SparkNotes’ studiehæfte om Moby-Dick snarere end at finde den rigtige bog frem. Her på Føljeton mener vi, det er en detalje. Det er jo ikke raketvidenskab. Men det er nu skægt alligevel.

Sådan dør de store olieselskaber.

Der er ingen tvivl om, at teknologien er olieindustriens Waterloo. En dag har vi ikke længere brug for det fedtede, stærkt forurenende stads. Det er bare et spørgsmål om tid. Denne artikel beskriver et scenario, hvor vi ikke er længere ude i fremtiden end 2025, før olie er noget, man forsøger at sælge på auktion, fordi ingen har brug for det. Den nævner det syv milliarder dollars dyre amerikanske rørledningsprojekt Keystone XL, som med Trump-regeringens velsignelse kommer til at stå færdig i 2019. Men i 2025 er der ikke længer brug for den. ”Keystone XL lukkede takket være et sammensurium af teknologier, som dukkede op hurtigere end nogen i olie- og gasindustrien nogensinde havde set. Det er svært at klandre dem – de seneste mange års forandringer i transportsektoren har været de største og hurtigste i den menneskelige civilisations historie, hvilket har forårsaget, at blue chip-aktieselskaber som Exxon Mobil og General Motors er gået konkurs.” Ja, ja, det er bare gisninger, men der er nok noget om snakken.

Er voldtægt altid traumatiserende? 

Er voldtægt altid traumatiserende? Ikke nødvendigvis. I hvert fald ikke, hvis man spørger den tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal. Hun undersøger i en ny bog den vestlige kulturs forestillinger om voldtægter og voldtægtsofre. Hun siger, at ofre – ligesom voldtægter – er forskellige, og at de derfor også vil reagere forskelligt efter seksuel vold. Nogle vil have brug for at tale om det og hele. Andre vil bare videre. Og behøver ikke nødvendigvis se sig tilbage.