19. april 2018

Siden de stolte, stærke og røverøde svejsere hver morgen sejlede ud til B&W-skibsværftet på Refshaleøen i Københavns Havn, er det gået tilbage for den danske fagbevægelse. Sådan lyder en udbredt opfattelse. Men det er vrangforestilling, ifølge Jan Hoby, som er næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger. Han ser årets mobilisering op til og under forhandlingerne om de offentlige overenskomster som et udtryk for et feministisk skifte: ”Skal vi finde de mest ressourcestærke grupper, skal vi ikke længere se ud over Knippels Bro efter B&W-arbejdere i blå overalls. Vi skal tværtimod vende blikket ind mod byen, hvor pædagoger, lærere, sygeplejersker og HK’ere styrer gadebilledet og den faglige kamp,” skriver han i en kommentar i tidsskriftet Ræson.

Skepsissen er stadig massiv: Over en tredjedel af vælgerne er stærkt kritiske eller ligefrem lodret imod europæisk samarbejde. Gennem de senere år er der imidlertid sket en opsigtsvækkende omvæltning i det politiske landskab: ”I løbet af de seneste fem europaparlamentsvalg er venstrefløjen gået fra at trække næsten 90% af de skeptiske stemmer til at trække mindre end en fjerdedel. I samme periode er de skeptiske højrefløjspartier gået fra at trække blot 10% af de skeptiske stemmer til at trække mere end tre fjerdedele. Udviklingen bekræfter studier, som viser, at modstanden mod EU aftager over hele det politiske spektrum – undtagen på den yderste højrefløj,” skriver Malte Kjems fra tænketanken Europa. Om et år skal vælgerne igen til stemmeurnerne: Næste europaparlamentsvalg afholdes i foråret 2019.

I dag for præcis 50 år siden kulminerede studenteroprøret i Danmark: En lille flok unge besatte Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet 19. april 1968. Professorvældet fik sparket døren ind, og de studerende vandt medbestemmelse. Dengang. Siden da er det gået tilbage. Ralf Hemmingsen, som var rektor for Københavns Universitet 2005-2017 og nu er professor i psykiatri, mener, at effekterne af studenteroprøret efterhånden er ved at være fuset ud: “Man talte meget om repressiv tolerance dengang, altså hvordan man håndterede opstanden ved at imødekomme noget af den. Men i dag er systemet rent repressivt. Jeg taler ikke om universitetsledelsen, som jeg selv var del af, men i dag har vi en situation, hvor nogle af de værdier, man kan ekstrahere fra 68, og som jeg anser for at være positive, er under pres,” siger han til Universitetsavisen. Nå men, så tillykke med det hele…

Der er stadig godt gang i Det Svenske Akademi, hvor den svenske kong Carl Gustav nu har ændret vedtægterne, så medlemmer af akademiet kan træde ud af egen fri vilje. Nej, det kunne de ikke før. Desuden mister man sin plads, hvis man ikke er aktiv i to år. Nej, det gjorde man heller ikke før, hvor en stol godt kunne stå tom i årtier, hvis et par medlemmer var uvenner for eksempel. Det gør efter alt at dømme akademiet beslutningsdygtigt igen, og nu vil den stærkt kontroversielle Horace Engdahl stoppe den advokatundersøgelse, som det fratrådte medlem var med til at få sat i gang. Vi følger sagen dag for dag, men ikke så tæt og underholdende som her – det indrømmer vi.

Vi har før linket til Anders Høeg Nissens work.flow-podcasts, og nu gør vi det igen. Han beskæftiger sig med det digitale, robotterne og den kunstige intelligens. Her er han taget med sin fætter på arbejde. Det lyder sådan lidt jævnt, men dyk bare ind i det – fætteren er robotkirurg!