Det kan godt give anledning til en vis undren, når de fleste medier har stort set den samme analyse af en politisk situation. Det, der står i denne dugfriske artikel om trakasserierne i den tyske regering, synes vi, vi har vi hørt før, men Bloomberg News skaber nu et ret godt overblik. Forbundskansler Angela Merkel fra det kristendemokratiske parti CDU står fast på, at Tyskland skal have åbne grænser for flygtninge, mens indenrigsminister Horst Seehofer, der er formand for CDU’s bayerske søsterparti CSU, mener det modsatte. En cheføkonom hos den tyske bank Berenbergs London-afdeling kalder det ”den værste krise i hendes 13 år som kansler”, hvilket siger ikke så lidt. Seehofer arbejder med en ”masterplan” på 63 punkter, hvoraf afvisning af flygtninge blot er et, men dér er Merkel slet ikke. Det vurderes dog, at Seehofer ikke vil gå så vidt at trække tæppet væk under sin egen regering for at få ret, idet alternativet er værre.