Ud af en fersken: En cyberfeministisk perle

Nogle gange får man en bog i hånden, der føles som en skat. Sådan en bog er Membraner af den taiwanske forfatter Chi Ta-wei. Hvis ikke du tror undertegnede, kan du fint tage bagsideteksten for gode varer. Den lille blå bog er her beskrevet som “et hovedværk indenfor den kinesisksprogede queerlitteratur”. Man får næsten lyst til personligt at takke oversætter Astrid Møller-Olsen og forlaget Korridor for, at den nu optræder på dansk.

Den 30-årige Momo bor i undervandsbyen T i Ny Taiwan. Hun bor i sit hus formet som et uendelighedstegn og kommer sjældent ud. Hun foretrækker det sådan, for så må hendes kunder komme til hende. Hun er T’s førende kosmetolog og har specialiseret sig i en banebrydende slags behandling. Efter den normale behandling lægger Momo et lag tynd membranhud ud over sine kunder. Momo kan godt lide membraner. Den lille hinde, der ligger mellem os og verden.

I Momos verden opdager man i 1980’erne et hul i ozonlaget, og herfra går det galt. Folk begynder at få hudkræft i massevis, og solens stråler er så stærke, at man er nødt til at have en rumdragt på for at kunne være udenfor. Til sidst må menneskeheden flygte under vandet. Det ellers lille Taiwan bliver en stormagt som følge af dets fordelagtige placering i Det Sydkinesiske Hav.

Momo har dog en drøm om at slippe ud af sin lille undervandsverden. Hun vil gerne op til overfladen, til Landjorden, og gå rundt. Hun har lyst til at prøve at lade rumdragten falde og lade sig let brænde af solens farlige stråler.

Overlevelsesstrategier

I T er stort set alle kvinder. Det er meget sjældent, at Momo møder eller tænker på en mand – udover en plænetekniker ved navn Paolo Pasolini. Som en slags cyberfeministisk utopi er alle i undervandsverdenen seksuelt frigjorte og boller løs, og mennesker og androider lever side om side. Androiderne er selvfølgelig andenrangsborgere, som menneskene kan købe legemer fra, hvis man har råd.

Ifølge forfatter Chi Ta-wei (f. 1972), der udover at skrive glimrende science fiction også er lektor i taiwansk litteratur ved det Nationale Chengchi Universitet, hvor han også forsker queer- og handicapstudier, så var det helt bevidst, at denne androide verden skulle være udpræget feminin:

“Jeg byggede bevidst en verden mest af kvinder i Membraner, for jeg var allerede i halvfemserne klar over, at mange science fiction-fortællinger blev kritiseret for deres sexistiske forudindtagetheder – mange behandlede kvindelige karakterer som et tilbehør eller sexlegetøj til mandlige helte. Jeg var så flov over det, at jeg besluttede ikke at gengive den mandlige dominans i Membraner,” sagde Chi i et interview i 2021.

Ligesom Momo har Chi levet 20 år af sit liv “vildledt af større narrativer”, siger han, heriblandt fortællingen om at der ikke fandtes en fremtid for queerpersoner i Taiwan. Chi er selv homoseksuel. I samme interview forklarer han, at han “ønskede at skildre en alternativ verden, hvor både queerpersoner og Taiwan kunne stå alene – væk fra den heterosexistiske verden og ud af Kinas skygge. At stå alene er min strategi for at overleve.”

Momo er også alene. I sit lille uendelige hus har hun nøje sørget for, at hendes omgang med omverdenen altid er nøje tilrettelagt. Alting er efter Momos hoved, og sproget er så umiddelbart, at det er svært at bestride Momos fortælling om sin egen kommen-til-verden: At hendes to mødre fandt hende i en kæmpestor fersken.

Det er ifølge forlaget første gang, at et stykke taiwansk skønlitteratur udkommer på dansk. Det lyder jo helt syret og afspejler i høj grad også, hvor stor en åbenbaring Chis novella er. Den er fra 1996, men fik først international bevågenhed i 2021, da den blev oversat til engelsk – 25 år efter oprindelig udgivelse.

Membraner er en lille forunderlig roman, som på blot 200 sparsomt udfyldte sider formår at lade os indleve og indkapsle i denne fagre, nye verden, hvor androider er alle steder – og hvor det lille lag membran mellem virkelighed og fantasi, menneske og androide, langsomt opløses. /Astrid Plum

Membraner udkom d. 15. juni på forlaget Korridor.