14. november 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Heroes

Vi bliver altid lidt mistænksomme, når der rykker blomsterdekorationer, biler og mode ind på toneangivende kunstmuseer. Ikke fordi vi ikke under design og kunsthåndværk opmærksom, men fordi det er netop det: design og kunsthåndværk og ikke kunst. I oktober åbnede der sådan en udstilling på Museum of Modern Art i New York. Items – Is fashion modern? […]

Læs mere

Døgneren

2

Skolereformen har ikke styrket eleverne. Efter tre år med skolereformen kan lærere, ledelse, elever og forældre stadig ikke mærke dens virkning. Det viser en ny undersøgelse fra forskningscenteret VIVE, der tværtimod peger på, at skolereformen især har haft en negativ effekt på de sårbare elever. 61 procent af de udadreagerende elever svarer for eksempel, at ”skoledagen er alt for lang”. Undersøgelsen viser også, at der siden reformen er sket en lille tilbagegang i elevernes fysiske aktivitet i løbet af skoledagen.

Nyhedsanalysen

Flirten mellem sosserne og DF’erne er fuset ud

Virkeligheden har ramt den nye “alliance” mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti: I sommer på Folkemødet lød det ellers fra begge ledere, at de to partier skulle arbejde helt tæt sammen op til kommunalvalget. Men flirten er fuset ud, og Dansk Folkeparti har igen vendt sig mod den borgerlige blok.

RB plus. Arkivfoto:DF og S er åbne for at regere sammen. Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet vil afvise, at partierne kan indgå i samme regering. Og dermed får Løkke en kold skulder, fastslår kommentator. Arkivfoto: ARKIVFOTO Åbningsdebat i Folketinget. Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen under åbningsdebatten i Folketinget torsdag d. 6 oktober 2016.- - Se RB 13/2 2017 20.41- - Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er blevet interviewet sammen af Fagbladet 3F. Ingen af de to afviser at gå i regering sammen.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Af Lars Trier Mogensen
Siden forsommeren har der været bygget op til den store generalprøve i samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Den store prøve skulle stå nu her tirsdag 21. november, hvor Danmarks to største partier skulle afsøge mulighederne for et fremtidigt samarbejde – ved at bruge kommunalvalget som laboratorium, hvor de taktiske tilnærmelser kunne føres ud i […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Postbud i København, går ud med posten.

Post til tiden

Post til tiden

Der var engang, hvor en mand var en mand; en bøsse noget, man skød med, og post skulle leveres til tiden. Det er længe siden nu, og – bortset fra det med posten – er det ikke noget, vi savner. Til gengæld er det med posten noget nær katastrofalt. Det indtryk får man i hvert fald, hvis man læser Atlas’ feature med overskriften ‘Postens apokalypse’ om, hvordan postvæsenet har overladt sin plads til Facebook, e-boks og mail. ”Alligevel får jeg på fornemmelsen, at den fortælling er lidt forsimplet, lidt deterministisk og ansvarsforflygtigende,” skriver Alexander Rich Henningsen. ”Som om der findes en teknologiens historiske ånd, der svæver gennem samfundene og puster liv i sine marionetter Zuckerberg, Bezos og Musk, der efterfølgende bliver instrumenter i virkeliggørelsen af åndens historiske masterplan.” Læs featuren her, og når du er færdig med det, kan du jo mindes gamle dage med den her.

Baard Owe er død

Baard Owe er død

Den norskfødte skuespiller Baard Owe er død 81 år gammel. Owe har en stor karriere som karakterskuespiller bag sig og er bedst kendt som den vanvittige læge Bondo i Lars von Triers Riget. Ved siden af skuespilkarrieren var han desuden zoneterapeut, og på et tidspunkt i 70’erne forlod han spotlyset for at fungere som prædikant i London – en erfaring, han givetvis kunne trække på, da Ole Bornedal hyrede ham som sektlederen Pastor Zeem i tv-serien Charlot og Charlotte. Og så står han bag meditationsformen ToDo, der er baseret på kung fu og yoga.

Konsekvens for krænkertyper

Konsekvens for krænkertyper

Konsekvenserne af #MeToo-bevægelsen er i fuld gang med at blive eksekveret. Herhjemme er arbejdstilsynet gået ind i sagen om mobning og sexchikane på Zentropa, og i går var de to tidligere producerer på filmselskabet, nuværende filmproducent Meta Louise Foldager og teaterdirektør Vibeke Windeløv, så i Deadline-studiet. ”Jeg tror, at der er krænkelser, som fandt sted for to måneder siden, som ikke ville kunne finde sted i dag,” siger Foldager. Se også DR2 Dagen, hvor forkvinde for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm, og forkvinde for Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen, kommenterer på nye tal fra en rundspørge, Politiken har lavet, som viser, at 2 ud af 3 skuespillerinder har været udsat for sexchikane.

+ Det kan være svært at give en undskyldning, når man har overrasket sig selv som en selvretfærdig krænkertype. Quartz har fattet korrekturpennen og hjulpet krænker og komiker Louis C.K. på vej.

++ Læs også denne fine tekst af Informations Christian Monggaard om at se sit idol falde frygteligt. Må man for eksempel stadig grine af hans shows med god samvittighed?

Selvkørende biler, ja tak

Selvkørende biler, ja tak

Der er ikke sådan en særlig aktuel anledning til at se denne 15 minutters nye minidokumentar om selvkørende biler fra Wired, men den er en formidabel formidling af, hvor vi står med de selvkørende biler, og hvordan vi kom dertil. Det med biler bliver total fedt lige om lidt, er vi sikre på. Giv dig tid til at se denne her og overvej, om ikke vi har ret.

Beyoncé + Eminem

Beyoncé + Eminem

Vi er jo ikke allesammen purunge herinde, så derfor spidser vi ører, når et par af de sidste årtiers største stjerner slår pjalterne sammen. Nu er denne single med Eminem og Beyoncé på gaden, og for at sige det, som det er: Vi elsker det.

Et sidste ord

Først var det benlængde og brystmål, som blev lanceret i mere realistiske variationer.  Og nu kan Barbie, ligesom OL-medaljevinderen i fægtning Ibtihaj Muhammad, som hun er modelleret efter, også gå med hijab.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12