16. marts 2017

Næste udgave 03:20:08

Dutch Prime Minister Mark Rutte of the VVD Liberal party appears before his supporters in The Hague, Netherlands, March 15, 2017. REUTERS/Yves Herman

Kære læser

Det skal fejres

Så er parlamentsvalget i Holland overstået, og stemningen op til har været så anspændt, at det er lige før, man har følelsen af, at der kan åndes lettet op. Lige her skulle vi til at skrive, at ”det kan man naturligvis ikke”. Men ved nærmere eftertanke: Vel kan man så! Geert Wilders, den højreorienterede islamofobiske enspænder, som gennem snart […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Geert Wilders’ Frihedsparti blev ikke så stort som frygtet. Det hollandske valg om fordelingen af 150 sæder i parlamentets underhus sluttede i aftes, og alle stemmerne er næsten talt op. Arbejderpartiet blev nærmest udraderet, højrefløjspopulisten Geert Wilders fik 20 mandater, og premierminister Mark Ruttes borgerligt-liberale VVD kom ned på 33 mandater. Men han kan fortsætte som regeringsleder.

2

Regeringens fejlskøn koster verdens fattigste 400 millioner kroner. Regeringen besluttede sidste år at finansiere flygtninge i Danmark med blandt andet 400 millioner kroner fra udviklingsbistanden. Men antallet af flygtninge er faldet mere end forventet, hvorfor u-landspengene ikke blev brugt. Men i stedet for at betale dem tilbage til verdens fattigste, er pengene røget i Finansministeriets egne kasser. Radikale betragter det som ”bevidst fifleri” og kalder ministre i samråd.

5

Klimarådet dræber myter om CO2-kvoter, og Netto vil halvere mængden af madspild. Dagen byder på to klimanyheder, der er værd at nævne. For det første dræber Klimarådet med en ny undersøgelse myten om, at det ikke kan betale sig at lave grøn omstilling indenfor de områder, der reguleres af EU’s handel med CO2-kvoter. På baggrund af undersøgelsen siger Rådet derimod, at det trods CO2-kvoter giver god mening for klimaet at erstatte kul og olie med vedvarende energi. Samtidig annoncerer Netto, at de i tråd med FN’s klimamål vil reducere mængden af madspild med 50 procent inden 2030. Det betyder, at Netto på 13 år skal gå fra årligt at smide omkring 20.000 ton mad ud til at komme ned på omkring 10.000 ton årligt.

Nyhedsanalysen

Clintons kontanter

Politikere skal altid måles i forhold til deres modstanderes styrke. Trumps nærmeste rådgiver og tidligere filminstruktør Stephen Bannon opdagede tidligt, at den nye præsidents stærkeste trumfkort var – Hillary Clinton. Og derfor lavede han en dokumentarfilm om hende.

Af Lars Trier Mogensen
Man behøver ikke at være hverken atomfysiker eller rigsstatistiker for at kunne gennemskue, hvorfor Hillary Clinton ikke blev valgt som præsident i USA: Hun er ganske enkelt den allermest upopulære politiker, måske nogensinde, og ikke engang den forhadte Donald Trump kunne trumfe hende i folkelig modvilje. Ingen hidser store befolkningsgrupper så meget op som netop […]
Læs mere

Kulturudvalget

Alle regeringer lyver

Uafhængige journalister skal redde os fra vores egen informationsboble. Det er budskabet i dokumentaren All Governments Lie, og hvordan det skal gøres, debatterer Føljeton i dag på CPH:DOX.

Det bedste vi har set

TOPSHOT - US President Donald Trump speaks with auto executives at American Center for Mobility in Ypsilanti, Michigan on March 15, 2017. / AFP PHOTO / Nicholas Kamm

Trump sætter ’de voksne’ uden for indflydelse

Trump sætter ’de voksne’ uden for indflydelse. Præsident Donald Trump er en forkælet barnagtig yuppie, der driver Det Hvide Hus som en børnehave. Det er i hvert fald, hvad Trumps modstandere ynder at fortælle. Ifølge politisk kommentator Fred Kaplan er der noget om snakken. I en analyse af magtspillet i Washington beskriver Kaplan, hvordan Trump bevidst sætter ’de voksne’ i sit kabinet uden for indflydelse på grund af poltiske uenigheder. Udenrigsministeren Rex Tillerson, den nye særlige rådgiver McMaster og forsvarsministeren James Mattis må således se langt efter at sætte deres præg på Trumps politik. Trump-administrationen har derfor stadig store politiske uenigheder, der spænder ben for, hvilken politik der skal føres.

Babyelefanten Paichit

Tidligere på året blev babyelefanten Paichit fundet nær vandet på den indonesiske ø Sumatra. Han tilhører den truede elefant-art sumatraelefanten og var døden nær, da han blev fundet. Hans far var blevet skudt og resten af flokken var flygtet. Tilbage var kun Paichit. Dehydreret og underernæret. Han led af chok og stress, og hans hud var ødelagt. Men dyrelæger fra centeret Aceh Natural Resources Conservation Agency tog ham til sig og plejede ham i centeret, hvor han bor i dag. Selv om historien i sig selv er ret gribende og værd at læse, er den blot en ud af mange og giver et uhyggeligt billede af de truede sumatraelefanters tilværelse.

 

Den amerikanske forfatter Henry Miller besøger København.; The American writer and painter Henry Valentine Miller (1891 - 1980) in Copenhagen . He was known for breaking with existing literary forms developing a new sort of "novel" that is a mixture of novel, autobiography, social criticism, philosophical reflection .;

Interview med Henry Miller

Uh, vi så lige, at The Paris Review delte et interview med en af vores yndlingsforfattere, Henry Miller, på Twitter. Det får du med i dag, selv om det er fra 1962. Og så lægger vi den her lille film oveni (bare hvis du ikke kender ham).

Den hemmelige superstjerne

Den store amerikanske filminstruktør Terrence Malick er måske bedst kendt for at være Hollywoods mest hemmelige mand. Hvad J.D. Salinger var for litteraturen, er han for filmen, og det er nærmest ikke til at opstøve et interview eller bare et paparazzi-billede af manden, der ellers er dekoreret med filmverdens fineste titler og vanligt arbejder sammen med de kendteste stjerner (og gerne klipper dem ud igen) i film som Days of Heaven, Thin Red Line og Tree of Life. Tidligere kunne der gå 20 år mellem hans filosofiske film, men det er, som om han er faldet lidt ned på sine gamle dage og skyder dem lidt hyppigere afsted. Som for eksempel hans seneste dokumentar Voyage of Time, der da lige går i gang med at forklare tiden, og som i dag bliver vist på Bremen i København, hvor der efterfølgende vil være en samtale mellem DNA- og kändisforsker Eske Willerslev og musiker Kristian Leth. Magasinet Texas Monthly har i deres seneste nummer forsøgt at få greb om Malick i en super veldrejet og gennemresearchet feature, der går tilbage til den by, der har betydet mest for ham – Austin, Texas.

Flip ud med (noget af) Animal Collective

Der er ikke kun film på DOX, langt fra, der er også lydkunst. For eksempel i aften, hvor bror og søster fra Animal Collective, Avey & Abbey, sparker et såkaldt ”neo-psykedelisk live-show” i gang i sofabiografen på Charlottenborg. Abby, som står for gruppens visuelle kunst, har arbejdet sammen med Velvet Undergrounds John Cale, siger vi bare. Og se en af bandets videoer, siger vi bare!

Følje:DOX

Verdens bedste og en af de største dokumentarfilm-festivaler bliver sendt af sted i disse dage – og Føljeton er taget med. CPH:DOX er ikke bare en københavnerbegivenhed, men finder sted over hele landet med et gigantisk, cool, klogt og underholdende program af film, talks og fester. Men netop fordi det er så uoverskueligt, viser Føljeton dig vejen. Vi har lavet et ekstra special-nyhedsbrev, der udelukkende tager afsæt i CPH:DOX. Ganske gratis. Følje:DOX, kalder vi det, og du kan skrive dig op lige her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12