14. november 2016

Uh, der er mange spændende artikler i de amerikanske medier om situationen efter valget. Hvis vi må begynde i den kulørte ende, så mener en pakistansk nyhedskanal at vide, at Donald Trump faktisk er født i Pakistan i 1954 under navnet Dawood Ibrahim Khan.

Bortset fra det så er der ingen tvivl om, at sociale medier (først og fremmest Facebook) har spillet en kæmpe rolle for amerikanernes opfattelse af valgkampen. Man taler om ekkokammer-effekten, forstået på den måde at folk først og fremmest ser artikler og links i deres feed, som bliver delt af deres venner og politisk ligesindede. Wall Street Journal forsøger her at vise, hvad man får serveret på Facebook, når man er henholdsvis blå eller rød. Stof til eftertanke.

+ Donald Trumps måde at føre sig frem på er ikke ulig den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconis. Hvad Berlusconi siger til valget af Trump, har den italienske avis Corriere della Sera undersøgt. Her på Føljeton kan vi kun levere italiensk på absolut begynderniveau, men heldigvis har Washington Post skrællet den italienske artikel. Han siger, at Trumps økonomiske politik et stykke hen ad vejen minder om hans eget partis, men at han ikke er enig med ham i hans protektionistiske linje. ”Men politik har lært mig, at man ikke bør bedømme ledere på deres programerklæringer, men på deres handlinger. Vi må se ham arbejde.”

++ Hvis du har tre kvarter, så se eventuelt denne udgave af det amerikanske talkshow ‘Morning Joe’, hvor dokumentaristen og aktivisten Michael Moore er gæst. Michael Moore var som bekendt en af de få, der forudså, at Trump ville vinde. Han skulle kun have været med i Morning Joe i syv minutter, men samtalen var så intens, at produceren lod ham blive.

+++ Vi må i øvrigt konstatere, at Dagbladet Information synes at have en varm linje direkte til den tyske populismeforsker Jan-Werner Müller. I hvert fald tager han telefonen, når de ringer, og da han tog den fredag, sagde han straks, at han var ”deprimeret” over valget af Trump. ”Jeg kan ikke se nogen afgørende grund til, at han skulle forlade, hvad man kan kalde hans ’hvide nationalistiske identitetspolitik’. Han har haft succes med den indtil videre, og succes er et argument, det er svært at modgå. Populister er interesserede i at opretholde polarisering. Det er i deres interesse at bibeholde en kulturkrig – og i dette tilfælde måske endda en slags racekrig – og Trump har brug for syndebukke til den dag, han ikke kan holde sine løfter til vælgerne.”

++++ Den catalanske kunstner Víctor Enrich har forsøgt at visualisere, hvordan Det Hvide Hus vil se ud, når byggespekulanten Trumps præsidentperiode nærmer sig sin afslutning i 2020.

For ti år siden var David Chapelle uden sammenligning den største komiker i USA. Verden lå for hans fødder, og han var netop blevet tilbudt en af tv-historiens største tv-kontrakter, men Chapelle sagde nej til det hele, flyttede ud på en gård et sted i Ohio og gav stort set ikke lyd fra sig. Ikke før denne weekend, hvor han gjorde comeback som vært på det legendariske tv-show Saturday Night Live med en formidabel monolog om Trump, masseskyderi, race og sex. I samme show leverede Kate McKinnon lidt af en tåreperser, da hun klædt ud som Hillary Clinton sang Leonard Cohens ”Hallelujah”. Efter en helt vanvittig uge lå her beviset på, hvad humor egentlig kan bruges til, hvis man vender det rigtigt.

Elton John ligger inde med en virkelig fin samling af modernistisk fotokunst, og de bedste af hans 7.000 prints bliver udstillet på Tate Modern i London frem til maj 2017. The Guardian viser nogle af dem her, og så har avisen også et godt interview med samleren selv, og han er ikke så tosset at høre på.

Das Ende der Welt. Er det det tyske magasin Der Spiegel, som har lavet den bedste forside, efter at det amerikanske folk har valgt deres næste præsident?