Der sidder folk på Føljetons redaktion, som har en svaghed for Steffen Brandt, og de putter ikke med det. Der er virkelig ikke noget at skamme sig over. I den forgangne uge fyldte TV-2-forsangeren 70 år, så timingen er god, når vi smider dette glimrende interview med ham i Politiken ind i sortimentet. Det er otte år gammelt – but who is counting? “Hvis jeg forstod noget som helst af 1980’erne, var det, at historierne skulle fortælles på en ny måde. Det var slutningen af den industrielle periode, teknologiens tidsalder foldede sig ud omkring ørerne på os, og der skete en udvikling af sproget. Nu skulle det være klart. Enkelt. Inspireret af det maskinelle. Hvis du ville fortælle noget om den tid, vi levede i, skulle du udstille det. I TV-2 blev det til: ‘Boligblok A, 4 rum, bad med bruser, spisekøkken, rustik kvalitet, altan med udsigt’ – og så ‘Rejser mig op, tjekker efter en gang, jo, jeg lever’. For mig var det nyskabende det her med, at der lige pludselig optrådte et menneske i hele den opremsning af den måde, vi havde indrettet os på. Et rastløst, ensomt menneske. Det var vores bidrag til den tid.”